Tror bare ikke han kan lide mig mere end en ven…
hej girl-talk
i sommers fik vi nye klasser og jeg kom i klasse med den lækreste dreng på årgangen! Han er så lækker men alle mine veninder hader ham. Vi er tit sammen i fritiden men hvor der er andre tilstede. I går inden han kom hjem til mig skrev han til mig han gerne gad at have en kæreste men hans crush ikke kunne lide ham, og derefter skrev han til mig vi burde være kærester, jeg svarede ej du underlig men inders inde ville jeg havde skrevet “jada❤️” men tør ik for prøv tænk på hvis det bare var for sjov?
Mig og ham har snakket virkelig meget sammen her de sidste par dage og fortæller hinanden alt nu. Er bare ikke sikker på om han kun gider at være venner eller om han faktisk gerne vil være kærester? han er mega sød og pæn og jeg er 100% sikker på jeg kan lide ham. Tror bare ikke han kan lide mig mere end en ven… hvad skal jeg gøre?
knus.
GirlTalks svar
Kære du,
Det lyder spændende med nye klasser, og den nye dreng, som du helt tydeligt synes rigtig godt om. Det kan føles så dejligt at gå og være vild med en fyr, selvom det virkelig også kan være svært og fyldt med små dilemmaer her og der - præcis som det du står i lige nu.
Jeg kan godt forstå at du er forvirret over at han først nævner at han er lidt vild med en anden pige, og derefter siger til dig, at det er jer to som bør være kærester. Det er en ubehagelig situation at stå i - særligt når du ikke ved om det var for sjov, eller om han faktisk mente det han sagde.
Du skriver at du ikke er sikker på om han vil være venner, eller faktisk gerne vil være kærester, og det har du brug for at få afklaring omkring. For mig at se, er der to ting du kan gøre: enten kan du vente og se tiden an. Simpelthen afvente og lade jeres relation udvikle sig som tiden skrider frem, uden at stille spørgsmålstegn ved det han skrev forleden. Eller også kan du række ud til ham og spørge, om han egentlig mente det han skrev om at I bør være kærester. Det kan du gøre ved fx at sende en besked til ham, eller snakke med ham når I ses.
Du skriver at I ses i fritiden, så det er en oplagt mulighed for at få talt med ham. Uanset om du sender en besked, eller snakker med ham i virkeligheden, kan du spørge direkte: "hej, mente du det du sagde om at være kærester, eller var det bare for sjov? Jeg blev lidt forvirret over det, så det ville være rart hvis du kunne fortælle mig hvad du mente".
På den måde lægger du bolden ovre på hans banehalvdel, og så er det hans ansvar at give dig et svar, som forhåbentligt vil gøre at du ikke længere er forvirret omkring hvad han vil have ud af jeres relation <3
Jeg håber at du kan bruge mit svar, og husk at du altid er velkommen til at skrive ind til vores rådgivning, hvis du får brug for det <3
Alt det bedste
Mathilde
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Mit hjerte og min hjerne er splittet
-
Jeg vil bare så gerne væk fra familie!
-
Jeg har ikke fået menstruation og har angst for at kaste op
-
Jeg er bange for at de siger der er ikke nogle pladser tilbage
-
Jeg spiser ikke nok i løbet af dagen, og ved ikke hvad jeg skal gøre ved det!
-
Kan jeg være seksuelt tiltrukket af kvinder, selvom jeg føler mig heteroseksuel?
-
Min mor kom ind mens jeg onanerede
-
Jeg sidder lidt fast i alle disse tanker
-
Jeg tænker på sex og har lyst til at prøve det
-
Jeg er bange for at bløde igennem igen
-
Jeg har ikke nogen at tale om mine følelser med
-
Mine brystvorter udvikler sig ikke