Chat med os nu
Skriv et brev
Sofia, 16 år
16. maj 2023

Min veninde bliver ked af det, når jeg er sammen med andre

Hej

Jeg har en veninde med angst. Hun bliver meget nemt ked af det. Det er sådan at hvis jeg er sammen med nogle andre end hende føler hun sig udenfor eller glemt eller som om jeg ikke kan lide hende. Jeg går på efterskole og vil virkelig gerne snakke med mange forskellige mennesker fordi vi ikke har så lang tid tilbage på efterskolen. Hver gang hun er ked af det påvirker det mig ekstremt meget og det er nu nået til det punkt hvor jeg ikke kan klare mere. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Hun bliver også generelt meget nemt ked af det og det påvirker mig rigtig meget. Jeg ved det også påvirker hendes Roomie. Vi har snakket sammen om det men ved ikke hvad vi skal gøre.

Jeg har prøvet at snakke med en voksen om det og han er i øjeblikket i gang med at have nogle samtaler med hende. Men der kommer højst sansygnligt til at gå noget tid indtil det hjælper.

Jeg føler ikke at jeg direkte kan sige til hende at jeg har planer med nogle andre da hun før er blevet ked af at jeg havde planer med nogle andre.

Jeg føler mig meget overvældet af det hele.

Vh Sofia

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Sofia,

Tusind tak for dit brev. Jeg vil lige starte med at sige, at du lyder som en rigtig sød og omsorgsfuld veninde, der vil det bedste for din veninde - men jeg er glad for, at du også tænker, at du skal passe på dig selv. Det lyder som en hård situation at stå i, og det kan være rigtig svært at være i andres ked-af-det-hed. Jeg kan læse, at du har forsøgt nogle rigtig fine ting ved at forsøge at snakke med hendes roomie og en voksen om det. Det er så modigt, at du har delt dine tanker og følelser med nogen, ligesom at det er så sejt, at du har skrevet herind <3

Jeg forstår rigtig godt, at du gerne vil være sammen med alle dine nye venner og nyde den sidste tid på efterskolen, og at det er svært, når din veninde bliver ked af det og føler sig uden for. Jeg bliver nysgerrig på, om du har prøvet at snakke med hende om dine tanker? Jeg forstår godt, at du føler, at du skal være der meget for hende, fordi hun har angst og let bliver ked af det - men jeg tænker også, at du godt må forvente noget af hende som veninde. Det er okay, at du sætter en kærlig grænse for hende, hvor du f.eks. fortæller hende om, at du synes det er svært at rumme hende lige nu, fordi du har så mange nye ting at se til. Du kan samtidig fortælle hende, at du er rigtig glad for at have hende som veninde, og at dét at du har nye venner, du ses med, ikke betyder, at du ikke kan lide hende mere.

Det lyder også til, at den voksne, du har snakket med, er i gang med at hjælpe hende med nogle samtaler. Det er rigtig fint, at du har gjort den voksne opmærksom på, at hun har det svært - så håber jeg, at det hjælper, og at du kan slippe tankerne om det lidt. Du behøver nemlig ikke stå alene med hele ansvaret for, at hun er glad!

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar til noget, og at du nyder den sidste tid på efterskolen alt det, du kan <3

Husk at du også altid er velkommen til at skrive ind til os i vores rådgivning, her sidder vi hver aften klar til at lytte <3 

Kram fra

Linea

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1336 Resultater