Jeg har virkelig mange humørsvingninger her for tiden
Hej girltalk
Jeg har virkelig mange humørsvingninger her for tiden, og det ender tit med at gå ud over familien.
Jeg kan ikke selv styre det, men hvis jeg prøver at forklare mine forældre, hvorfor jeg gør det skal de altid forklare om at der sikkert er en grund.
Tit ender det med at min mor nærmest skal tvinge ordene ud af mig, selvom jeg ikke har lyst til at snakke om det.
Mit spørgsmål er: Hvordan skal man forklare sine forældre at det ikke er noget man kan gøre for, og hvad skal man gøre hvis de nægter at gå ud af sit værelse før man har sagt noget.
GirlTalks svar
Kære Marlie,
Tusind tak for dit brev, og fordi du tør at række ud til os, det er mega sejt <3
Jeg tror vi er rigtig mange som kan genkende det at have humørsvingninger, uden man egentligt helt selv kan forklare eller sætte ord på hvorfor. Især som teenager oplevede jeg det også selv som svært, og jeg kan sagtens sætte mig ind i den oplevelse med, at dine forældre bare gerne vil have svar, men uden man selv har svaret.
Kunne det være en idé at sætte ord på det du rent faktisk føler? At du godt ved, at du har humørsvingninger, og du også selv synes det er irriterende, men at der ikke er så meget at gøre ved det, og at det ikke hjælper, at de vil have en forklaring, fordi du ikke altid har en forklaring at give. Derudover kan du måske fortælle, at du gerne vil have ro og være alene, fordi du heller ikke vil have det går ud over dem, selvom man skal huske på, at ens forældre spørger fordi de gerne vil hjælpe, og ikke for at irritere en.
Det er jo helt okay ikke at vide, hvorfor man føler som man gør, måske er der mange små ting som bare fylder inde i dig, eller måske finder du før eller siden ud af, hvorfor du oplever de her humørsvingninger. Du kan jo prøve at mærke efter, hvornår du oplever det mest, og se om der er en sammenhæng med noget andet?
Du kan også prøve at snakke med dine veninder om de også oplever det, og om de i så fald har nogle gode råd til, hvad man kan sige til ens forældre?
Jeg håber du kan bruge mit svar, og du kan få det bedre med dine humørsvingninger <3
Husk at vi altid er klar med et lyttende øre i rådgivningen, hvis du har lyst til at dele dine tanker med os <3
Kærlig hilsen Sally
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er altid ked af det og går rundt med en kæmpe knude i maven uden at vide hvorfor
-
Alle andre har fået menstruation
-
Min bedste veninde kan virkeligt godt lide ham og hun ved ik at jeg måske er forelsket i ham
-
"Lige begyndt at onanere, og jeg blødte efter jeg eksperimenterede i badet"
-
Min veninde griner af mit tøjvalg og det sårer mine følelser
-
Jeg er usikker på, om jeg er nok, og jeg kan ikke klar det mere
-
Min veninde bliver ved med at sige, at hun har retten til at skrive med ham
-
Jeg føler mig skyldig over mine følelser, men jeg vil heller ikke fravælge min egen trivsel og gemme dem helt væk
-
Jeg kan ikke tænke på andet end mad 24/7, og min hjerne er på overarbejde
-
Jeg ved godt, at det lyder ondt, men hun har altså virkelig dårlig ånde. Skal vi fortælle hende det?
-
Jeg tænker hele tiden på en dreng, men jeg ved ikke, om han har det på samme måde
-
En af mine online venner har brug for terapi, men hendes forældre gider ikke få det til hende