Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Rie, 20 år
11. august 2023

Hvordan kan jeg afvise folk uden at ødelægge venskabet?

Hej Brevkassen,

Jeg studerer til dagligt på et studie, hvor ca 80% er drenge, hvilket gør at jeg har en del drengevenner, hvilket jeg synes er både super hyggeligt og naturligt.
Jeg har dog flere gange inden for de sidste måneder oplevet at de misforstår min venlighed osv for noget mere, så de lægger an på mig og spørger mig ud.
Derfor er jeg blevet mere opmærksom (og måske også paranoid), for at der er flere der misforstår hvad jeg gerne vil, da jeg ikke er interesseret i at date nogen overhovedet i den nærmeste fremtid.
Jeg har derfor virkeligt brug for hjælp til to ting:
1. Hvordan kan jeg være venlig men ikke for venlig, så der opstår misforståelser?
2. Hvordan kan jeg afvise folk uden at ødelægge venskabet. Dette gælder også hvis der bare er en gut der spørger om jeg ikke vil lave noget bare os to, da jeg er bange for at der ligger mere i det for ham end for mig?

Tusinde tak på forhånd, alle råd og guldkorn modtages med kyshånd, da dette fylder alt for meget hos mig lige nu, da jeg ikke vil såre nogen eller stresse mig selv.
Knus

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Rie,

Tusind tak for dit brev. Det er virkelig stærkt at du har lyst til at dele dine tanker med GirlTalk. Det viser allerede at du er god til at sætte ord på dine følelser og kan forklare hvordan du har det med en situation. Du virker enormt velreflekteret. Det tænker jeg også at du kan bruge i netop den situation du står i med dine drengevenner <3

Jeg tror der er flere der kan relatere sig til det du skriver. Både det her med forholdet til sine drengevenner men også følelsen af at blive misforstået. 

Du skriver at du føler det både er hyggeligt og naturligt at være sammen med dine drengevenner, men at du har oplevet at dine drengevenner misforstår din venlighed. Jeg tænker at du er lige som du skal være, og at der ikke er noget du skal ændre på. Derfor synes jeg ikke du skal ændre din venlighed, for det ville også være at ligge låg på dig selv - og derved tror jeg det ville komme til at føles mindre naturligt for dig, at være sammen med dine drengevenner. 

I stedet vil jeg foreslå dig (ligesom du er her i brevet) at være tydelig omkring venskabet overfor dine drengevenner. Hvis du oplever at en af dine drengevenner ligger an på dig, kan du prøve at sige til vedkommende at du er virkelig glad for jeres venskab, men at du ser jer mest som venner. Her kan du jo efterfølgende spørge ham hvordan han har det med det? Sådan at I får en god snak omkring det og forhåbentlig kan forblive venner. 

Jeg har selv haft en rigtig god drengeven som jeg var sammen med hele tiden. Jeg fandt gennem venner ud af at han var forelsket i mig og vores forhold blev virkelig underligt efter det, fordi vi ikke snakkede sammen om det. Jeg tror det havde været langt bedre, hvis vi havde italesat det overfor hinanden. Måske kunne vi have forsat med at være venner eller min ven kunne have fået chancen til at sige at han var for vild med mig til at kunne være venner med mig. Det er altid bedre at få tydeliggjort tingene i stedet for at begge parter skal gå rundt og have ondt i maven eller misforstå hinanden. Jeg ved godt det kan være svært at være den der starter samtalen, men i de fleste tilfælde tror jeg man bliver glad for udfaldet. 

Du skriver også at du føler du bliver paranoid og at du er bange for de misforstå dig. Hvis du har oplevet at du er blevet misforstået eller er blevet lagt an på så synes jeg på ingen måde du virker paranoid. Det er helt naturligt at være på vagt, hvis man har haft dårlige oplevelser med noget eller nogen. 

Du spørger også til hvad du skal gøre hvis der er en fyr, der spørger om I skal lave noget bare jer to, og at du er bange for han ligger mere i det end dig. Hvis du oplever det igen, synes jeg du skal prøve at forklare ham at du gerne vil hænge ud, men at du førhen har oplevet at dine drengevenner misforstår dig. Du kan på den måde sige til ham at du ikke er interesseret i at date nogen, men at du rigtig gerne vil hænge ud som venner. Jeg kan godt forstå hvis det kan være grænseoverskridende at skulle sige til fyr. Så hvis du har svært ved at italesætte det over for ham, eller slet ikke har lyst til at hænge ud alene med ham, kan du også forslå ham en aktivitet I kan lave sammen med nogen af jeres andre venner. 

Jeg håber du kan bruge svaret og at det har givet dig mod til at tage snakken med dine drengevenner. Jeg havde ikke selv modet til det dengang, men ville virkelig ønske jeg havde haft det. Så havde jeg måske stadig været rigtig gode venner med min ven. Jeg sender dig en masse god energi!

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du altid mere end velkommen til at skrive til GirlTalk på chat eller sms. Jeg håber du har haft/får en rigtig god skolestart her efter ferien på studiet <3

Kh Amanda 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater