Jeg går i 3.g og dater en "folker"
Der er sket det at jeg er gået hen og blevet forelsket i en 15-årig. Vi har mødt hinanden i fodboldklubben og vi klikker bare og har det så sjovt sammen! Og så deler vi jo fodboldinteressen. Vi har setes et stykke tid (i hemmelighed) og den sidste barriere eller test eller hvad man skal sige kom her i weekenden hvor han var oppe i mig for første gang og det gik over al forventning. Jeg har holdt det hemmeligt for mine forældre og mine veninder men efter weekenden ved jeg godt den ikke går længere. Men det er jo absolut ikke velset at date en "folker" når man går i 3. g. Det kan jo bare ikke blive mere kikset så jeg frygter virkelig at skulle præsentere ham for mine forældre og mine veninder. Men synes jo heller ikke jeg kan blive ved at holde ham hen nu jeg også er blevet forenet med ham fysisk. Jeg kan levende forestille mig reaktionerne og gruer for dem. Kan i give mig et godt råd til hvordan jeg får gjort det mest smertefrit (lyve om hans alder, et eller andet?) På forhånd tak for hjælpen.
GirlTalks svar
Kære Jennie,
Først og fremmest vil jeg sige tusind tak for dit brev. Det er vildt sejt, at du skriver ind og deler dine tanker - jeg er sikker på, at der er mange andre som kan genkende dine følelser<3
Hvor er det spændende, at du er blevet forelsket, og at I er blevet fysisk forenet for første gang - det er altid nogle store følelser der følger med det. Det lyder også vildt dejligt, at ham du er blevet forelsket i, deler samme interesser som dig, og at I derfor kan hygge med det også. Når det så er sagt, kommer du med nogle bekymringer omkring jeres aldersforskel, når nu han er 15 og går i "folkeren", og du er 18 og går i 3.g.
Jeg kan sagtens forstå, at det kan være grænseoverskridende at præsentere dine venner og familie for ham, når der måske er et skævt syn på det at date en dreng fra folkeskolen, når du går i gymnasiet. Dog vil jeg sige at det jo er så skønt, at du er blevet forelsket og, at du har fundet en som du kan have det sjovt med. Det er måske også et bevis på, at alder virkelig bare kan være et tal<3
Jeg tænker måske, at du skal mærke efter hvad du har det bedst med, om det er at digte lidt på hans alder overfor dine venner eller om det er at være helt ærlig. Jeg kan måske blive bekymret for, om dine bekymringer og tanker kunne finde på at fortsætte, hvis du vælger at lyve om hans alder. Jeg tænker måske, at spørgsmålene ikke stopper der, og at jeres relation måske kan risikere at blive mere besværlig end dejlig for dig at være i, hvis du ikke føler, at du kan være ærlig overfor dine venner og din familie. Så måske kan en idé være, at præsentere ham uden alder som en start, og måske bare snakke ud fra din forelskelse i ham og at I har mødt hinanden i fodboldklubben.
Måske kan du være heldig at undgå spørgsmålet omkring hans alder, men det vil nok komme før eller siden, og der tænker jeg måske, hvis du har mod på det, så bare at være ærlig, det kan også være at det måske kan være med til at gøre det mindre "skamfuldt" i din omgangskreds, hvis du står ved dine følelser og bliver et billede på, at alder bare kan være et tal<3
Derudover vil jeg sige, at hvis du føler dig mere tryg i ikke at dele så meget omkring ham til dine venner og familie endnu, så kan det måske også være noget som kommer med tiden. Her er det vigtigste måske, at mærke efter hvad der føles rigtigt for dig, også selvom han er et andet sted i forhold til at dele mere om dig med sine venner og familie. Og måske er det mest "smertefrie" lige i momentet, at lyve om hans alder eller opdigte noget om ham, men i længden tænker jeg, at det mest "smertefrie" vil være, at være så ærlig som du føler du at være, så du måske også kan føle dig mere tilpas i jeres relation fremover<3
Du skal vide, at du altid er mere end velkommen til at skrive ind til Girltalks rådgivning, hvis du har brug for nogen at tale med. Vi sidder klar hver aften på chat og SMS, og lytter hellere end gerne til dig og dine tanker <3
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar til noget og måske har fået lidt mod på det hele uanset hvad du beslutter dig for.
Mange Girltalk kram herfra<3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er altid ked af det og går rundt med en kæmpe knude i maven uden at vide hvorfor
-
Alle andre har fået menstruation
-
Min bedste veninde kan virkeligt godt lide ham og hun ved ik at jeg måske er forelsket i ham
-
"Lige begyndt at onanere, og jeg blødte efter jeg eksperimenterede i badet"
-
Min veninde griner af mit tøjvalg og det sårer mine følelser
-
Jeg er usikker på, om jeg er nok, og jeg kan ikke klar det mere
-
Min veninde bliver ved med at sige, at hun har retten til at skrive med ham
-
Jeg føler mig skyldig over mine følelser, men jeg vil heller ikke fravælge min egen trivsel og gemme dem helt væk
-
Jeg kan ikke tænke på andet end mad 24/7, og min hjerne er på overarbejde
-
Jeg ved godt, at det lyder ondt, men hun har altså virkelig dårlig ånde. Skal vi fortælle hende det?
-
Jeg tænker hele tiden på en dreng, men jeg ved ikke, om han har det på samme måde
-
En af mine online venner har brug for terapi, men hendes forældre gider ikke få det til hende