Er det værd at sende ham en besked - eller er jeg bare skør?
Hejsa,
Mit dilemma er en længere historie - så jeg prøver at gøre den kort.
Da jeg var mindre og gik i SFO, jeg har nok været 11 år, blev jeg rigtig glad for en af de mandlige pædagoger på min stue. Vi havde det altid sjovt sammen, og da jeg stoppede i SFO'en var jeg ked af ikke at skulle se ham mere. Da han arbejdede i byen jeg bor i, så jeg ham hist og her, og vi hilste altid og smilte. Men i takt med at jeg blev ældre, kunne jeg mærke at mine følelser for ham ændrede sig. Til trods for at jeg aldrig så ham eller snakkede med ham, blev jeg overbevidst om at jeg \'elskede ham\'. Da jeg var mindre brugte jeg mange år på at få hans opmærksomhed fordi jeg var bange for at han ville glemme mig - det resulterede i at han hen ad vejen stoppede med at hilse når vi en sjælden gang så hinanden.
I mit hoved havde han gjort det klart at han ikke ville have noget med mig at gøre længere og jeg var rigtig ked af det i lang tid over det.
Jeg brugte meget lang tid - og mange nætter på at acceptere at vores tid sammen var ovre og at der ikke ville ske noget mellem os. (Det skal lige siges at der er 13 års forskel) Vi gik i 3 år uden nogen kontakt overhovedet og jeg havde haft 2 kærester - som viste mig hvordan det føltes at elske nogen. For 1 1\/2 år siden flyttede han til samme by som mig, og jeg begyndte at se ham oftere og oftere, i starten vidste jeg ikke om han kunne huske mig og jeg blev knaldrød i hovedet hver gang jeg så ham fordi jeg var flov over hvordan jeg havde opført mig som mindre. Men han begyndte at hilse, smile og vinke når vi så hinanden. Vi begyndte skrive lidt sammen over Fb. Jeg kunne mærke at de følelser jeg havde undertrykt i mange år var på vej op, og jeg er rigtig glad for ham - måske så vidt at jeg elsker ham.
I sidste uge mødte jeg ham igen, for første gang i ca 1 år. Jeg kunne mærke at mit hjerte begyndte at hamre. Vi fik øjenkontakt og jeg var ikke sikker på om han ville hilse, men han kom over til mig og gav en kæmpe krammer og vi snakkede i 20 min.
Mit dilemma er; nu hvor vi begge er \'voksne\' kan jeg mærke at jeg har brug for at spørge ham om jeg er naiv at tro der kan være noget mellem os, eller om han også kan \'mærke det\'. Men jeg er bange for at ødelægge et evt. venskab med en sådan en besked.
Er det værd at sende ham en besked - eller er jeg bare skør?
Sorry den blev lidt lang... :))
- Karoline
GirlTalks svar
Kære Karoline,
Tusind tak for dit brev, hvor er det modigt af dig at dele dine tanker med os, det er jeg sikker på, at mange piger også kan relatere til og jeg synes, at det er mega sejt <3
Det lyder da til at være dejligt for dig at have den relation til ham, som du omtaler allerede fra da du har været yngre. Jeg er sikker på, at han også har været glad for at være en betydelig voksen for dig også. Jeg kan godt forstå, at det hele fylder i dit hoved, det lyder også til at være svært at navigere i, hvilket er helt forståeligt. Det er næsten altid svært, når man er vild med en person, og man så ikke helt ved om det er gengældt. Det er i hvert fald helt okay at have de bekymringer, som du har.
Jeg kan godt forstå, at du er bange for at ødelægge et eventuelt venskab mellem jer, når det lyder til, at det er en person, som du gerne vil have i dit liv. Måske kan du prøve at snakke med ham venskabeligt til at starte med. Måske lave ting sammen bare jer to, det kan f.eks. være at gå en tur sammen, drikke en kop kaffe sammen eller noget i den retning. Her kan du spørge ham om han vil ses eller bare gå en tur i en times tid, så I kan få snakket om alt det, der er sket igennem årene. Det kan i hvert fald være en måde bare at få snakket med ham igen.
Nogen gange kan det også bare handle om at kaste sig ud i det og du kan måske stille dig selv spørgsmålet: ville jeg fortryde det altid, hvis jeg ikke prøvede? En afvisning kan selvfølgelig gøre ondt, men så har du i det mindste prøvet og har derfor ikke den der "hvad nu hvis"-følelse.
Mit råd vil være at snakke med ham face to face (hvis du selvfølgelig har mod på det) så I kan undgå de misforståelser, som kan forekomme ved sms. Hvis du synes det er for meget at spørge ham face to face, så er en sms også en super ide. Det vigtigste er, at du gør det, som du er tryg ved!
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar og at du finder en løsning på de ting, der fylder for dig. Jeg ønsker dig i hvert fald alt det bedste. Husk, at du altid er velkommen til at skrive ind på vores chat og sms rådgivning, hvis du har brug for det <3
Jeg krydser i hvert fald fingre for, at det hele lykkes for dig <3
Kæmpe knus fra Julie
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Bagefter er jeg kommet til at tænke på, om jeg nu ikke er jomfru mere?
-
Det er lidt et turn-off med de beskidte fingre, selvom jeg elsker at blive rørt af ham
-
Er det attraktivt, at man har sådan et tydeligt venusbjerg, eller er det no go?
-
Det er så træls, at alle kan se min største hemmelighed, før de overhovedet lærer mig at kende
-
Det er ret hårdt at høre hende kalde ham skat
-
Hvordan siger man til sine forældre, at man er blevet kærester med en, som er to år ældre, og man aldrig har mødt?
-
Skal jeg spørge min mor, om jeg må komme på p-piller, så vi ikke skal vente mere?
-
Jeg kan ikke kommunikere med andre, fordi tankerne i mit hoved kun er rettet mod, hvad de mon synes om mig
-
Hvorfor vil kommunen gerne skille min mor og far fra os?
-
Jeg har et crush på min ven, men han har fortalt at han har et crush på en anden pige. Jeg er knust - har i nogle gode råd til mig?
-
Hvordan ved jeg om mit crush kan lide mig?
-
Jeg har et VIRKELIGT dårligt forhold til min krop