Chat med os nu
Skriv et brev
Alice, 24 år
05. februar 2023

Forvirrende kærlighedsfølelser

Hejsa

Jeg er en pige på 24 år som har lidt udfordringer med mine følelser ..

I får lige forhistorien først:
Jeg begyndte at ses med en fyr sidst år, han var på nuværende tidspunkt på vej til at gå ud fra et langvarigt forhold på 6 år - da der var ikke var interesse mere. (Han er 22 år). De boede dog stadig sammen indtil han skulle flytte i sit eget.
Vi sås ofte og han fortalte at han var så glad for mig og ville mig 100% m.m
Pludselig sluttede det efter 2 mdr. da han sagde at det hele pludselig gik for stærkt, selvom han førhen havde sagt det ik gik for stærkt.
Vi stoppede med at have kontakt i noget tid, og så efter lidt tid begyndte vi igen at ses og hygge. Pludselig fortæller han mig igen at han ikke er klar og bare vil have mig som “hygge ven”, og han fortæller mig ærligt at han faktisk bare “brugte” mig som plaster førhen.. men at han ville mig rigtig gerne som ven. Jeg sagde jeg ville stoppe kontakten. Og han var egenlig lidt ligeglad. I start af januar kom vi dog i kontakt igen.

Dette er problemet på nuværende tidspunkt….
Han er begyndt at ses med sin eks igen nu, og han vil gi det 1 mdr til at se om de kommer sammen igen. Men han vil stadig være venner, ses, skrive 24\/7 og sove sammen! Selvom han ses og vil prøve med sin eks igen.
Jeg har aldrig rigtig givet slip på ham, og tænker ofte på ham og jeg ved virkelig ikke hvorfor… selvom han faktisk har været en lort overfor mig.
Han siger at han kun ser mig som venner, men vil stadig ses og drikke kaffe og skrive med mig selvom han kommer sammen med hende ? Han bliver dog lidt irriteret når jeg siger at jeg ikke ser nogen grund til at være i kontakt hvis han er med hende.
Altså er helt forvirret omkring det hele.

Ved ikke hvad jeg skal gøre… hjælp :(((

Knus

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Alice,

Tusind tak din besked og de fine refleksioner du allerede har gjort dig <3

Du nævner at du har lidt udfordringer med dine følelser og ud fra din fortælling, virker det også til at de går i flere retninger, og derfor kan virke modsigende. Jeg synes først og fremmest at det er rigtig fint at du ud fra dit spørgsmål og fortælling har mere fokus på at prøve at navigere i dine egne følelser og tanker, i stedet for at prøve at løse en situation du ikke har kontrol over. Mange mennesker har svært ved at forventningsafstemme og flere kender det at blive misforståede i en relation eller have to forskellige forhåbninger til hvad man kan blive. Du er derfor virkelig ikke alene i de forvirringer og frustrationer der kan opstå i mødet med et andet menneske.

Jeg ville gerne pege dig i en bestemt retning og give et facit, men du kender dig selv bedst og hverken mig eller andre kan sige hvilke af de følelser eller tanker du har, der er de rigtige at følge eller reagere på. Det er bare vigtigt at prøve at fokusere på grænsesætning ift. ham og jeres forhold, samt at prøve at udarbejde dine tanker, evt. sammen med fyren hvis I kan skabe den dialog, og ellers med venner og mennesker omkring dig der kender dig.

Du har allerede gjort dig rigtig mange gode tanker om hvordan du har oplevet jeres relation, samt hvordan han har opført sig, og for at bruge dine egne ord "været en lort overfor dig". Fra mit perspektiv set synes jeg ikke at du er blevet behandlet okay af ham og den måde han har opført sig på har ikke været af respekt og hensyn til dig som person. Relationen du beskriver virker ikke ligeværdig og selvom han er forvirret og gerne vil have jer begge i sit liv, skal du selv tage stilling til hvad der er bedst for dig. Det er vigtigt at huske at du har værdi som person og fortjener at føle dig valideret og set, især af dem tættest på dig. 

Lige nu og her er det vigtigste at du mærker efter dine grænser hvilket du allerede virker til at være fuldt i gang med og så passe på dig selv og omgive dig selv med værdigfulde relationer som giver dig noget positivt.

Håber du kan bruge mit råd og at du bliver klogere på dine følelser <3

Knus Elisabeth

 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1336 Resultater