N hvor jeg er tilbage, har tingene ændret sig.
Hej jeg har brug for hjælp
Jeg har lige været ude og sejle verden rundt hele 6 klasse. Og jeg har skrevet og snakket meget med min bedste veninde mens jeg var afsted og efter jeg er kommet hjem har hun ikke ville snakke med mig eller været sammen med mig hun vil Hellere være sammen med andre.
Og nu er jeg sammen i en pige gruppe på 8 piger og de snakker så grimt til hinanden og alt mugeligt og der er så meget drama så ja jeg hved ikke hvad jeg skal gøre
Pls hjælp
Hilsen en pige på 13 år
GirlTalks svar
Kære Anna,
Først og fremmest skal du have stor tak for at have modet til at skrive ind til os - det er jeg super glad for, at du har gjort!<3
Jeg er glad for at høre, at du under din rejse har kunne bibeholde kontakten med din bedste veninde - det må havde været rart. Jeg kan derfor godt forstå, at du synes det er lidt forvirrende, at hun nu ikke ønsker at snakke med dig, når nu du er tilbage igen. Det er aldrig sjovt at sidde tilbage med en følelse af, at tingene har ændret sig uden at man rigtigt ved hvorfor.
Ud fra det du skriver, tænker jeg at du primært har haft kontakt med hende, hvor hun måske har haft andre hun sås med udover den kontakt hun havde med dig. Det kan gøre, at hun måske har tilpasset sig en livstil, hvor kontakten med dig er online fremfor fysisk. Jeg kan godt sætte mig ind i, hvor træls det kan være for dig, fordi du måske gerne vil tilbage til det normale venskab i havde, hvor I også var sammen fysisk. Jeg fornemmer også, at det måske er lidt sværere at være i, når du ikke føler, du rigtigt passer ind i den pigegruppe du er sammen med nu. Igen, er jeg super glad for, at du har valgt at skrive ind, og jeg kan super godt sætte mig ind i din situation.
Jeg har erfaret mig, at der faktisk er en del piger, som skriver ind til rådgivningen med samme problemstilling - så du er overhovedet ikke alene med det. Mange af de piger der skriver ind fortæller, at det til tider kan være ret nervepirrende at skulle konfrontere deres venner med de følelser og tanker, de går rundt med. Det kan jeg godt forstå, det kan være. Alligevel er det nok den metode, som er mest givende for de fleste, netop fordi man får lettet hjerte, men også fordi man giver sin ven/veninde et indblik i de følelser man går rundt med.
Jeg vil derfor råde dig til, at få talt med din bedste veninde omkring situationen. Det kan både være telefonisk, men også fysisk, hvis det fungerer bedre for jer. Du kunne eksempelvis starte med at skrive til hende, at du savner hende, og godt kunne tænke dig at catche up efter din lange rejse. Du kunne også skrive, at du savner at være sammen med hende, og gerne vil tales ved omkring noget som gør dig på. Det kan være super svært at få gjort, men jeg er overbevist om, at det er en god måde at gøre det på, hvor man både får taget lidt fra ens skuldre og samtidigt får gjort det på en konstruktiv måde. Det vigtigste for mig er, at du ved at alle dine følelser omkring den her oplevelse er helt okay, og med god grund kan italesættes overfor dem du synes det giver mening at gøre det overfor. <3
På samme måde synes jeg du kan overveje, om det at skrive til en af de 8 piger i den gruppe du er sammen med kunne være en løsning. Hvis der er en af de piger du har det lidt bedre med end de andre, kunne det være fint at trække hende til side en dag, og tage en snak omkring det der fylder for dig.
Det er ikke rart at se på mens andre snakker grimt til hinanden og der på samme tid foregår en del drama i gruppen. Jeg tror derfor heller ikke, det kan være sundt for dig at være i et miljø, som i mine ører lyder ret negativt. Det kan faktisk gå hen og påvirke dit humør, hvilket jeg synes er ret synd, for du lyder som en pige, som om nogen har et gå på mod og er ret velreflekteret. Jeg vil derfor opfordre dig til, at få åbnet samtalen op med den person du er tættest med i gruppen og få sat ord på dine tanker og følelser. Af erfaring fra andre piger, som skriver ind, ved jeg at det kan være meget rart at sætte ord på det der fylder til en anden person.
Jeg håber, at du har mod på at starte samtalen med din veninde og den gruppe af piger som du er sammen med, så det snart kan blive løst. Du fortjener ikke at have det dårligt <3
Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke med det hele, og hvis du har brug for at chatte med Girltalk, så er du så velkommen - vi har åbent alle dage <3
Knus og kram,
Bianca
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har falske venner som lyver, mobber, bagtaler og behandler mig virkelig dårligt
-
Jeg er bare nået derud, hvor jeg ikke kan eller vil særlig meget mere
-
Jeg er meget i tvivl forhold til sex, kærlighed, kys, kæreste og alt det der
-
Min lillesøster er 13 og er begyndt at interessere sig meget for seksualitet
-
Jeg har det rigtig svært med mig selv
-
Men er der virkelig noget om det, at drenge bliver som børn igen sammen med et par bryster
-
Jeg føler lidt, at hun bare siger, at jeg er hendes bedste veninde, fordi hun har også en anden bff, og de er HELE TIDEN SAMMEN
-
Jeg er rigtig nervøs for, om jeg begynder at stamme eller skuffer nogen, når jeg skal fremlægge i skolen
-
Jeg har akne, og jeg er virkelig "insecure" omkring det
-
Jeg plejede ikke at have skam i det, men jeg ser hele tiden folk på internettet, der siger, at man er et dårligt menneske, hvis man ser sådan noget
-
Jeg har tit lyst til at onanere men hver gang jeg gør det, sker der ik en skid.
-
Jeg har sygt angst for at miste min mor eller søster