Jeg føler mig ikke god nok
Hej girltalk
Jeg er en pige på 16 år, jeg kæmper en del med social angst, og at jeg ikke føler mig god nok. Jeg har ret svært ved at få venner, og generelt være social. Jeg har det virkelig svært i større grupper og især med nogle jeg ikke kender. Jeg har ret svært ved at komme i skole, da jeg tit føler mig alene og ensom (også selvom jeg er sammen med de få venner jeg har). Der er ikke nogle mine venner, der ved hvordan jeg går, og har det, fordi jeg synes det er ret pinligt.
Jeg bliver tit hjemme fra skole hvis jeg ved, vi har fremlæggelse eller skal læse højt osv. Fordi jeg er bange for, at lave en fejl eller få et angstanfald.
Jeg har snakket med mine forældre om emnet, mange gange og det er næsten en krigszone her hjemme når jeg ikke vil i skole. Jeg ved jo godt, det ikke bliver bedre af, at jeg er herhjemme. Men mine forældre forstår mig ikke. Min mors svar er næsten altid, at alle har det svært og ikke kan lide at fremlægge. Og jeg ved da godt, at det er de færreste der synes det er det bedste at fremlægge eller at være at skole , men kan det passe, at jeg skal have det sådan her?
Jeg har gået til noget gruppe metakognitiv terapi, som jeg kom til gennem min skole. Men jeg føler ikke det har haft, den effekt som jeg håbede på. Jeg har overvejet noget psykolog, men det er ikke lige til at komme til. Og hver gang jeg snakker med mine forældre kommer det ikke videre :(
Jeg er snart ved at løbe tør, for energi og tro på at det bliver bedre.
Hilsen
Marie
GirlTalks svar
Kære Marie,
Mange tak for dit brev <3 Hvor er det sejt og modigt af dig at skrive ind til os og fortælle om, hvordan du har det. Det er langt fra nemt, og jeg er sikker på, at der er mange andre, som også kan relatere til det. Både til ensomhed, men også angsten for at stille sig frem og fremlægge.
Når jeg læser dit brev, kan jeg fornemme at der er flere ting på spil hos dig. Der er nogle meget konkrete situationer henne i skolen, som kan tricke angsten. Du føler dig ensom og har svært ved at finde nye relationer. Du føler ikke at dine forældre forstår dig. Og til sidst kæmper du med troen på, at du er god nok som du er. Det lyder for mig, som nogle rigtig svære ting at skulle slås med hver eneste dag, og derfor giver det også mening, at det er hårdt at skulle op i skole hver dag og blive konfronteret med det hele.
I forhold til de konkrete situationer i skolen, så kommer jeg til at tænke på, om du mon har prøvet at tale med en lærer om det? Det er ikke alle som forstår, hvor meget fremlæggelser og højtlæsning kan påvirke en, og især hvis man kæmper med angst. Måske ville det derfor være rart for dig, at kunne dele det med en lærer, og så I sammen kan finde en løsning, som du kan hjælpe dig? Jeg tror i hvert fald på, at det kunne være en god idé <3
Du skriver, at dine venner ikke ved, hvordan du har det, og det kan måske være med til at forstærke følelsen af ensomhed. Du skal vide, at det er meget almindeligt at føle sig ensom, selvom man har venner. Har du overvejet at snakke med dem om det? Måske er der nogle af dem, der har det ligesom dig. Det kan føles som en lettelse, når man får talt om det med andre. Forleden hørte jeg selv et udtryk om at "i mørket vokser ensomheden", hvilket egentlig betyder, at de følelser vi går og skjuler for andre, enten fordi vi skammer os eller synes det er svært at dele, de vokser sig bare større og større. Måske kan du genkende det? <3 Det er i hvert fald vigtigt, at man også kan bruge sine venner til at dele det der er svært - og hvis man ikke kan det, så bør man overveje hvorvidt ens venner er gode for en.
Derudover skriver du, at du synes det er svært at få nye venner, og det er jeg sikker på at mange kan nikke genkendende til! Du skriver også, at det er fordi du har svært ved at være social og være i større grupper, hvilket bl.a. kan forklares ved at du kæmper med social angst. Social angst kan være utrolig hæmmende når man vil skabe nye relationer, da den skaber en masse ubehagelige følelser og tanker i dig, som kan gøre at du isolere dig fra situationer der kan udløse angsten - kan du genkende det? Jeg kan desværre ikke sige et magisk ord som får angsten til at forsvinde, selvom jeg virkelig gerne ville. Men jeg tænker at det er du arbejder med den enten i metakognitiv terapi eller med en psykolog, kan hjælpe dig på sigt. Det tager selvfølgelig tid, men det lyder som om, at du har en meget stærk vilje til at få det bedre <3
Du nævner også at dine forældre ikke forstår dig og du oplever det som en krigszone, når du ikke vil i skole. Det lyder virkelig hårdt! Desværre er der mange forældre, der kommer til (i god mening) at sige "ej men sådan er der mange der har det" eller "det skal du ikke bekymre dig om". Selvom de mener deres ord godt, så kan det faktisk føles som om, at de ikke anerkender ens følelser eller tager dem seriøst, og det kan både være irriterende og sårende. Er det mon også den oplevelse du har med dine forældre? Hvis det er sådan, kan du med god grund fortælle dem om det. Folk er ikke altid opmærksom på, at det de siger kan tolkes som negativt, selvom de mener det godt. Så måske kan du sige på en rolig måde - "Når du siger sådan, så får jeg en følelse af, at du ikke tager mine følelser seriøst. Og det sårer mig faktisk". Så er jeg sikker på, at dine forældre vil tænke sig om en ekstra gang. Selvom vores forældre er voksne og har mere livserfaring, så ved de ikke altid hvad der er det bedste at sige. Så fortæl også gerne hvad du har behov for at de siger eller gør <3
Det blev et langt svar og jeg håber at du kan bruge det til noget. Her til sidst vil jeg bare minde dig om hvor mega sej du er! Du virker som en stærk og modig pige, og det synes jeg også du skal huske dig selv på! Du fortjener alt det bedste og tingene skal nok blive bedre! Du er 100% som du skal være <3
Husk at du altid kan dele dine tanker med os i rådgivningen hver aften. Derudover tilbyder GirlTalk også fællesskaber, som du kan blive en del af: EmpowR og Sisterhood. Det er samtalegrupper, hvor man mødes fysisk med andre piger som også savner nye relationer <3
De bedste hilsner
Anna
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Han har sagt til andre, at vi havde sex, og nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre.
-
Min mor giver mig ikke opmærksomhed, men giver mig penge.
-
Jeg bliver ved med at sige til mig selv, jeg kan ikke
-
Hun fandt ud af det, da hun viste mig en tiktok om mens. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg finder det grænseoverskridende
-
Jeg føler mig dårlig til gymnastik, fordi jeg lærer langsomt
-
Det er svært, når man det ene øjeblik var mega gode venner, og det næste er man glemt eller personen lige pludselig opfører sig underligt
-
Nu kilder det helt vildt dernede og føles underligt
-
Skal jeg bare prøve at være ligeglad med, at hun virker til at vælge alle over mig?
-
Jeg elsker virkelig Melanie og hendes musik, men jeg føler bare, at det er forkert at lytte til hende nu
-
Vi har projektuge, og vi vil godt høre jer, om I har nogle ideer til nogle svar om mistrivsel
-
Jeg har en mega god veninde, men hun er tarvelig
-
Jeg har lyst til at lægge makeup, men hvordan taler jeg med mine forældre om det?