Jeg har flere gange overvejet om jeg bare skal sige fuck det hele
Kære Girltalk<3
Jeg ved simpel hen ikke hvad jeg skal gøre mere! Jeg er aldrig motiveret, jeg er hele tiden træt og jeg begynder langsomt at tro det bare er sådan jeg er!
Jeg har alt for meget at tænke på det ved jeg fordi hver gang jeg åbner bare lidt op for mine forældre, kæreste eller veninder får jeg altid at vide jeg bare skal prøve at slappe af men jeg føler aldrig jeg kan slappe af 100%
Lige nu går jeg i 9 klasse det vil sige rigtig mange lektier altså 10 stor lektier inden for de næste 7 dage! Jeg har gjordt mit bedste med at snakke med mine lærer om det men alle os elever for bare at vide vi skal aflevere den og vi skal blive bedre til at planlægge hvornår vi skal lave dem! Jeg kan sagtens følge de også er stresset fordi de prøver jo bare at lære os noget men jeg kan ikke mere af det jeg har flere gange overvejet om jeg bare skal sige fuck det hele! Det har jeg selfølgelig ikke
gjordt!
Jeg har også noget med jeg ikke kan klare at have noget beskidt jeg gør altid rent og det er fordi jeg slapper af i det og får det bedre efter
Derud over arbejder jeg 2 gange om ugen det er højest 7 timer om ugen! Det elsker jeg fordi jeg synes det er så afslappende at passe børn men her de sidste gange har jeg blevet nød til at lave lektier imens (selfølgelig holder jeg stadig øje med de 23 drenge og forældrene har godtaget jeg laver lektier imens) men det ødelægger bare det hele jeg er slet ikke glad når jeg kommer derfra.
Jeg har det også med at overspise en helt masse og det er jeg så træt af og dagene efter ender jeg med kun at spise aftensmad ikke andet og det er kun fordi så tror mine forældre stadig jeg spiser og sådan går det bare i ring
Jeg tror ikke der er nogen af mine veninder jeg er rigtig tætte med og det er fordi at de alle allerede har deres bedste veninde men jeg kan også mærke de har det dårligt så for det meste når vi er sammen ser vi bare tiktok
Derud over har jeg famile problemer men det har alle en gang imellem
Mig og min kæreste har været kærester i 1 år og 8 måneder og jeg er så bange for han finder ud af hvor slemt det går for mig lige nu altså han er det eneste der holder mig oppe og jeg ved det vil ødelægge ham helt da han selv har det svært lige nu og han blev helt ødelagt da han fandt ud af jeg lavede selv skade (jeg er lidt mindre end et år clean)
Jeg er så langt nede jeg ikke ved hvor jeg skal begynde jeg vil bare gerne have det ud og jeg snakker med en socialrådgiver men det er som om jeg intet har at sige når jeg sidder der! Der kommer kun lidt ud men hver gang der går en uge imellem jo slemmere bliver det! Men ud over det har jeg ikke jeg kan tale med om det fordi jeg vil ikke såre dem omkring mig og jeg vil ikke have de skal have ondt af mig. Altså jeg har haft det værre en gang før men det var for 2 år siden og det vil jeg aldrig tilbage til!
GirlTalks svar
Kære Mille,
Mange tak for dit brev til GirlTalk. Godt at du skriver herind, og har mod på at dele alt hvad du har på hjerte for tiden. Jeg kan læse mig frem til, at du har mange tanker, der presser sig på for tiden. Her vil jeg bare understrege, at du allerede har gjort et kæmpe skridt ved at skrive herind til mig og dele dem med mig. Hvor er det flot <3
Jeg fornemmer ud fra de ting du skriver, at du ønsker at passe meget på andre. Du skriver, at du ikke ønsker at fortælle din kæreste, hvordan det står til for tiden, da han er det eneste som du holder af, og at det ville ødelægge ham helt, hvis du fortalte ham det. Det lyder som om, at du er en meget empatisk pige, der bekymrer sig om andre - det er en rigtig god egenskab at have. Dog tænker jeg også, at det ville være en god idé at få delt dine tanker og følelser med dine nærmeste, så de også kan være dig for dig, så meget som du også ønsker at være der for dem <3
En af tingene du nævner er din overspisning, og her forstår jeg det som om, at du ikke har fortalt om dette til nogen. Du siger også, at det er svært for dig at åbne op for din socialrådgiver, men at det kan være svært at få ordene ud. Jeg synes det er vigtigt, at du husker på, at det er en sejr i sig selv at række ud og forsøge at sætte ord på de ting du kæmper med. Det kan ofte være enormt svært og tage tid - men du gør et rigtig godt forsøg. Så keep up the good work!
Du er rigtig god til at sætte ord på dine tanker og følelser og generelt er mit indtryk, at du kender dig selv rigtig godt - for eksempel, når du skriver, at du oplever afslapning på dit arbejde med børnepasning. Det synes jeg lyder som et godt og fredfyldt sted for dig at være i, og som du trives i - især når skolen kan blive for meget og andre tanker fylder <3
Hvis du har lyst, kan du eventuelt tænke lidt over, hvad der tidligere har hjulpet dig, når du har haft det svært - ligesom for 2 år siden. Hvad hjalp dig videre til, hvor du står i dag? Var det noget bestemt eller var der flere ting på spil? Det er selvfølgelig helt op til dig, og kun hvis du føler, at det ville kunne hjælpe dig videre herfra.
Til sidst vil jeg også bare understrege hvor meget følelser og tanker kommer til at fylde, når vi holder dem inde i os selv. Tingene kan hurtigt synes mere overskuelige, når vi deler dem med andre, og det er også derfor jeg virkelig vil opfordre dig til, at bruge de gode mennesker du har omkring dig. Det er ikke nemt at være et ungt menneske, for som du selv beskriver, så kan man ofte føle at man skal have styr på det ene og det andet. Så ja, der er mange bolde i luften, men du behøver ikke jonglere med dem alene <3
Du skal huske, at du er værdifuld og fantastisk præcis som du er, og jeg håber, at du har fået bare lidt ud af at læse dette brev. Hvis du har andet på hjerte, er du mere end velkommen til at benytte dig af vores chat eller SMS-rådgivning, hvor mig og mine søde kolleger sidder klar til at lytte til dig <3
Jeg hepper på dig!
Mange knus <3
Mona
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er altid ked af det og går rundt med en kæmpe knude i maven uden at vide hvorfor
-
Alle andre har fået menstruation
-
Min bedste veninde kan virkeligt godt lide ham og hun ved ik at jeg måske er forelsket i ham
-
"Lige begyndt at onanere, og jeg blødte efter jeg eksperimenterede i badet"
-
Min veninde griner af mit tøjvalg og det sårer mine følelser
-
Jeg er usikker på, om jeg er nok, og jeg kan ikke klar det mere
-
Min veninde bliver ved med at sige, at hun har retten til at skrive med ham
-
Jeg føler mig skyldig over mine følelser, men jeg vil heller ikke fravælge min egen trivsel og gemme dem helt væk
-
Jeg kan ikke tænke på andet end mad 24/7, og min hjerne er på overarbejde
-
Jeg ved godt, at det lyder ondt, men hun har altså virkelig dårlig ånde. Skal vi fortælle hende det?
-
Jeg tænker hele tiden på en dreng, men jeg ved ikke, om han har det på samme måde
-
En af mine online venner har brug for terapi, men hendes forældre gider ikke få det til hende