Kære Katrine,

Hvor er det dejligt at dit liv kører på skinner, på så mange punkter. Det lyder som om, at du befinder dig et rigtig skønt sted lige nu, og at du lever det gode liv som 21-årig i den by, du er flyttet til. 

Du skriver, at den relation du og din veninde havde i teenageårene var præget af, at der ikke rigtigt var plads til dig. I tilbragte meget tid sammen, og blev trætte af hinanden efter et stykke tid, men på trods af det investerede du tid og energi i at forsøge at få det til at fungere mellem jer. Dette fortryder du, fordi du godt kan se nu, at din tid havde været bedre investeret hos dine andre veninder. 
Nu står du et sted, flere år efter, hvor din veninde rækker ud til dig og forsøger at skabe en form for kontakt. Det gør hun ved at kalde dig søde ting, og prøve at planlægge at I skal ses, men hendes ord fører aldrig rigtigt nogen steder hen.

Når jeg læser dit brev skinner det tydeligt igennem, hvordan du faktisk mest bare er super træt af hendes opførsel, hvilket jeg godt kan forstå. Det kan virke meningsløst at lægge sin energi hos en, som siger en masse velmenende ting, men som ikke formår at handle på sine ord. Derudover nævner du, at du tror at hun måske gerne vil have en veninderelation, hvor I skriver sammen engang imellem, og at dette ikke stemmer overens med dine behov. Du føler dig dårligt og uretfærdigt behandlet, og det virker som om, at der har ophobet sig en masse frustration i dig, hvilket jeg vil understrege er fuldstændigt naturligt, situationen taget i betragtning. 

Til sidst i dit brev skriver du, at du gerne vil lukke relationen permanent, men at du ikke ved hvordan du skal gøre det, fordi I plejede at være tætte, og du ved ikke helt hvad du kan tillade dig at gøre. Hvis det er det du fortsat ønsker, vil råde dig til at kommunikere helt åbent og ærligt. At stoppe med at svare på hendes beskeder eller at slette hende, og dermed ignorere hende, i forsøget på at få hende til at forstå at du ikke ønsker en relation til hende længere, synes jeg ikke er vejen frem - uanset hvilken relation man står i er det, i mine øjne, altid vejen frem at spille med åbne kort, og sige hvordan man har det. Ikke fordi du nødvendigvis "skylder" hende det, men fordi åbenhed og ærlighed altid er på sin plads, når man afslutter en relation - om ikke andet for din egen skyld, så du kan komme videre herfra velvidende om, at du har afsluttet jeres relation på en pæn måde. 

Jeg håber at du kan bruge mit svar. Du er altid velkommen til at skrive ind i rådgivningen, hvis du får brug for det <3 

Alt det bedste
Mathilde