Der er problemer i min klasse
Hej Girltalk
Vil bare høre om i måske kunne hjælpe eller komme med forslag til hvad jeg kan gøre<33
(Os=mig og min veninde)
Det starter med at sådan vi er i 2 grupper i min klasse, (vi er 12 piger i alt) mig og min veninde er sammen kun os to hele tiden og resten er sammen. Vi har altid været i små grupper, men lige pludselig er alle de andre piger begyndt at være sammen. Mig og min veninde tror det er, fordi min lærer har sagt alt muligt til dem (om mig og min veninde) at de alle skal være sammen, for at vise mig og min veninde at alle kan være sammen.
Men det der enlig er forstyrende er at der er en forfærdelig irreterne pige, som bare er mega mærkelig over for mig og min veninde. Som hele tiden gir øjne, laver ansigter, bagtaler os og er jaloux på os, fordi nogle af drengene kan lide at være sammen med os, men ikke hende.
Hun banker på vinduer og døre efter og så løber hun. Når hun ser os løber hun væk, griner af os hvis vi siger noget forkert i timen, bagtaler os til de andre piger hele tiden og alt det der.
Grunden til at vi ikke er sammen med de andre er at, min veninde flytter i 7 klasse ( vi går i 6 klasse) hvor jeg bare gerne vil være sammen med min veninde så meget som muligt inden hun flytter. Min lærer siger altid” i kan da bare være sammen i fritiden” men hun ved ikke at grunden til vi ikke er sammen med de andre er at vi bare ikke kan lide nogen af dem.
Fordi vi er MEGET forskelige i vores klasse: nogen er heste piger, andre er sådan nogle som bare SKAL have en kæreste, andre er nogen, som bare går MEGA meget op i make up og alt det der. Mig og min veninde er to sports piger, som går op i vores sport og vi passer bare sygt godt sammen.
Har overvejet siden 3 klasse at flytte skole, men tør ikke for har hørt alle de skole nær mig er bare nogen lorte skole. Og vil helst ikke ind i en dårlig skole.
Håber i forstod bare et eller andet, og det kunne være i måske kunne hjælpe med at sige noget til hende der den irreterne eller komme med forslag til hvad mig og min veninde kan gøre.<33
Kh Karla:)
GirlTalks svar
Kære Karla,
Dejligt at du skriver ind til GirlTalk, det er mega sejt!
Det lyder som en rigtig svær situation at stå i. Jeg kan godt forstå, at du kunne overveje at flytte skole, men tvivler fordi de andre skoler ikke virker så gode. Måske kunne du give din klasse en ekstra chance og vente ét år? Til den tid vil du gå i 8.klasse og der kunne man f.eks. overveje at tage på efterskole eller lignende?
Jeg tænker på om dig og din veninde har talt med en lærer om hende pigen, der irriterer jer? Hvis I føler jer drillet af hende, så er det ikke okay. Hvis ikke I vil sige det til en lærer, så kunne I måske spørge hende, hvorfor hun gør de her ting mod jer? Og forklare til hende, hvordan det føles for jer, at hun gør de her ting.
I skriver at pigerne i jeres klasse er meget forskellige: hestepiger, makeup-piger, drengeglade-piger osv. Det er rigtig dejligt, at du har den samme interesse som din veninde med sporten. Men bare fordi man er forskellige, betyder det ikke at man ikke kan finde noget, man kan have tilfælles med de andre piger. Ridning er faktisk også en sport. Måske kan makeup-pigerne lære jer nogle skønheds-tips? Eller I kunne snakke om forelskelser med de drengeglade piger? Det jeg mener er bare, at det er godt at være åben, og tænke positivt i stedet for at tænke på alle de ting, som måske ikke vil fungere. Man kan godt blive overrasket over, hvilke mennesker man kan udvikle venskaber med <3
Det kan være meget rart bare at have én tæt veninde, men da din veninde jo skal flytte skole i 7 klasse, så kunne det måske være en meget god idé at begynde at være sammen med nogle af de andre i klassen, så du ikke er alene, når din veninde stopper <3
Jeg håber, at du og din veninde kan bruge mit svar. Du er også meget velkommen til at skrive på vores sms eller chat
Kh Johanne <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Normalt synes jeg egentlig, at jeg ser rimelig pæn ud forneden
-
Det gjorde mig mega glad, fordi jeg er ikke lige drengenes største crush, men nu begynder jeg lidt at mistænke, at de bare lyver for at gøre grin af mig
-
Han virker irriteret, når jeg siger, at der ikke skal ske mere end et kys
-
Er det okay at forestille sig scener med sin eks, selvom man nok godt ved, at man ikke kommer sammen igen?
-
Jeg føler, at alle går i det sammen tøj i nutiden, og hvis jeg bare er lidt ude af den skala, kigger folk underligt på mig
-
Jeg er bare så utryg, når jeg er sammen med min mandlige lærer
-
Hvordan kan jeg blive bedre til at tale mere åbent om min mens?
-
Jeg har en veninde som gang på gang bliver knust af den samme dreng, og hun lader ham komme tilbage hver gang
-
Jeg har fået muligheden for at møde ham, men jeg ved virkelig ikke, om jeg skal
-
Så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, fordi jeg vil gerne være tynd, men jeg ved at sulte mig selv ikke er sundt
-
Vi har været gode venner i lang tid, inden vi blev kærester, og hvis jeg slår op med hende, er jeg bange for, at vi ikke kan være venner mere
-
Jeg ved ikke helt, om han kan lide mig, men jeg gider ikke at spørge ham