Hvordan ved jeg om han kan lide mig?
Hej, jeg har brug for hjælp.
På min skole ( i klassen over mig ) går verdens sødeste dreng. Jeg har er kæmpe chrus på ham og har haft det i et år snart. Jeg ved ikke om han kan lide mig? Men håber det virkelig. Nå men hver mandag nå vi har fransk går hans klasse forbi, der er kæmpe vinduer i døren og væggene. Vi har fået øjen kontakt de sidste tre gange men så har han været syg. Problemet er at vi aldrig snakker sammen bare udveksler smil. Jeg har ham på insta hvor min veninde skrev hej — men han har ikke brugt insta det sidste halve år. Skal jeg tage det næste skridt?
Hvordan hved jeg om han kan lide mig?
Og er det muligt at en niende klasse dreng kan lide en ottende klasse pige?
Med venlig hilsen den ovetænken pige.
GirlTalks svar
Kære Mathilde,
Tak fordi at du har skrevet ind til Pigetanker. Du er god til at sætte ord på dine tanker og bekymringer, og jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig <3
Jeg synes at det lyder dejligt med ham drengen på din skole. Han lyder sød, og alle situationerne med øjenkontakt og smil når han har passeret dit klasseværelse, lyder virkelig skønt og som noget der skaber en masse sommerfugle i din mave. Det er sejt og modigt at du har skrevet til ham på insta og derigennem vist ham, at du er interesseret. Hvor er det ærgerligt at han ikke har brugt insta det sidste halve år, for det havde været en perfekt mulighed for at skabe noget kontakt mellem jer.
Du spørger om du skal tage det næste skridt, og hvordan du ved, om han kan lide dig. I forhold til at tage det næste skridt, så synes jeg at du skal mærke efter og finde ud af, hvad du selv har lyst til. Der er ikke noget regelsæt hvad angår de her ting, så det gælder om at gøre det man selv synes føles rigtigt.
I og med at jeg ikke kender drengen, så kan jeg desværre ikke svare på hvordan du ved, om han kan lide dig. Folk viser forelskelse eller interesse på forskellige måder, og det er ikke til at sige hvad hans måde at udtrykke de her ting på er. Den bedste måde at finde ud af hvad han føler er ved at skabe en eller anden form for kontakt til ham, og den vej igennem finde ud af om han er interesseret eller ej.
Til sidst spørger du om det er normalt, at en dreng i niende klasse kan lide en pige i ottende, og det kan jeg love dig er helt normalt <3
Jeg håber at du kan bruge mit svar, og husk at du altid er velkommen til at skrive ind i chatten eller på sms'en, hvis du har brug for mere rådgivning!
Alt det bedste,
Mathilde
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg elsker virkelig Melanie og hendes musik, men jeg føler bare, at det er forkert at lytte til hende nu
-
Vi har projektuge, og vi vil godt høre jer, om I har nogle ideer til nogle svar om mistrivsel
-
Jeg har en mega god veninde, men hun er tarvelig
-
Jeg har lyst til at lægge makeup, men hvordan taler jeg med mine forældre om det?
-
Vi havde sex hjemme hos ham i løbet af aftenen og natten, og den sidste gang glemte jeg at tisse. Nu gør det ekstremt ondt
-
Nu går jeg og er bange for, at de syntes jeg er for meget sammen med ham stedet for dem, eller at han måske bliver sur på mig over, at jeg altid vælger mine veninder frem for ham
-
Hvornår er det okay at onaner?
-
Sagen er bare den, at jeg simpelthen ikke kan slippe tanken om at tabe mig
-
Er der risiko for, at jeg er gravid, eller er min menstruation bare forsinket?
-
Jeg er jo sygt ulykkelig over det og synes, at min veninde snakker alt for meget om det eventyr, hun skal på
-
Men jeg er alligevel utålmodig, selvom jeg nok er slem til at overtænke omkring min udvikling, min pupertet, min sexualitet og så videre
-
Det kan godt være lidt svært at stå udenfor pigegruppen, og nogle gange har jeg da også tænkt på bare at klæde mig som de andre