Jeg føler virkelig mine veninder ikke vil mig mere
Kære girltalk
Jeg føler virkelig mine veninder ikke vil mig mere. De er begyndt at holde mig udenfor, laver konstant hængeudaftaler uden jeg får noget at vide, og så spammer de mig bare på snap med hvor sjovt det har det. Jeg ved ærligt ikke hvad jeg har gjort, men det gør mig bare syr og ked af det, for de siger jeg bare skal gå hen til dem, men når jeg så gør det, er det som om jeg ikke engang er der, hvis jeg siger noget, ignorere de mig bare ig skifter emne, så jeg kunne også bare lade være. Når jeg så spørger hvorfor jeg aldrig bliver inviteret til soveaftaler og sån, då siger de bare “du er ogs bare sammen med din kæreste hele tiden” hvilket er ikke sandt overhovedet! Jeg har ikke hængt ud med ham i flere uger i håb om de ville ændre sig. En af veninderne kaldte mig ogs “kærestekedelig” forleden en dag, og det såre mig vildt, jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre, overvejer bare at flytte skole, gider ikke mere
Kh Elizabeth
GirlTalks svar
Kære Elizabeth
Tusind tak for dit fine brev! Det er dejligt du vil dele dine tanker med os og andre piger der står i en lignende situation <3
Jeg kan godt forstå at du bliver sur og ked af det når du oplever at dine veninder ikke gider dig længere - det er en rigtig ubehagelig følelse, som jeg tror mange af os kan genkende. Venskaber kan være rigtig svære og det kan nogle gange være svært at finde ud af hvorfor det pludselig har ændret sig! Så jeg kan godt forstå at du får en følelse af at du ikke gider mere og det måske ville være lettere hvis du flyttede skole. Samtidig tænker jeg også at du nok skriver herind fordi det måske alligevel ikke helt føles som den rigtige løsning for dig?
Når jeg læser dit brev synes jeg du lyder virkelig modig. At du selvom du føler de holder dig udenfor og ikke inviterer dig med, alligevel går hen til dem og også spørger dem til hvorfor det kan være de ikke inviterer dig. Det er virkelig sejt af dig, og det tror jeg ikke særlig mange har mod til at gøre!
Noget jeg bliver nysgerrig på er om du har fået delt med dine veninder at det faktisk gør dig ked af det? Grunden til at jeg spørger er fordi at vi nogle gange når vi bliver såret, godt kan gemme følelserne lidt væk og i stedet udtrykker os mere vrede og lukkede over for dem der har såret os. Det giver god mening for det er selvfølgelig en måde at passe på sig selv på, men desværre virker det bare ikke så godt når man gerne vil have løst en konflikt. Derfor tænker jeg at en mulighed kunne være at prøve at sætte dig ned, måske kun med en af dine veninder, og fortælle at du er ret ked af at føle de holder dig udenfor? Det kan være der er en af dine veninder du tænker måske har lidt lettere ved at forstå dig?
En anden mulighed kunne også være at sætte dit venskab til de piger lidt 'på pause' og i stedet udforske andre venskaber, måske der er nogle andre i din klasse eller i nogle af de andre klasser? Der kan være mange faser i et venskab og nogle gange kan det være godt med en lille pause fra hinanden. En pause er ikke det samme som ikke at være venner længere, og nogle gange kan de netop gøre at man kommer tættere på hinanden igen fordi man opdager hvorfor det er man er venner ved at savne hinanden.
I forhold til det med din kæreste så forestiller jeg mig at det har været hårdt slet ikke at se ham nu hvor det også var svært med dine veninder? Jeg kan godt forstå din tankegang om at det måske kunne hjælpe på situationen med dine veninder nu hvor de peger på det som et problem, men jeg synes det er virkelig vigtig at du mærker hvad du har brug for, og ikke hvad andre synes du skal gøre. Hvis jeg var dig ville jeg have brug for at se ham måske endnu mere, nu hvor det hele er svært med veninderne.
Mit vigtigste råd til dig er at du mærker efter hvad du har brug for og lyst til. Både i forhold til at være sammen med din kæreste, åbne op om at være ked af det over for dine veninder eller måske udforske nye venskaber på skolen. Du virker modig og reflekteret så jeg er sikker på at du nok skal finde ud af hvad der føles rigtig for dig og så håber jeg at mit svar her kan hjælpe dig på vej i det.
Husk at du altid er velkommen til at skrive ind til os på chatten, hvis du har brug for at tale mere om det, eller har andet på hjerte du gerne vil dele med os. Vi vil altid gerne lytte til dig og rådgive dig så godt vi kan.
Knus fra Katrine
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er altid ked af det og går rundt med en kæmpe knude i maven uden at vide hvorfor
-
Alle andre har fået menstruation
-
Min bedste veninde kan virkeligt godt lide ham og hun ved ik at jeg måske er forelsket i ham
-
"Lige begyndt at onanere, og jeg blødte efter jeg eksperimenterede i badet"
-
Min veninde griner af mit tøjvalg og det sårer mine følelser
-
Jeg er usikker på, om jeg er nok, og jeg kan ikke klar det mere
-
Min veninde bliver ved med at sige, at hun har retten til at skrive med ham
-
Jeg føler mig skyldig over mine følelser, men jeg vil heller ikke fravælge min egen trivsel og gemme dem helt væk
-
Jeg kan ikke tænke på andet end mad 24/7, og min hjerne er på overarbejde
-
Jeg ved godt, at det lyder ondt, men hun har altså virkelig dårlig ånde. Skal vi fortælle hende det?
-
Jeg tænker hele tiden på en dreng, men jeg ved ikke, om han har det på samme måde
-
En af mine online venner har brug for terapi, men hendes forældre gider ikke få det til hende