Jeg har det rigtig svært med mine venner fra klassen
Jeg har det rigtig svært med mine venner fra klassen. Jeg ved faktisk ikke om jeg har nogle.
Vi får nye klasser i 7. Og jeg går i 6. Lige nu. Jeg håber og krydser virkelig finger får at jeg kan få nogle venner i 7. Og at folk gider at være sammen med mig.
Jeg er mig selv når jeg er sammen med folk og gider ikke at lave om på mig selv, også selv om jeg så skal gå alene rundt rasten af mit liv. Jeg hved ikke helt hvad jeg skal gære i denne situation. Skal jeg bare håbe jeg får en ven eller hvad?
Jeg ELSKER at være sammen med folk og det savner jeg virkelig, og derfor har jeg det rigtig svært hved denne situation. Jeg håber at i kan hjælpe mig bare på en eller anden måde!
Kh. 12 årig pige
GirlTalks svar
Kære Mille,
Tak for at skrive herind til mig og være så god til at sætte ord på din situation - det er virkelig sejt og modigt. Jeg kan godt forstå, at du har mange tanker om at få en ny klasse, når du håber på at få venner. Det lyder også som om, at det ville gavne dig at komme i en ny klasse - og du skal vide, at du i den grad fortjener at få nogle gode venner, som kan se alt det, du kan. Du er så værdifuld.
Alle mennesker har brug for at være tro mod dem selv, deres værdier, og hvad de står for - det er så sejt, at du mærker ind og kan fornemme, hvad de er! Derfor er det også meget vigtigt, at du ikke føler, at du skal lave om på dig selv - det skal du bestemt ikke, og jeg lover dig, at der er nogle venner til dig derude; det handler for dig om at finde de helt rigtige, hvilket også kan skifte i takt med, at man bliver ældre <3
Hvis jeg var dig, ville jeg være åben og imødekommende, når i begynder i de nye klasser - og måske være nysgerrig på de andre, så du viser initiativ og varme. Det kan måske også være en god idé, hvis du ser lidt udover de vennegrupper, der måske allerede er, og så ser, om der er nogle, der er åbne i forhold til at få nye venner? Det kan måske være lidt rarere og mindre grænseoverskridende at snakke med dem, og så ville jeg selv tænke, at det ville være nemmere at være mig selv og blive forstået hos dem, der minder om mig selv.
Der er mange piger, der har skrevet ind om at føle sig ensomme, hvilket man sagtens kan være om man har venner eller ej - så du er slet ikke alene med at have de følelser. Hvis du har brug for at snakke mere om det hele, er du velkommen til at skrive herind på chatten eller SMS'en til os - der vil jeg eller en af mine andre søde kollegaer sidde klar til at snakke med dig. Vi har også gruppeforløbet EMPOWR, hvor du ville kunne møde andre piger i alderen 13-16 år - så hvis det passer med hvor du bor, tager vi også gerne imod dig, når vi starter nye forløb op <3 <3 du er aldrig alene - husk det.
Mange knus til dig fra Emilie
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er altid ked af det og går rundt med en kæmpe knude i maven uden at vide hvorfor
-
Alle andre har fået menstruation
-
Min bedste veninde kan virkeligt godt lide ham og hun ved ik at jeg måske er forelsket i ham
-
"Lige begyndt at onanere, og jeg blødte efter jeg eksperimenterede i badet"
-
Min veninde griner af mit tøjvalg og det sårer mine følelser
-
Jeg er usikker på, om jeg er nok, og jeg kan ikke klar det mere
-
Min veninde bliver ved med at sige, at hun har retten til at skrive med ham
-
Jeg føler mig skyldig over mine følelser, men jeg vil heller ikke fravælge min egen trivsel og gemme dem helt væk
-
Jeg kan ikke tænke på andet end mad 24/7, og min hjerne er på overarbejde
-
Jeg ved godt, at det lyder ondt, men hun har altså virkelig dårlig ånde. Skal vi fortælle hende det?
-
Jeg tænker hele tiden på en dreng, men jeg ved ikke, om han har det på samme måde
-
En af mine online venner har brug for terapi, men hendes forældre gider ikke få det til hende