Veninder er sammen uden mig
Hej girltalk
På det sidste har mine to eneste venner været VIRKELIG meget sammen uden mig. En grund til det er bla. at de sidder sammen i skolen, de to kan være sammen 3 gange om ugen efter skole - hvor jeg ikke har tid. De to andre dage kan kun den ene af dem (og oftesterde for trætte til noget). Jeg vil egentlig gerne være sammen med dem. Det er endda også anden gang de sidder sammen i skolen, hvor jeg sidder i den anden ende af klassen. Det har også betydet at de ofte laver opgave sammen, da den ene af dem ikke bryder sig om at arbejde tre sammen, må jeg ofte ikke være med. Noget andet er også at pga. de er SÅ meget sammen har de også mange ting kørende uden mig - hvilket er ret så træls. Fx. i frikvartererne har de noget kørende om at lave et eller andet trick på en eller anden ting vi har i skolegården. (Skal live siges at der er to af de der ting i skolegården) Men altså i hvert fald vil jeg virkelig gerne være sammen med dem, men får bare aldrig rigtig mulighed for det. Et andet eksempel er fx. når jeg spørger den ene "skal vi lave noget sammeni 12-pausen?" Får jeg (næsten) altid et "ja" MEN når det så bliver 12-pause og vi er på vej ud. Kommer den anden og spørger om hun må være med, selvfølgelig siger den jeg skulle være sammen med "ja" og så svarer jeg jo også bare "ja" for ikke at virke træls\/ond. Men I virkeligheden ville jeg gerne have sagt nej, og kun være sammen med den ene.
Nogle gange er jeg begyndt bare at tænke hvad nu hvis hende den ene ikke fandtes så ville alt være tusind gange nemmere.. Men er det ondt at tænke??
Når jeg så kommer hjem igen efter skole sidder jeg ofte og græder inde på mit værelse, fuldstændig demotiveret til overhovedet at lave noget.
Er det ondt af mig? Hvad kan der gøres ved det? Hvad kan jeg gøre så vi kan være mere sammen?
GirlTalks svar
Hej med dig <3
Tusind tak for dit spørgsmål, det er mega sejt du skriver ind til Girltalk. Jeg vil gøre mit bedste for at besvare din besked!
Du er rigtig god til at sætte ord på dine følelser og tanker, så jeg forstår virkelig godt din situation.
Du skal vide, at det er en helt normal følelse og tanker du sidder med, og du er ikke alene med dem. Det er meget naturligt at man får de tanker du har, når nogle af sine venner er sammen uden en og man gerne vil være en del af det. Så du skal vide, at du ikke er et ondt menneske selvom du får de tanker, og du behøver ikke at få dårlig samvittighed over det, selvom det godt kan være nogle ubehagelige tanker og følelser. Det viser bare, at de betyder noget for dig og du gerne vil være sammen med dem.
Det lyder som en rigtig svær situation for dig. Du skriver, at du nogle gange ville ønske, at den ene ikke fandtes, og at du nogle gange spørger den anden om i to bare skal være sammen. Jeg tænker på, om du har snakket med hende din veninde om hvordan du har det og jeres venskab? Det synes jeg vil være en rigtig god start, så du har mulighed for at sætte ord på dine følelser, som du så fint gør her i beskeden. I et venskab kan der altid opstå misforståelser og trekantsdramaer ligegyldigt hvor gammel man er. Hvis du snakker med hende, er det også en måde, hvorpå du kan forstå situationen ud fra hendes synsvinkel. Det kan være, at hun også savner at være sammen med dig, men også synes det er svært at spørge om. Måske at hun ikke tør spørge dig, fordi hun ved, at hende den anden så kommer og spørger om hun også må være med.
Jeg synes det ville være mega sejt, hvis du prøver at snakke med hende og sætte ord på de tanker du har om jeres venskab. Held og lykke med det hele!
Husk at du altid er velkommen til at skrive til os i chatten, hvis du har brug for at snakke med en!
Mange Knus Emma, Girltalk <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har et crush på en dreng, men han er tre år ældre end mig
-
Jeg har virkelig lyst til at have sex, men jeg har ikke nogen at gøre det med
-
Når vi sover sammen, har vi ligesom fuld fokus på vores bryster
-
Jeg opdagede først i går, at jeg har et kæmpe crush på ham, og han betyder meget for mig
-
Jeg er ikke som de andre, der nærmest lever deres liv gennem en skærm
-
Hvad skal jeg gøre, for han lægger bare lidt mærke til mig uden at spørge ham om noget
-
Om 1 måned skal jeg have togskinner, og jeg ved, at han 100% ikke ville kunne lide mig
-
Jeg er bange for, at mine roomies siger det videre til ham og hans venner
-
Jeg har ikke fået min mensturation endnu
-
Hvorfor skal jeg være så bange for at tale med ham?
-
Hvordan dufter man bedre dernede?
-
Jeg gider jo ikke være hende den skrappe og vil hellere være sød i stedet for hård