Kære Marie,

Først og fremmest, tusind tak for dit brev! Og hvor er det modigt af dig at skrive herind! <3

Det gør mig ondt at høre, at du føler dig ensom og trænger dig på hos de andre. Det er bestemt ikke en rar følelse at sidde med, og de følelser skal man ikke gå med selv - så sejt og godt, at du deler din situation herinde hos GirlTalk. Alle har brug for nogle at tale med <3

Jeg har skrevet med flere piger, som har stået i en situation som du gør nu, så du er bestemt ikke alene om at have det sådan. Det kan være rigtig svært ikke at have det godt i skolen, da man jo bruger rigtig meget af sin tid der. Man bliver også ofte mødt af andre som fortæller, at gymnasietiden er den bedste i ens liv, og man får venner for livet - dog er det er vigtigt for mig at sige, at det ikke er sådan for alle.

Jeg havde også selv nogle lignende oplevelser som du, da jeg gik på gymnasiet. Og dengang fik jeg et godt råd fra en af mine nærmeste - det var, at jeg skulle prøve at søge mine venskaber et andet sted end min klasse. Det gjorde bl.a. at jeg fik modet til at melde mig ind i nogle fællesskaber på skolen såsom elevrådet og festudvalget, og her lærte jeg en masse andre at kende fra alle de forskellige klasser og årgange <3

For andre har det før hjulpet at sige det højt til en lærer, som de har følt sig tryg ved. Lærernes opgave er bl.a. nemlig, at alle de unge i klassen føler, at de har nogle at snakke med og, at klassen skal være et trygt rum at være i. Mon du har mod på at dele det med en af dine lærere? Det kunne være han/hun kunne hjælpe dig og de andre i klassen med at snakke bedre sammen? 

Du skriver også, at du har en bedste veninde fra folkeskolen, som du desværre oplever trækker sig - det lyder som en rigtig ubehagelig situation. Jeg synes det er helt vildt modigt og sejt af dig, at du har spurgt hende ind til dette. Det lyder som om, at du rigtig gerne vil kæmpe for jeres venskab, og at du ikke er bange for at sige undskyld, hvis hun skulle have vendt tilbage med noget. Der kan være mange faser i et venskab og nogle gange kan det være godt med en lille pause fra hinanden. En pause er ikke det samme som ikke at være venner længere, og nogle gange kan de netop gøre at man kommer tættere på hinanden igen, fordi man opdager hvorfor det er man er venner, ved at savne hinanden.

Det er vigtigt, at du husker på, at der ikke er noget galt med dig, og at det ikke er din skyld, at du føler dig alene. Nogle gange klinger man bare ikke med dem, man går i klasse med, og andre gange har man brug for tid i klassen, før man lærer hinanden at kende <3 

Mit vigtigste råd til dig er at du mærker efter hvad du har brug for og lyst til. Både i forhold til at åbne op om at være ked af det over for dine veninder eller måske udforske nye venskaber på skolen. Du virker modig og reflekteret, så jeg er sikker på at du nok skal finde ud af hvad der føles rigtig for dig og så håber jeg at mit svar her kan hjælpe dig på vej i det.

Husk at du altid er velkommen til at skrive ind til os på chatten, hvis du har brug for at tale mere om det, eller har andet på hjerte du gerne vil dele med os. Vi vil altid gerne lytte til dig og rådgive dig så godt vi kan.

Knus fra Henriette