Kære Selma,

Hvor er det sejt, du skriver ind. Det er aldrig helt nemt at få noget ned på skrift, som man måske ikke helt selv tør at erkende. Først og fremmest lyder det som en ordentlig mundfuld, du befinder dig i. Både fordi du for nylig, mere eller mindre, har erkendt din seksualitet, men selvfølgelig især i kombination af, at det betyder, at du nu står overfor nogle valg; om du skal sige det til dine venner, og om du skal fortælle din bedste veninde, at du er forelsket i hende, for på ny at kunne lukke hende tæt ind i dit liv. Hvis de ting overhovedet kan fungere på samme tid, som du selv skriver, du er bange for.

Først og fremmest, lyder det som, at du både mister noget, hvis du hverken siger det til hende, og derfor heller ikke kan genoprette den gamle kontakt, som du fortæller knuser dig ikke at have. Af den grund virker det for mig som om, at det ville være rart at være ærlig overfor hende, med håbet om at det ville blive taget godt imod. Generelt har man på en måde sjældent noget at miste, hvis man er ærlig, fordi det at være tro mod sig selv i sig selv er så stor en gevinst. Hvor cheesy det end kan lyde.

Samtidig med det kan det være nemmere at fortælle din veninde, at du er forelsket i hende, hvis du først og fremmest fortæller dine venner om din seksualitet. Det kan været et første spring, der kan gøre det nemmere at fortælle din bedste veninde, hvordan du har det <3

Jeg tænker uanset hvad, at det er en god ide at fortælle dine venner om din seksualitet, og når den besked får lov at lande, både hos dig og dem, kan det være nemmere at få føling med, om du synes det er en god ide/tør efterfølgende at fortælle din bedste veninde, at du er forelsket i hende.

Du skriver, at I ikke ville kunne fortsætte jeres venskab, hvis du fortæller hende, at du er forelsket i hende. Du ved selvfølgelig bedst selv, hvilken støbning hun er af, men det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at hun vil kunne tage det ind og være i relationen med den information alligevel. Hvad end det betyder, at følelserne er gengældt eller ej.

En lille sidenote er, at jeg selv var i en klassisk trekløver venindegruppe, hvor vores ene veninde blev forelsket den anden veninde og fortalte hende om det. Jeg ved ikke, om det er mere undtagelsen end reglen eller omvendt, men vi fortsatte vores venskab alle tre, selvom det ikke endte ud i, at de blev kærester. Den anden veninde var udelukkende hetro-seksuel, så af den grund kunne det selvfølgelig heller ikke lade sig gøre, at de blev kærester. Det kan være, det kunne være et slags frø af inspiration.

Alt i alt synes jeg, det lyder som en rigtig god ide at fortælle din omgangskreds om din seksualitet. Jeg kan godt forstå, det kan virke uoverskueligt, at folk vil have en holdning til det, men jeg tænker også, at det vil føles lettende, at det ikke skulle være noget, du skal holde hemmeligt. Hvis det lyder som noget, du ville kunne se dig i, så tror jeg også efterfølgende, at det vil være nemmere for dig at tage stilling til, om du skal fortælle din bedste veninde, at du er forelsket i hende. Måske virker det endda mindre farligt, efter du har fortalt dine venner, hvad din seksualitet er. Når tanker bliver til handling kan det ofte vise sig, at det ikke er så farligt/voldsomt.

Jeg håber, at dette brev kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du skal gribe situationen an, eller i hvert fald kan sætte nogle tanker i gang. Husk du også altid er velkommen til at skrive til os i rådgivningen <3 

Mange Girl-Talk kram herfra<3