Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00
Skriv et brev
Carla, 15 år
16. maj 2023

Mine veninder kommenterer på mig

Kære Girltalk
Jeg har nogle rigtigt gode veninder i skolen der er rigtigt gode, jeg vil helst ikke af med dem og det fungere for det meste ihvertfald med en af dem. Men nogle gange komentere de på mig for sjov, en af dem sagde at nogle gange var jeg altså lidt kikset men at det var sødt og okay. Men det gør bare mere ondt en hun lige tror og det er en virkelig ubehagelig situation at stå i, og først tænkte jeg bare fuck det, men efter lidt tid kunne jeg bare mærke at det ikke var noget jeg bare lige kunne lade være og det gik rimeligt meget ud over mit humør: jeg blev sur og irriteret og jeg kunne ikke gøre noget ved det. Jeg har ikke sagt noget til hende endu, men det kommer jeg nok til at gøre. Jeg bliver bare mega ked af det fordi at vi er blevet mega tætte og har det godt sammen. Nogle gange går hun også imod mig og bliver enig med en af mine andre veninder om et eller andet om mig som at jeg tit bliver sur eller at jeg tit gør et eller andet i den stil. Det er ret nederen når hende jeg er tæt med har sagt til mig at hun synes at den anden veninde er irriterende og at hun ikke ser hende som hendes bedste ven mere ( vi har været ret tætte en gang ) og det er bare altid sådan at de skal gå mod mig eller komentere et eller andet på mig. Det blev til en rimelig lang tekst, men jeg håber virkelig at i kan hjælpe mig.

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Carla,

Tak for dit brev og for at dele dine tanker med mig <3

Jeg forstår godt, at du bliver sur og synes det er nederen, at dine veninder kommenterer på dig eller går imod dig. Du skriver, at du nok kommer til at sige det til din ene veninde, og det synes jeg er en super fin idé. Gode veninder skal behandle hinanden ordentligt, og det er ikke okay, at hun eller de siger ting til dig, som du synes er ubehagelige.

Hvis du har mod på det, kan du måske starte med at snakke med den ene veninde, du er tættest med. Du kan fortælle hende om, hvordan det føles for dig, når hun siger de her ting til dig eller går imod dig. Måske ved hun ikke, at det går dig på? Selvom det kan være svært at snakke om, kan det være rigtig fint at sætte ord på, så hun ved, at det gør ondt på dig. Det er i hvert fald helt okay, at du siger fra, når du oplever noget, der er ubehageligt.

Til sidst vil jeg også bare nævne, at du helt selv bestemmer, hvem du er veninder med. Du skriver, at dit venskab med i hvert fald den ene af dem fungerer fint. Det er rigtig dejligt med gode veninder, men man skal helst have det rart sammen. Hvis du oplever, at det ikke er rart at være sammen med den ene af dine veninder, er det okay ikke at ses så meget med hende. Du kan allerbedst selv mærke, om det føles godt <3

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Husk, at du altid er velkommen til at skrive ind til os på chat eller SMS, hvis du har brug for at tale mere!

Kram fra

Linea

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1018 Resultater