Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Anna, 12 år
31. marts 2023

Jeg er helt itu indefra

Hej girltalk.
Jeg er en pige på 12 der bare ikke kan klare mere! Jeg er helt itu indefra, og græder mig selv i søvne hver aften. Når jeg er sammen med nogen putter jeg mit "smil" på, og hvis nogen spørger om jeg er ok fortæller jeg dem bare at alt er helt ok. Men, indeni er det slet ikke sådan jeg har det, for så snart jeg er alene, enten på mit værelse, eller på et låst toilet, græder jeg stille uden lyd.
Tidspunkter hvor jeg bliver nød til at sige "jeg skal lige på toilet, så kommer jeg igen" er ofte i skolen. Fx. her den anden dag på værkstedet i skolens emneuge, da vi sad og spiste madpakker, havede jeg sat mig ved et bord bagerst i lokalet. Stod den eneste klassekammerat jeg er kommet på værksted med (skal lige siges vi er ikke gode venner), og snakkede med en anden fra vores klasse (som er hende fra værkstedets bedste ven). De stob ooppe forest i lokalet, og hviskede sammen. Mig som egentlig bare havede tænkt de bare snakkede om deres chrusch og kærester, så så at de pludselig begyndte at kigge underligt på mig, en af den pegede enda også lidt på mig. Der blev jeg klar over at det ikke bare var kærste snak, men bagtaling om mig. Det fik mig så til at tænke over hvor ofte de egentlig begynder at hviske sammen når jeg kommer tæt på dem. ALT FOR TIT! Ja, stortset hver gang jeg kommer tæt på. Egentlig når nu jeg tænker over det er det som om (næsten) alle pigerne prøver at undgå mig.
Jeg vil virkelig gerne tale med nogen om det, men det er svært når man ikke rigtigt har nogen venner, ens familie er sikre på at man har det godt, fordi man bare har sat "smilet" på. Alle andre er mindst lige så sikre på at man har det godt.
Jeg har overvejet om en psykolog kunne hjælpe, men kan alligevel ikke skaffe en.
Har VIRKELIG brug for hjælp!

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Anne, 

Tak fordi at du skriver ind til os, det er en rigtig god start for dig, når det hele ikke er så nemt <3

Det lyder rigtig hårdt at gå rundt i hverdagen og ikke føle, at du er ægte glad. Det kan virkelig tage meget af ens energi at skulle putte et "smil" eller en anden facade på hele tiden. Jeg er ked af at høre, at du ikke føler at du kan dele det med nogen. Svære følelser vokser meget, hvis man selv går med dem, og det lyder det også som om at de er hos dig. Du fortjener at have det godt og ikke at skulle skjule hvordan du har det! <3

Når jeg læser dit brev får jeg lyst til at spørge dig, hvor længe du har haft det sådan her? Måske du kan huske om det var en speciel situation, som har gjort at du har fået det sådan, eller måske er det en samling af mange ting over tid? Uanset hvor længe det har stået på eller hvad der har gjort at du har det sådan, så kan jeg fornemme på dig, at du gerne vil have det bedre. Jeg kan virkelig mærke din vilje og håb gennem dit brev! 

At du har skrevet ind til GirlTalk er et stort første skridt i en god retning! Det er altid godt at få sat ord på sine følelser. Måske kunne du have lyst til at dele det med en fra din familie? Jeg ved godt du føler at de er sikre på at du har det godt, fordi du har været god til at skjule dine følelser for dem. Men det er aldrig for sent at lukke nogen ind i det der er svært. Så måske er det nu? Det kan være svært at dele ens følelser med andre, men du har været rigtig god til at dele dem her - måske en fra din familie kunne læse dit brev til os igennem? Så kan de se, hvad det er du kæmper med indeni. Det kan også være at du har en sød lærer henne i skolen, som du stoler på? Uanset hvem du vælger, så tror jeg at det vil være godt for dig at dele det med en voksen. En voksen vil også kunne hjælpe dig videre til en psykolog eller andet hjælp, hvis du har lyst til det <3

Hvis du har brug for at tale med en anden, er du også altid velkommen til at skrive til vores rådgivning. Den har åben hver aften, og der sidder søde unge kvinder klar til at lytte til dig <3

Jeg sender dig et kæmpe kram, for det lyder som noget du godt kunne bruge ! <3 

Jeg håber du kunne bruge mit svar til noget og husk på, at du aldrig er alene <3

Mange GirlTalk kram herfra

 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater