Tvangstanker og ny klasse
hej jeg er en pige på 13 år som kæmper meget med selvmordstanker , tvangstanger og tankemylder. jeg prøver at tænke så lidt på det som muligt men jeg syndes at det at meget svært.
jeg har også et andet problem som er at jeg ikke trives så godt i min nye klasse som vi fik efter sommerferien. jeg har meget svært ved at få venner
jeg håber at i han hjælpe mig
kærlig hilsen pigen på 13 år
GirlTalks svar
Hej pige på 13 år.
Tak for at sende dit brev ind til os, her på Girltalk <3
Først og fremmest skal du vide, at du er mega sej, at du har turde skrive til os!
Jeg forstår virkelig godt, hvorfor du synes det er svært lige for tiden. Det lyder som om, der foregår rigtig meget for dig lige nu. Du har en masse tanker oppe i hovedet, samtidigt med, at du er startet i en ny klasse. Derfor giver det også god mening, at du har tankemylder.
Det kan være super træls hele tiden at have tanker, og det føles som om man bare ikke kan slukke for sin hjerne - du er ikke alene <3 Et råd fra mig til dig, ville være at lytte til noget meditation. Det kan du finde på både Spotify og YouTube. Meditation kan hjælpe til, at fjerne fokus for tankerne, og flytte det over til din krop. Det kan både give dine tanker og din krop ro på. Jeg ved godt, at det kan være svært, men jeg lover dig, at jo mere du gør det, jo bedre bliver du til det.
Jeg forstår godt, at du synes det er skræmmende at have selvmords tanker. Det er vigtigt for mig, at pointere, at selvmordstanker kan være en form for tvangstanker - de er derfor ikke i sig selv farlige. Det bedste man kan gøre, når man får tvangstanker, er faktisk ikke, at undgå tankerne, men at identificere dem som tvangstanker. Når man gør sig selv opmærksom på, at ens tanker er en tvangstanke, gør man sig selv opmærksom på, at det ikke er en lyst - det kan være med til at berolige sig selv, og få tanken til at virke mindre skræmmende.
Herudover er selvmordstanker også et udtryk for, at man er et sted hvor man har svært ved at se sig ud af alt det, som er svært lige nu. Rigtig mange mennesker kommer til at gennemgå perioder i deres liv, hvor de har svært ved at se meningen med livet. Og når det sker, så er det vigtigt, at man er ekstra god ved sig selv. Du skal være din egen bedste ven, især når du har det svært. Du skal behandle dig selv lige som du ville behandle din veninde, hvis hun stod i din situation. Alting skal nok blive bedre, selvom det hele er svært lige nu <3
Jeg kan godt forstå, at det hele er ekstra svært, hvis du føler at du har svært ved at få nye venner. Det er altid skræmmende at starte et nyt sted, og jeg tror at du kan meget mere end hvad du tænker, at du kan. Det kan være, at der er nogle af de andre i klassen, som går med de samme tanker som dig. Kunne du finde på at fortælle de andre, at du synes at det har været lidt svært at starte i den nye klasse? I hvert fald skal du huske på, at dem som får dig som veninde, er heldige <3
Et sidste råd fra mig er, at du fortæller en voksen tæt på dig om dine tanker. Det kan være en lære, forældre eller en anden du føler dig tryg ved. Tvangstanker og selvmordstanker er noget som mange oplever, og der findes mange måder at få hjælp til at håndtere dem. Netop denne hjælp kan være rart at få en voksen til at hjælpe med at finde.
Sender dig en masse kærlige tanker
De kærligste hilsner
Anna
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Skal jeg skrive til ham?
-
Det virkede også som om, at han var mere interesseret i mig, end jeg var i ham på en måde
-
Jeg syntes, at jeg er den, som fyre ser ned på
-
Jeg føler, at jeg har ADHD, men jeg ved ikke, om det bare er sådan jeg er?
-
Jeg synes virkelig, at det hele er en træls situation, for jeg vil ham så gerne, at det gør helt ondt indeni at tænke, at det nok aldrig kommer til at ske
-
Føler tit jeg bliver brugt på alt mulig
-
Hvad gør man, hvis et barn går rundt med høj selvmordstrang?
-
Det giver bare ikke mening for mig, da jeg jo ikke kender ham og kun har mødt ham en gang
-
Jeg ved ikke rigtig, om det er gengældt, men hun virker så sød og smiler så pænt
-
Men da vi så var kommet i seng, mærkede jeg lidt vådt dernede, og så havde jeg blødt
-
Er det noget, der kan komme med tiden, eller skal jeg bare vænne mig til at have "døde" nipples?
-
Hun har lovet ikke at sige det til nogen, fordi jeg ved det bare vil ødelægge alt, hvis nogen finder ud af det, men jeg ved ikke, om jeg kan stole på, at det ikke slipper ud