Chat med os nu
Skriv et brev
Mille, 17 år
01. februar 2023

Jeg er blevet meget forelsket i min tysklærer

Kære GirlTalk.

Jeg er en pige på 17 år, som startede i gymnasiet i sommers.
Jeg har en dejlig kæreste, som jeg har været sammen med i en månedstid.
Mit problem er, at jeg er blevet meget forelsket i min tysk-lærer.
Jeg ved han har en kæreste og jeg ved også godt, at et forhold mellem lærer og elev, ikke er i orden. Men jeg kan ikke stoppe mine følelser og mine fantasier om ham.
Jeg har haft det så dårligt overfor min kæreste, fordi det næsten føles, som om jeg er ham utro, fordi jeg tænker så meget på en anden.

Jeg vil egentlig bare gerne høre fra andre, som måske har været i samme situation. For jeg synes det er dejligt at have følelser for ham, det gør mig glad og giver mig sommerfugle i maven. Men samtidigt vil jeg ikke have, at mine følelser for ham begynder at gøre mig ked af det, fordi han ikke har det på samme måde..

Så jeg vil gerne få lidt ro på min forelskelse, især også når jeg har en dejlig kæreste.
Jeg vil gerne høre lidt råd og tanker omkring dette:)

Mvh. Mille

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Mille,

Jeg vil til at starte med sige tusind tak for dit brev, det er så sejt at du skriver herind og deler de tanker du har <3 Du skal vide at jeg førhen har skrevet med flere piger, som har lignende tanker som du har, hvilket er helt normalt, så du er ikke alene om at have dem, selvom det måske kan føles sådan <3

Ud fra det du beskriver i dit brev, virker det på mig som om det kan være svært at være dig i denne situation, nu når du også har en sød kæreste ved siden af din forelskelse for din tysklærer. Jeg synes i hvert fald ikke at det er forkert at gå rundt med de tanker og følelser som du har, det er helt okay, og det skal du give dig selv lov til. Du skal vide at du ikke er den første det sker for, og heller ikke den sidste. Så du skal ikke have det dårligt med det <3 

Som du selv skriver så kan det føles som om du er din kæreste utro, men det er du ikke, de her tanker kan ske for enhver, så du kan roligt give dig selv ro i maven. Dog kan jeg stadig godt forstå at du kan opleve at få dårlig samvittighed, det betyder kun at du ikke vil såre din kæreste. Måske skulle du overveje hvad der er du er blevet forelsket i ved din lærer, og overveje om din kæreste har de samme kvaliteter du søger. Nogle gange er dét, at man kigger efter andre eller mærker følelser for andre, et udtryk for, at der er noget man savner/mangler i sit forhold. Så måske skulle du også mærke lidt efter i forhold til det, og se om forholdet med din kæreste er det rigtige for dig lige nu?

I forhold til, at din forelskelse er i din tysklærer, har det jo også sine begrænsninger som du selv nævner, og måske kan det hjælpe til, at få lidt ro på den forelskelse, som du efterspørger til. Derudover tror jeg, at du må give det tid til at stilne af. Det er meget normalt at man gennem sit liv oplever stormende crushes og forelskelser, men de fleste af dem bliver ved det - særligt når der er tale om at det er ens lærer eller anden professionel relation, eller hvis personen også har en kæreste. Så husk på, at det er normalt og mange oplever at det går over med tiden. 

Jeg håber mit svar kunne hjælpe dig, jeg ønsker dig alt held og lykke fremover. Husk du altid kan skrive ind til vores rådgivning, hvis du har brug for at tale med nogen om det <3 

Kram & Kærlig hilsner Maria<3 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1336 Resultater