Kære Elizabeth

Tusind tak for dit fine brev! Det er dejligt du vil dele dine tanker med os og andre piger der står i en lignende situation <3

Jeg kan godt forstå at du bliver sur og ked af det når du oplever at dine veninder ikke gider dig længere - det er en rigtig ubehagelig følelse, som jeg tror mange af os kan genkende. Venskaber kan være rigtig svære og det kan nogle gange være svært at finde ud af hvorfor det pludselig har ændret sig! Så jeg kan godt forstå at du får en følelse af at du ikke gider mere og det måske ville være lettere hvis du flyttede skole. Samtidig tænker jeg også at du nok skriver herind fordi det måske alligevel ikke helt føles som den rigtige løsning for dig?

Når jeg læser dit brev synes jeg du lyder virkelig modig. At du selvom du føler de holder dig udenfor og ikke inviterer dig med, alligevel går hen til dem og også spørger dem til hvorfor det kan være de ikke inviterer dig. Det er virkelig sejt af dig, og det tror jeg ikke særlig mange har mod til at gøre!

Noget jeg bliver nysgerrig på er om du har fået delt med dine veninder at det faktisk gør dig ked af det? Grunden til at jeg spørger er fordi at vi nogle gange når vi bliver såret, godt kan gemme følelserne lidt væk og i stedet udtrykker os mere vrede og lukkede over for dem der har såret os. Det giver god mening for det er selvfølgelig en måde at passe på sig selv på, men desværre virker det bare ikke så godt når man gerne vil have løst en konflikt. Derfor tænker jeg at en mulighed kunne være at prøve at sætte dig ned, måske kun med en af dine veninder, og fortælle at du er ret ked af at føle de holder dig udenfor? Det kan være der er en af dine veninder du tænker måske har lidt lettere ved at forstå dig?

En anden mulighed kunne også være at sætte dit venskab til de piger lidt 'på pause' og i stedet udforske andre venskaber, måske der er nogle andre i din klasse eller i nogle af de andre klasser? Der kan være mange faser i et venskab og nogle gange kan det være godt med en lille pause fra hinanden. En pause er ikke det samme som ikke at være venner længere, og nogle gange kan de netop gøre at man kommer tættere på hinanden igen fordi man opdager hvorfor det er man er venner ved at savne hinanden.

I forhold til det med din kæreste så forestiller jeg mig at det har været hårdt slet ikke at se ham nu hvor det også var svært med dine veninder? Jeg kan godt forstå din tankegang om at det måske kunne hjælpe på situationen med dine veninder nu hvor de peger på det som et problem, men jeg synes det er virkelig vigtig at du mærker hvad du har brug for, og ikke hvad andre synes du skal gøre. Hvis jeg var dig ville jeg have brug for at se ham måske endnu mere, nu hvor det hele er svært med veninderne.

Mit vigtigste råd til dig er at du mærker efter hvad du har brug for og lyst til. Både i forhold til at være sammen med din kæreste, åbne op om at være ked af det over for dine veninder eller måske udforske nye venskaber på skolen. Du virker modig og reflekteret så jeg er sikker på at du nok skal finde ud af hvad der føles rigtig for dig og så håber jeg at mit svar her kan hjælpe dig på vej i det.

Husk at du altid er velkommen til at skrive ind til os på chatten, hvis du har brug for at tale mere om det, eller har andet på hjerte du gerne vil dele med os. Vi vil altid gerne lytte til dig og rådgive dig så godt vi kan.

Knus fra Katrine