Jeg føler skyld over at spise
Jeg føler skyld over at spise
Jeg føler så meget skyld, når jeg har spist noget. Hver gang jeg har spist noget. Selvom jeg måske ikke har spist noget hele dagen, og min hjerne fortæller mig, at "det er okay" at spise nu (fordi jeg intet har spist), så føler jeg alligevel skyld over det.
Jeg plejede at elske mad og nyde det helt vildt. Men nu virker mad som en byrde og et projekt. Det nydes ikke mere. Måske i momentet fordi det smager godt, men bagefter kommer skammen og de dårlige tanker.
GirlTalks svar
Kære Luna, Tusind tak for din besked. Du er virkelig modig, at du skriver ind og deler dine tanker <3 Jeg fornemmer ud fra din besked, at dine negative tanker omkring mad og den skyldfølelse det giver dig, er noget som du bruger rigtig meget tid og energi på. Derfor er jeg rigtig glad for, at du skriver ind til os. |
Jeg får helt lyst til at give dig et kæmpe stort kram og fortælle dig, at alt nok skal gå. Men jeg bliver også en smule bekymret på dine vegne, når du skriver at du nogle dage slet ikke spiser noget.
Vi skriver med rigtig mange piger herinde, som sidder med de samme negative tanker omkring mad og skyld ligesom dig selv, så du er ikke alene om det. Men det er rigtigt vigtigt at gøre noget ved det, hvis det er noget som står på i en længere periode. Kroppen er vant til at få næring, men når den ikke gør det, så går den typisk i en form for alarmberedskab og så fodrer man de negative tanker og følelser, og det skaber bare en ond cirkel som er svær at komme ud af.
Jeg ved ikke om du har delt de her tanker med nogen eller om det er noget du går med helt alene, men hvis du har mod på det, så synes jeg at du skal snakke med nogen om det. Det kan evt. være en veninde, en forælder eller lignende, som du føler dig tryg ved. Det er aldrig nemt at tage sådan en snak, men det kan være en rigtig stor hjælp at få prikket hul på det, så du ikke sidder med dine følelser alene. Du kan jo evt. vise dem din besked herind, hvis det kan gøre det lidt nemmere.
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at skrive til os på chatrådgivning og SMS, hvis du har brug for yderligere samtaler <3
Mange GirlTalk kram herfra
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Mine to veninder skal konfirmeres samme dag - Hvem skal jeg vælge?
-
Jeg føler mig super bagud
-
Jeg bløder helt sindssygt meget
-
Jeg vil så gerne finde ro i krop og mad...
-
Min far har været min mor utro
-
Jeg føler mig alene og udenfor i skolen
-
Jeg er bekymret for om jeg har angst
-
Jeg sidder i en virkelig svær situation
-
Hvordan slapper jeg af i mine relationer, og hviler i at jeg er god nok?
-
Er jeg en god nok kæreste til ham?
-
Jeg føler et enormt pres og jeg føler mig aldrig god nok
-
Findes der en måde jeg kan få større bryster på?