Ved ik hvad jeg skal gøre for at komme over ham
Hej
Jeg var kærester med en fra min klasse ( de er vi ik længere ) men jeg kan ik komme over ham ved ik hvad jeg skal gøre for at komme over ham
Pls Hjæp
GirlTalks svar
Kære Signe
Tak for at skrive ind til os. Det er så sejt, at du dele dine tanker og følelser <3
Du skriver, at du ikke kan komme over din ekskæreste, og at du ikke ved hvad du skal gøre for at komme over ham. Jeg kan virkelig nikke genkendende til den situation, som du beskriver. Jeg kan så godt huske, da jeg var 12 år gammel og havde fået mit hjerte knust, og hvor svært det var at skulle se ham hver dag i skolen. Jeg prøver at tænke tilbage på, hvad jeg gjorde for at komme over ham og jeg tror, at svaret er tid. Det er måske ikke lige det svar, som du har lyst til at høre lige nu, og måske har du allerede hørt det før. Jeg ville ønske, at jeg kunne give dig et mega godt råd, som ville fjerne dine kærestesorger, så du var ovre din ekskæreste på ingen tid, men det kan jeg desværre ikke.
Jeg vil dog huske dig på, at det er helt okay at være ked af det og føle sig helt ulykkelig. Kærestesorger kan føles som om, at det aldrig går over - men det gør det. Jeg kan godt forestille mig, at det er virkelig svært at skulle se din ekskæreste hver dag i klassen. Jeg håber, at det hjælper at have sommerferie, hvor du måske ikke ser ham lige så meget. Hvis jeg var dig, ville jeg fylde mine dage med alt det, som jeg godt kan lide lave og med mennesker, jeg virkelig godt kan lide. Måske det kan hjælpe dig til at få afledt dine tanker fra din ekskæreste.
Har du mon snakket med nogen om, hvordan du har det? Det kan ofte hjælpe rigtig meget at få det sagt højt til dem omkring sig. Måske din veninde kan hjælpe dig i skolen, når du synes, at det bliver svært at skulle se din ekskærest? Eller måske din mor eller søster, hvis du har det, kan give et godt råd eller har erfaring med hvordan, du kan komme over din ekskæreste? Ellers vil jeg varmt anbefale dig at skrive ind på vores chat eller på SMS. Her er dine tanker og følelser altid velkomne <3
Jeg håber, at du kan bruge mit svar.
Jeg sender dig et stort kram <3
Kærlig hilsen Ida
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Mine to veninder skal konfirmeres samme dag - Hvem skal jeg vælge?
-
Jeg føler mig super bagud
-
Jeg bløder helt sindssygt meget
-
Jeg vil så gerne finde ro i krop og mad...
-
Min far har været min mor utro
-
Jeg føler mig alene og udenfor i skolen
-
Jeg er bekymret for om jeg har angst
-
Jeg sidder i en virkelig svær situation
-
Hvordan slapper jeg af i mine relationer, og hviler i at jeg er god nok?
-
Er jeg en god nok kæreste til ham?
-
Jeg føler et enormt pres og jeg føler mig aldrig god nok
-
Findes der en måde jeg kan få større bryster på?