Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Ida, 13 år
24. marts 2023

Hvad skal jeg gøre med drengen, der ikke svarer?

Hej Girl Talk

Jeg skriver fordi jeg er helt lost. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Der er den her dreng, som jeg før har snakket med på en måde som om vi var mere end venner.
Han var så til en fest, hvor mange af mine venner også var med til. Jeg kunne ikke komme fordi jeg skulle spille kamp dagen efter.
Han valgte så at kysse en fra min parallelklasse, hvilket selvfølgelig var ret ærgerlig.
Jeg fandt så ud af på et senere tidspunkt at han også havde skrevet søde ting til en anden pige.

Der gik så lidt tid før vi sådan snappede lidt igen. Han spurgte en dag om jeg ville snakke med ham og så sagde jeg bare jaja, fordi jeg ikke havde andet at lave.

Vi snakkede så efterfølgende hver dag den uge. Han valgte så at skrive noget til min bedste veninde og hun ville ikke fortælle mig hvad det var, fordi hun havde "lovet alt" på hun ikke ville sige det. Hun endte så med at sige det.
Jeg fandt ud af at han gerne vil mig og gerne vil være mere end venner.

Jeg skulle fredag aften se en film med min familie og vi aftalte at vi skulle snakke bagefter.
Da filmen var færdig lagde jeg mig ind i min seng og prøvede at vise ham, at jeg var klar til at snakke.
Men han ringede ikke den aften. Han ringede ikke hele den weekend og vi har ikke snakket i denne uge.
Vi har kun snappet lidt, men det har bare været af en væg eller skulderen.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Skal jeg ringe til ham? Skal jeg lade ham være? Skal han komme til mig?

Hvad skal jeg gøre?

Venligst Ida

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Ida,

Først og fremmest tusind tak for dit brev herind til Girltalk! Det er virkelig dejligt, at du har lyst til at skrive herind og sætte ord på dine tanker og følelser. 

Det er ikke altid nemt at være en ung pige og have følelser for en dreng, som man har svært ved at regne ud. Det har jeg selv prøvet mange gange før, så det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Det lyder virkelig dejligt, at du har snakket med en fyr på en måde, som om I var mere end venner. Men jeg kunne godt forestille mig, at det må være svært at være dig, når han kysser med en anden pige til en fest og ikke har svaret på dit opkald for nyligt. 

Det kan være svært at regne andre folks følelser og tanker ud, og ofte ligger der mere bag, end hvad vi tror. Du nævner, at han har skrevet til din veninde, at han gerne "vil dig" og være mere end bare venner - det er da fantastisk for dig, hvis du også har det på samme måde. Men måske han kan have svært ved at vise eller fortælle dig det? Har du prøvet at snakke med ham omkring, hvordan han har det med jer to? Eller måske hvorfor han ikke har svaret her for nyligt?

Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at beslutte, hvad du skal gøre. Det er aldrig nemt at vide, hvad andre mennesker tænker og hvorfor de handler som de gør. Jeg synes da, at det kunne være en ide, at du tog fat i ham og snakkede med ham om det. For hvor kunne det da være ærgerligt, hvis i begge to er vilde med hinanden, men ingen af jer tør handle på det. Man ved jo ikke, hvad det kan udvikle sig til, før man tør tage en chance. 

Der er selvfølgelig også altid en chance for at blive skuffet og ked af det, så dette er selvfølgelig også nødvendigt, at have i tankerne inden du taler med ham. For mig lyder det dog som om, at du har mod på at tale med ham, og at du er meget interesseret i jer to. 

Kærlighed og følelser kan være svære, og der er aldrig ét rigtigt svar. Jeg håber dog, at du kan bruge mit svar og at det måske har givet dig lidt mere mod på at tage næste skridt. Husk at du også kan skrive til vores rådgivning, hvis du har brug for det <3

Jeg krydser fingre for dig (og jer)

Mange kram fra Girltalk <3 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater