Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00
Skriv et brev
Josephine, 24 år
29. august 2023

Hvordan slapper jeg af i mine relationer, og hviler i at jeg er god nok?

Hej! Jeg er en pige på 24 år, som de sidste par år har udviklet en form for social angst. Jeg ved ikke, om man kan kalde det, men jeg får alle symptomerne i sociale relationer. Det er dog kun de relationer, som er på tomandshånd, altså hvor jeg er alene med en anden person. Det er ligegyldig hvem denne anden person er - det gælder både mine forældre, venner og søskende. Det, der sker, er, at jeg automatisk i sådan en situation føler, at jeg har al ansvaret for at få samtalen til at køre, og jeg skal konstant være spændende og sjov og interessant - ellers tror jeg, at den anden ønsker at være sammen med en hvilken som helst anden end mig. Dermed bliver jeg meget presset i sådanne situationer, og jeg er angst før en hvilken som helst aftale flere dage inden og under hele aftalen. Jeg kommer derfor også meget til at stamme, snakke hurtigt og snakke meget, fordi jeg netop prøver at overvinde de tanker jeg har - men inderst inde kan jeg godt mærke, at det både er anstrengende for mig selv men også for den person jeg er sammen med. Jeg opnår altså ikke dybe relationer med nogen, hvor jeg er tryg i nogens selskab, og det er egentlig ikke personernes skyld, men min egen. Det kan sagtens ske, at jeg slapper mere af efter noget tid, men der går som regel lang tid og jeg orker ofte ikke al den angst, så jeg laver sjældent aftaler med andre. Men dette problem gør dog, at jeg slapper 100% af i grupperelationer, fordi jeg nu ikke længere tænker, at det er mig der har al ansvaret og at vi er flere til at dele det. Jeg kan derfor mere slappe af og bryde ind i samtalen hvis jeg vil, da jeg ved, at det ikke er mig der kun er fokus på. Det gør også, at jeg nyder disse relationer mere og er mere mig selv og som jeg gerne vil være, men jeg har ikke nogen venindegruppe lige nu, så jeg oplever sjældent denne glæde ved relationer. Jeg ville ønske, at jeg kunne "overføre" denne glæde ved relationer til tomandshånd, da jeg også er den bedste udgave af mig selv i grupperelationer. Men den samme angst dukker op hver gang jeg er alene med en anden.

Jeg tror, at alt dette er opstået efter at jeg har mistet mange venner efter coronatiden, hvor jeg havde en slem depression. Jeg har i øjeblikket ingen venner, som jeg har kendt fra dengang jeg var "normal" (kunne slappe af i andres selskab, før corona), men kun venner der har lært mig at kende i de sidste par år. Jeg mistede vennerne, da jeg gennemgik en slem depression og skubbede folk omkring mig væk. Så jeg tror, at det primært skyldes lav selvtillid og selvværd, eftersom jeg mangler venner, så jeg tror indeni at jeg ikke er god nok at have som ven. Så snart at en ven aflyser en aftale eller ikke kontakter mig, kan jeg dermed også hurtigt tænke, at det er fordi de ikke gider mig og jeg ikke er det værd, eller at de har gennemskuet min angst og ikke gider bruge tid på det. Jeg har derudover aldrig haft en kæreste, så jeg går også med naturlige tanker om, at alle fyre synes jeg er uinteressant, og at andre ser ned på mig på grund af det, da alle mine veninder i øjeblikket har kærester.
Jeg vil nærmest også kalde det imposter syndrome, hvor at jeg tænker, at den anden snart finder ud af, at jeg ikke har noget spændende at byde på og derfor ikke er det værd at bruge tid med, og derfor overkompenserer jeg ved at snakke meget i relationer og ikke være afslappet eller rolig i en situation.
 Jeg har nu haft det sådan her i 2 år, og jeg er meget træt af det, men jeg kan simpelthen ikke slippe den angst jeg har. Jeg har gået til psykolog i et år nu på grund af det, og jeg synes min psykolog er rigtig god, men jeg går stadig med disse følelser. Vi har fundet ud af, at det primært skyldes omsorgssvigt i min barndom, hvor jeg følte, at jeg havde ansvaret for mine forældre og skulle være den voksne.
Jeg savner dengang jeg kunne være mig selv foran alle og hvor jeg kunne slappe af i andres selskab, så jeg kunne opbygge oprigtige venskaber. Jeg ved simpelthen ikke, om det virkelig bare skyldes at jeg ikke har venner fra dengang jeg var mig selv, så jeg føler, at de nye venner hører til min nye måde at være på, og at jeg derfor ikke kan slippe det...

Har I nogen råd til mig?

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Josephine,

 

Tusind tak for dit brev, og for at sætte ord på dine tanker og følelser. Alle har brug for at høre til og samvær med andre, men det kan være så enormt svært at hvile i sig selv i sine relationer, så det er meget forståeligt at alle disse tanker fylder meget for dig <3

 

Jeg ved fra mig selv og er sikker på, at der også er mange andre der kan relatere til følelsen af, at man bør holde en samtale kørende, hvor man gerne vil fremstå sjov, spændende og interessant. Det kan være super drænende at være i, og man kan virkelig overtænke samtalen i mindste detalje. Det er derfor meget forståeligt, at du trækker dig tilbage, og at det afholder dig fra at lave aftaler med andre, da det må tage utroligt meget af din energi at være i sociale sammenhænge.

 

Ud fra de ting du skriver, lyder det som om at du ligger et utroligt stort pres på din rolle i relationer, og pålægger dig selv enormt meget ansvar. Forventninger som nærmest er uopnåelige, hvorved du næsten kun kan føle at du fejler eller at du skuffer dig selv. Mit bedste råd vil derfor være at forsøge at sænke dine forventninger til dig selv, selvom jeg forstår at det er lettere sagt end gjort. Men sandheden er at ingen relationer er perfekte, ingen samtaler er perfekte og ingen sociale hangouts er perfekt. Så vigtigst af alt, skal du heller ikke være perfekt. Tværtimod er det dit uperfekte, umiddelbare jeg, som jeg er helt sikker på dine relationer omkring dig holder af. Både når du er den bedste version af dig selv, men lige så vigtigt når du har en dårlig dag.

 

Det lyder til at du har været igennem en meget hård periode i dit liv og din periode med en slem depression, og det kan tage tid at komme sig over. Du skriver i den forbindelse også, at du har rakt ud efter hjælp ved at tale med en psykolog. Du skal vide, at det er utrolig sejt, at du har lyttet til dig selv og anerkendt dit behov for støtte - det kan vi alle have brug for i perioder af vores liv, men det kræver mod at række ud og det skal du være stolt af.

 

At denne svære periode har påvirket dit sociale liv og dine forhold til tidligere venskaber er forståeligt, men du må aldrig tvivle på, at det ikke er fordi du ikke er god nok at have som en ven. Med alle de eftertænksomme tanker du har delt og dit ønske om at være tilstede i relationer, er jeg ikke et sekund i tvivl om at enhver, der får dig og dit eftertænksomme sind som ven, er meget heldig <3

 

Du skriver også, at du aldrig har haft en kæreste hvilket fylder meget i dine tanker. Det er meget naturligt at sådanne tanker fylder meget, men det er også meget almindeligt ikke at have en kæreste, og jeg er sikker på at fyre ikke tænker negativt om dig. Det handler om, at du skal finde den helt rigtige fyr lige til dig. Hermed sagt ved jeg godt, at det er meget nemt at sammenligne sig med sine veninder og deres relationer, men her må man minde sig selv om, at det kan man ikke.

 

Jeg tænker også, at hvis du generelt ovetænker og bekymrer dig om hvad andre synes om dig, så indvirker det også på den måde du oplever andre omkring dig. Når man tænker negativt om sig selv, kan man let komme til at tro at det er sådan andre må tænke om en. Men i virkeligheden kan det se helt anderledes ud for andre, og det tænker jeg også det gør i dit tilfælde. Det kan være svært at tage imod komplimenter eller tro på sig selv, især hvis man har oplevet store svigt i barndommen, som du har. Men jeg er sikker på, at du har en styrke indeni, som kan hjælpe dig til at få vendt dit selvkritiske blik om til et kærligt selvbillede <3

 

Jeg håber at du kunne bruge mine råd, og vil minde dig selv om at du er VÆRDIFULD -som datter, som søster og som ven. Du er i gang med en vigtig proces lige nu gennem dit psykologforløb og dit sind, og jeg hepper virkelig på dig. Det hele skal nok gå <3 

 

Hvis du får brug for det, skal du vide, at du altid er velkommen til at skrive ind til rådgivningen. Her kan du skrive med en sød rådgiver, som er klar til at lytte <3

 

Stort kram fra Sofie

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
816 Resultater