Kære Astrid, 

Tusind tak for dit brev.Jeg vil først og fremmest sige at jeg synes at det er mega sejt af dig at skriver herind til os og deler dine tanker. Jeg vil derudover også sige at jeg førhen har skrevet med flere piger som har samme tanker- så du er helt sikkert ikke alene om at have dem, selvom det tit kan føles sådan<3

Ud fra det du beskriver i brevet, kan jeg godt mærke og se at det kan være en rigtig rigtig svær situation at stå i og være dig i denne situation, da du nok føler at du står i et kæmpe valg som du skal træffe omkring kæresten. Du skal vide at det slet ikke er forkert at gå med de tanker og følelser du gør omkring din kæreste, om du skal tilgive ham eller ikke. 

Det jeg tænker er at du nok må gøre dig nogle overvejelser omkring hvad du selv tænker omkring situationen og hvad du egentlig selv har lyst til at gøre inderst inde. En god ide er at mærke efter hvad du selv synes og ikke hvad de andre synes og mener du skal gøre- for det er jo din kæreste, og det er dig der skal være sammen med ham, hvis det er det du vælger og ikke dem der skal det. 

Jeg kan godt forstå at det ikke er fedt at se ham græde og at det nok også gøre dig ked af det, at se ham sådan. Jeg kan godt forstå at det giver dig lyst til at tilgive ham og vende tilbage til ham, men hvad du tænker omkring det hele er det vigtigste lige nu i denne situation. Du kan jo godt tilgive hans handling, men stadig have overvejelser omkring hvorvidt du stadig vil være kærester med ham- eller fungere bedst som venner?

Selvom du tilgiver ham, så behøver du ikke være sammen med ham, det er nemlig op til dig om du vil det eller ej. Du kan godt tilgive hans handling, hvis du forstår ham og hvorfor den handling skete. Men igen det er noget du skal mærke efter og gøre op med dig selv hvad du føler og tænker. Jeg kan godt forstå at det er en svær situation du er i, da du er forelsket i ham. 

En anden ting, der også er vigtig, er at du nok skal være sikker på at du har accepteret det han har gjort, hvis du vælger at gå tilbage til ham, så du bagefter ikke bærer nag. For hvis du vælger at vende tilbage og ikke har tilgivet/accepteret ham, så kan det nok skabe problemer i jeres forhold, da han nok ville tro at du har tilgivet ham helt, hvis du går tilbage. Så det er vigtigt igen at gøre op med dig selv, om du har tilgivet og accepteret det helt, så man kan starte på en frisk. Ellers kan det måske ende med at du bliver såret igen<3 

Jeg kommer til at tænke på om du har overvejet at snakke med en voksen om det, fx din mor eller en anden du har en god relation til, hvor du kan dele dine tanker med personen? Ellers skal du vide at du er mere end velkommen til at skrive ind i Girltalks rådgivning, hvis du har brug for at skrive mere<3

Jeg håber at mit svar kunne hjælpe dig lidt og at du kunne bruge det til noget i dine overvejelser omkring den situation du er havnet i. Du fortjener at være glad i det forhold du er i, og have det godt<3<3 

Kærlig hilsner 

Maria <3<3