Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Viola , 12 år
01. januar 0001

JEG ER SÅ SINDSSYG TRÆT AF ALT OG ALLE

JEG ER SÅ SINDSYG TRÆT AF ALT OG ALLE
Altså nok de eneste er en pige fra min klasse og mine forældre. Grunden er fordi mit tøj og mit ansigt og min krop. Jeg Syntes jeg er så pisse grim og klam jeg tynd og svag har fedtet hud har prøvet nogen produkter men pga STORE penge problemer har jeg ingen penge. Det bedtyder også mit tøj ja jeg prøver virkelig at se godt ud men så kigger jeg mig i spejlet og tænker okay jeg ser sgu godt ud men så kommer jeg i skole og så ser alle pigerne bare godt ud dufter godt ikke fedtet hud også begynder alt forfra for kaste bolde i hovedet i fucking skridtet blev kaldt luder blive lavet sjov af og jeg fandme ikke hvad jeg skal gøre mere end af græde på tolititet

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Viola,

Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du deler dine tanker med os - for sådan nogle tanker skal man ikke gå med selv. Jeg vil meget gerne besvare dit brev <3

Årh det lyder ekstremt pinefuldt at du går og har det sådan med dig selv, samtidig med at du tænker, at de andre piger dufter godt og ser godt ud. Jeg genkender godt det at have negative og dårlige tanker om sig selv. Mange piger, som skriver til os, skriver også om at være usikker på deres eget udseende. Du er derfor ikke alene om at have disse tanker <3

Jeg får lyst til at minde dig om, at vi er meget mere end vores udseende. Vi er alle unikke personer, med forskellige personligheder, som er vigtigere end hvordan vi ser ud <3. Udseende betyder slet ikke alt, selvom det til tider godt kan føles sådan. Jeg bliver ked af, på dine vegne, at du går og har de her dårlige tanker om dig selv. Det synes jeg ikke du har fortjent. Du har derimod fortjent at have det godt med hvordan du ser ud og hvem du er som menneske. Når jeg har talt med andre piger, der har de samme tanker som dig, så har jeg tit mindet dem om, at de jo aldrig ville tænke eller sige sådan til deres bedste ven. Man ville ikke sige til sin bedste ven at de var grimme, svage eller klamme - vel? Så måske kan du huske dig selv på, at du skal tale til dig selv, som du ville tale til din bedste ven <3 

En anden ting man kan gøre, når de negative tanker fylder meget, er at sige 3 gode ting om sig selv hver dag. Det kan man enten gøre når man kigger sig i spejlet på vej ud af døren om morgen, eller når man børster tænder inden man skal sove. I starten føles det måske lidt akavet og uvant, at sige de pæne ting til sig selv, men over tid vil det faktisk kunne ændre ens tanker <3 Vi har mere magt over vores tanker og følelser end vi går og tror, så ved at du laver denne øvelse, vil du over tid også kunne mærke det. De gode ting du skal sige til dig selv, skal ikke kun handle om hvordan du ser ud, prøv også at fokuser på andre gode ting som du har. Her er der nogle eksempler på hvad du kan sige til dig selv: "Jeg er sjov og sød at være sammen med", "Jeg er en god person", "Jeg er vigtig og har betydning i verden", "Jeg fortjener at have det godt", "Jeg kan godt lide den jeg er" - og jeg er sikker på at du selv kan komme med flere gode eksempler <3 

Udover at dele dine tanker om dig selv, fortæller du også, at du får kastet bolde på dig, bliver kaldt luder og bliver lavet sjov med. Det lyder meget ubehageligt at blive udsat for! Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det. Du skal vide, at det ikke er dig, der er noget galt med! I disse situationer må du huske at det er okay at sige fra <3. Et første skridt for dig kunne være at få det sagt højt. Måske du kan tale med din familie eller lærer, som du stoler på og sammen kan I få sagt fra overfor dem der udsætter dig for de ting. Du har fortjent at blive behandlet godt af de andre omkring dig <3 Hvis du ikke ved hvordan du skal tale med andre om det, kunne et forslag være at skrive det ned, som du gerne vil sige, eller måske vise dem dit brev som du har skrevet til os? Nogle gange kan det være nemmere at udlevere et stykke papir end at fortælle det til en.

Husk på at du er værdifuld og god nok som du er! Du har så meget ret her i verden og du fortjener at have et godt liv, hvor du er sød mod dig selv og bliver behandlet ordentligt af andre <3 Jeg sender dig et KÆMPE kram!

Hvis du har lyst til at tale mere om dine tanker og følelser er du også altid velkommen til at skrive ind til Girltalks rådgivning, hvor vi sidder klar hver aften <3. 

Ønsker dig al det bedste !

Kæmpe Girltalk kram herfra <3

 

 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1282 Resultater