Jeg vil gerne prøve at bruge tampon i stedet for bind
Hej
Jeg vil gerne prøve at bruge tampon i stedet for bind, og jeg har set nogle videoer om hvordan man gør. Jeg har bare nogle problemer med det.
Jeg ved ikke hvordan det er med størrelse. (Hvis der overhovedet er forskellige størrelser??) Min mor har altid nogle tamponer på badeværelset, men jeg ved jo ikke om jeg skal bruge de samme som hende. Jeg tænker ikke vi har den samme størrelse, men idk. Og hvordan skal jeg lige sige til hende at jeg gerne vil have at hun køber nogle i en anden størrelse til mig, når jeg ikke ved hvilken størrelse jeg bruger?
Og så har jeg også hørt at en tampon kan sidde fast derinde, og det gør mig ret bekymret.
Hvad gør man hvis den der snor knækker, og sker det tit at tamponen sidder fast?
Ps: gør det meget ondt at tage en tampon ud?
Mange tak!!
GirlTalks svar
Kære Adim,
Tusind tak for dit brev i brevkassen <3
Tak for at dele dine tanker omkring brugen af tampon. Du skriver at du godt kunne tænke dig at prøve at bruge tampon i stedet for bind. Det kan helt sikkert også være rart i situationer, hvis du skal ud og bade eller andet, hvor det kan være svært at have bind på. Der er ingen aldersgrænse på at bruge tamponer, så hvis du kan mærke at du gerne vil prøve at bruge det, kan du sagtens det <3
Som du også skriver, kan det være svært at finde ud af hvordan det fungerer med en tampon, når man ikke har prøvet det før. Det lyder som en rigtig god idé med at se videoer for at få det forklaret, for det kan være svært at regne ud selv. Det er vigtigt at du giver dig selv tid til at prøve det af og mærker efter at du tager det i dit eget tempo. Tamponen er klart nemmest at sætte i, når man slapper helt af og tager det roligt. Det skal ikke føles ubehageligt at have den i, så derfor er det godt at give sig selv tid til at mærke efter mærke efter.
Du har helt ret i at der er forskellige størrelser tamponer, og det er rigtig godt at starte med den mindste størrelse. Der er måske ikke den samme din mor bruger, så derfor kan det være rart at tale med hende om det, så hun kan købe nogle i den størrelse til dig. Gad vide om I allerede har talt sammen om din menstruation? De fleste har det som dig og synes det kan være lidt svært og måske pinligt at snakke om. Husk at det er helt naturligt - din mor kan helt sikkert også huske da hun fik menstruation første gang da hun var på din alder <3
For nogle kan det også være rart at tale med sine veninder om det. Mange af dem har sikkert også fået menstruation, og nogle har måske prøvet at bruge tampon og kan fortælle om deres oplevelse med det!
For at svare på dine spørgsmål sidst i brevet vil jeg sige, at tamponen max må sidde i 8 timer. Du skal altså ikke sove med den, og huske at skifte et par gange om dagen. Den burde ikke kunne sidde fast, og er for det meste nem at få ud. Det gør ikke ondt at tage den ud, og skulle det ske at snoren knækkede, kan man forsøge at presse den ud. Jeg har dog ikke hørt om nogen hvor det er sket.
Held og lykke med at prøve det af og at snakke med din mor om det. Husk at du altid kan skrive ind til vores rådgivning, hvis du bliver i tvivl om noget eller synes det er svært <3
De bedste hilsner,
Celine <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Mine to veninder skal konfirmeres samme dag - Hvem skal jeg vælge?
-
Jeg føler mig super bagud
-
Jeg bløder helt sindssygt meget
-
Jeg vil så gerne finde ro i krop og mad...
-
Min far har været min mor utro
-
Jeg føler mig alene og udenfor i skolen
-
Jeg er bekymret for om jeg har angst
-
Jeg sidder i en virkelig svær situation
-
Hvordan slapper jeg af i mine relationer, og hviler i at jeg er god nok?
-
Er jeg en god nok kæreste til ham?
-
Jeg føler et enormt pres og jeg føler mig aldrig god nok
-
Findes der en måde jeg kan få større bryster på?