Kære Sille, 

Tusind tak for beskeden! Hvor er det sejt af dig at skrive ind og dele dine tanker!<3 

Det lyder ikke som en rar følelse, du går rundt med. Jeg har i hvert fald selv siddet med følelsen før, og den har bestemt ikke været rar. Jeg forstår derfor super godt din frustration, og har faktisk også skrevet med en del piger, der har oplevet det samme. 

Det kan være svært at være i et venskab, når de udvikler og ændrer sig - Især, når jeres venskab tidligere har været præget af et stærkere bånd. Venskaber er dog dynamiske af karakter. I perioder kan man være meget tæt med sine vennegruppe og i andre kan man opleve at gruppen lidt er i opløsning. Årsagerne til det er mange og meget forskellige. Jeg ved dog, de fleste kan genkende, at venskabet fra tid til anden har ændret sig, og man selv sidder tilbage med tankerne: "Hvorfor?" eller "Har jeg gjort noget forkert?". 

Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at skulle konfrontere sine roomies med situationen. Og din bekymring omkring, at de måske vil synes mindre om dig, er bestemt ikke en, jeg ikke har hørt før. Mange piger der skriver ind til Girltalk har siddet i samme situation, og været nervøs for at skulle snakke med deres vennegruppe om det.

Jeg kommer til at tænke på, hvad der gør, at du bliver bekymret for, at ville synes mindre om dig, hvis du talte med dem om det? Grunden til at jeg spørger er fordi, der kan være mange grunde til at man sidder tilbage med den bekymring. Nogle gange kan tankerne stige en til hovedet, når det er man overtænker situationerne. Det resulterer for nogen i, at man tænker de værst tænkte scenarier, selvom de måske ikke er så sandsynlige i virkeligheden. Jeg kan selv have meget tankemylder omkring situationer jeg overtænker - og tit er det faktisk betryggende, at tænke de værst tænkte scenarier igennem, for så er de sådan set "tænkt". 

I praksis kan det dog være svært at få noget godt ud af. Når man holder tankerne for sig selv, lukker man sig også mere inde. Det kan sende et misforstået signal til omverdenen. Jeg tænker derfor om det kan være en løsning, at tale med den af dine roomies, som du havde det tætteste bånd med først. Det kan være svært at trække en af dem til siden, når de andre også er tilstede, så jeg forslår at skrive en besked til personen, hvor du skriver, at du gerne ville snakke alene. Her kan du italesætte dine tanker, og høre hvad personen siger til det. Når man italesætter sine tanker og følelser overfor sine venner, inviterer man dem også ind i sit eget lille univers, hvor tankemylderet har sin plads. Din roomie kan som gæst i dit univers bryde med dine tanker, ved selv at sætte ord på, hvordan de ser situationen. Det kan være gavnligt for begge parter. 

En anden mulighed er at forslå en aktivitet dig og de andre kan lave i fælleskab. Det lyder lidt som om jeres fællessamspil er gået lidt tabt. En gå tur ned til is-butikken eller en dansesession kan nogle gange hjælpe på at finde gnisten frem i venskabet. Her kan du alt afhængigt af din tryghed i rummet, italesætte dine tanker og følelser. Jeg ved det kan være svært at gøre, men du må huske på, at ingen andre end dig selv kender til dine tanker. Det er derfor vigtigt at sætte ord på det der er svært overfor dine nærmeste, så de også er med på, hvad der sker, og hvordan du føler. 

Det er dog vigtigt, at du husker at mærke efter. Du skal ikke gøre noget, du ikke har lyst til. Tag din tid, og hvis du vil vende det med din kontaktlærer, så kan du også gøre det. Du kan eksempelvis bede kontaktlæren om, at invitere jer til et internt møde, hvor I åbent snakker om jeres trivsel i gruppen uden at italesætte dit problem direkte. Det er en mulighed en del elever på efterskoler benytter sig af.

Igen vil jeg minde dig om, hvor sej du er for at skrive ind! Jeg er sikker på, at du nok skal komme godt igennem det hele, for du lyder som en meget velreflekteret ung pige med masser af gå på mod. Jeg håber, at mit svar kan sætte nogle tanker i gang hos dig, hvad angår løsninger på din udfordring. Du er altid velkommen til at skrive til os her igen eller inde på chatten<3 

VIRTUELLE KNUS, Bianca.