Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Alberte, 13 år
01. januar 0001

Jeg føler, at min veninde ikke vil mig længere.

Jeg har en rigtig god veninde i skolen. Eller mere havde. For noget er gået galt i ferien. Vi var ikke ret meget sammen i ferien for enten var hun væk på ferie eller så var jeg. Da vi started skole igen var det som om hun ikke rigtig gad snakke med mig mer. Når jeg spørg hvad der er i vejen siger hun bare: ikk noget! Har også prøvet at skrive til hende om hvad jeg føler men det svared hun ikk på. Har fundet ud af at hun var meget sammen med en anden pige fra skolen i ferien og nu er det også hende hun går over til i frikvarterne. Vi har også altid gået på toilet sammen i skolen. Det synes jeg vi blev rigtig tætte af. En af de gange hun tog mig med på toilet fordi hun skulle sk... sagde hun at der bare aldrig nogensinde var andre end mig der måtte se hende sk... Det blev jeg helt varm af for jeg følte jo at der så også var en sexuel connection eller noget mellem os. Men her efter ferien siger hun : ikk lige den her gang hvis jeg spørger om hun vil med på toilet og jeg har heller ikk været med hende men jeg har set hun tager hendes ny veninde med på toilet. Jeg må jo så også indrømme at den anden pige er noget kønnere end mig, ja hun er faktisk rigtig smuk. Tænker i jeg bare skal opgive at få hende tilbage og se mig om efter andre veninder (selvom det er svært) og måske nogen der gider gå på toilet med mig? Jeg har svært ved at se en udvej nå hun ikk rigtig gider snakke om det.

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Alberte,

Tusinde tak for dit brev. Hvor er det sejt, at du skriver ind til GirlTalk og deler dine tanker <3 

Først og fremmest, skal du vide, at mange piger, skriver til os omkring lignende problematikker i forhold til venskaber og relationer. Det er du bestemt ikke alene om! Jeg ved, at det ikke fjerner din bekymring, men sommetider kan det være rart at vide, at man ikke er alene. 

Jeg er ked af at høre, at du oplever, at din veninde ikke vil snakke med dig mere. Det kan jeg sagtens forstå fylder meget hos dig. Hvor er det sejt, at du forsøger at snakke med din veninde om det og jeg er ked af at høre, at hun ikke tager imod dit forsøg på at løse det mellem jer. Det kan jeg godt forstå er rigtig svært og jeg kan forestille mig, at det fylder dig med en ubehagelig uvished om hvorvidt, du har gjort noget galt. Du lyder som en skøn veninde, som blot vil jeres venskab det bedste og det skal du have et stort skulderklap for, for det kræver meget af begge parter at pleje et venskab.

Du beskriver en seksuel connection mellem jer, når I har været på toilettet sammen og det lyder til, at du måske har lyst til at udforske de følelser, som du har oplevet at have. Det er helt almindeligt, at føle sig tiltrukket af sine veninder og opleve nye følelser mens ens seksualitet udvikler sig. Der er mange piger, som skriver herind omkring lignende oplevelser, så det skal du vide, at du ikke er alene om.

For mig lyder det som om at du sammenligner dig med din venindes nye veninde idet du beskriver hende som kønnere end dig. Det er helt almindeligt og vi kommer alle til at sammenligne os sommetider. Dog skal du bare vide, at dit værd ikke afgøres af dit udseende og skønhed ser ikke ud på en bestemt måde. Skønhed bestemmes af vores indre værdier og det, at du skriver herind omkring din veninde viser hvor omsorgsfuld og skøn en veninde, du er. 

Jeg kan virkelig godt forstå, at du har svært ved at se en udvej, når din veninde ikke vil snakke om det, men jeg synes, at du har gjort det helt rigtige ved at forsøge at løse det. Desværre kan man ikke tvinge et svar ud af nogen, uanset hvor belejligt det ville være. Det vigtigste er blot, at du har gjort dit bedste og så kan du desværre ikke gøre mere. Jeg håber, at din veninde får lyst til at åbne op for dig på et tidspunkt, men indtil da er det vigtigt at huske på, at der ikke er noget i vejen med dig. Jeg kan ikke afgøre, hvad der vil være rigtigt for dig at gøre, men har du lyst til at møde nye veninder, så er der absolut intet der taler imod at gøre det.

Du er altid velkommen til at skrive ind til GirlTalks chat eller SMS rådgivning, hvis du har brug for at skrive mere om det eller noget helt andet. Vi sidder klar hver aften til at hjælpe dig med hvad end du måtte have på hjerte <3

Jeg håber, at situationen med din veninde løser sig, men uanset hvordan det ender, skal du bare vide, at du er helt perfekt som du er og du er rigtig sej for at dele dine tanker med os.

Kæmpe GirlTalk kram herfra <3

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater