Ingen af dem kan lide mig
Oppe i min klasse er der 8 piger. Og ingen af dem kan lide mig.
1. En sladre om alt og kan finde på at dolke en i rykken.
2. En der nogen gange er vildt glad for dig og vil bare være sammen med dig og sekundet efter hader hun dig.
3. En der hader dig 24/7 og er bare sur på dig, men du ved ikke hvad du har gjordt.
4. En der er rigtig flabet og syntes ALT er uretfærdigt for hende.
5. En der altid skal svare dig igen på det du siger, men hvis en anden siger det fuldstændig sammen givet hun hende ret.
6. En der ikke vil have noget at gøre med dig
7. Mig
8. En der er fin nok, men har ikke løst til at være sammen med dig.
Har ingen kommentar…..
GirlTalks svar
Kære Marie,
Tak for dit brev! <3
Det lyder til i dit brev, at du har det svært med pigerne i din klasse og føler at ingen af dem kan lide dig <3. Først og fremmest vil jeg sige tak for at dele dine tanker med os, der er sikkert mange andre piger som kan finde hjælp i at læse dit brev. Følelsen af at ingen kan lide en er rigtig ubehagelig, så det er bare så godt, at du skriver ind her til Girltalk og deler dine tanker <3.
Du skriver meget detaljeret, hvordan du oplever pigerne i din klasse, og jeg kan godt læse, at du ikke oplever pigerne som de bedste veninder. Jeg fornemmer også, at der måske er lidt en forvirring om, hvornår man er veninder og hvad de andre tænker om dig. Det kan godt være rigtig svært at vide, hvad andre folk tænker om en, og man kan nemt komme til at bruge rigtig meget tid og energi på at tænke på ting de har sagt eller gjort <3.
Jeg tænker på om, om du måske kunne snakke med en af pigerne om din forvirring? Du skriver eksempelvis, at en af pigerne (nr. 2) rigtig gerne vil dig, men kan hade dig sekundet efter. Kunne du måske have mod på at snakke med hende om, at du bliver forvirret over det, eller ikke føler det er okay, at hun det ene øjeblik virker meget interesseret i dig og i at være veninder, men det andet øjeblik virker afvisende. Det hjælper ofte at tale om sine tanker og følelser -også selvom det kan være svært! Det er også okay, at du sætter nogle grænser, og passer på dig selv <3. Nogle gange kan det hjælpe rigtig meget, at tale med sine veninder om de svære ting, det kan endda være med til at gøre ens venindeforhold meget stærkt <3. Det at sætte grænser overfor sine veninder kan også være med til at styrke venskabet, fordi du ved hvor du har dem og omvendt. Hvis du ikke har mod på at snakke med nr. 2 kan du evt. snakke med en af de andre piger <3.
Det giver god mening, hvis du tænker, at det vil være svært at tale om de tanker du går med om pigerne i din klasse. Men vi har alle brug for at høre til, og du fortjener at have det godt <3. Hvis du fortalte en eller flere af pigerne om hvordan du har det, så kunne det være at de ville tænke mere over nogle ting de siger eller gør.
Det kan måske også være en ide, at dele dine tanker med din klasselærer <3. Måske føler nogle af pigerne i din klasse det samme som dig, så måske der skal snakkes trivsel i klassen? Det kan også være, at der skal arrangeres en hyggelig dag sammen, hvor i måske laver noget sammen udenfor skolen. I kan f.eks. arrangere en dag sammen, hvor i skal lave smykker sammen, bage en kage eller en anden aktivitet? Det kan være, at det kan ryste jer lidt sammen <3.
Hvis du har brug for at uddybe nogle tanker eller oplevelser ifm. pigerne i din klasse, så er du mere end velkommen til at skrive ind til vores rådgivning <3.
Knus og mange kram fra Girltalk <3.
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Han virker irriteret, når jeg siger, at der ikke skal ske mere end et kys
-
Er det okay at forestille sig scener med sin eks, selvom man nok godt ved, at man ikke kommer sammen igen?
-
Jeg føler, at alle går i det sammen tøj i nutiden, og hvis jeg bare er lidt ude af den skala, kigger folk underligt på mig
-
Jeg er bare så utryg, når jeg er sammen med min mandlige lærer
-
Hvordan kan jeg blive bedre til at tale mere åbent om min mens?
-
Jeg har en veninde som gang på gang bliver knust af den samme dreng, og hun lader ham komme tilbage hver gang
-
Jeg har fået muligheden for at møde ham, men jeg ved virkelig ikke, om jeg skal
-
Så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, fordi jeg vil gerne være tynd, men jeg ved at sulte mig selv ikke er sundt
-
Vi har været gode venner i lang tid, inden vi blev kærester, og hvis jeg slår op med hende, er jeg bange for, at vi ikke kan være venner mere
-
Jeg ved ikke helt, om han kan lide mig, men jeg gider ikke at spørge ham
-
Kan man godt udføre seksuelle handlinger med sig selv eller med andre, når man er i sin mensperiode?
-
Noget jeg bare ikke helt forstår er, at drengene kan ikke så godt lide mig? Eller kan de?