Vores venskab er lige nu totalt forduftet - kan jeg gøre noget?
Vi er fire piger der har været veninder siden 3. klasse cirka. Jeg kalder dem bare A, B og C. Vi holder sammen og laver mange ting sammen. Men der skete så noget omkring da vi kom i pupertet. A er blevet en virkelig smuk pige og mig og B og C er bare helt almindlige. Drengene begyndte jo så og flokkes om A, ja og det gjorde B og C så også. Altså de konkurerer om at være tættest på hende. Jeg synes jo også hun er megakøn men jeg synes ikke man skal blande venskab og så det andet så jeg har lissom ikke deltaget i konkurencen. Det har jo så også gået ud over vores venskab. Og nu er det så helt galt. Det har vist sig at A og B har haft en soveaftale uden os andre. Vi plejer jo gerne at sove sammen alle fire hvis det er. Og C hørte så A og B snakke om det og har fundet ud af de sov sammen uden nattøj. De har åbenbart heller ikke lagt skjul på det. A elsker at alle er så intresseret i hende og B føler så lissom at hun så har "vundet" over C nu da B har fået lov og være nøgen med A. Så vores venskab er lige nu totalt forduftet. De vil også blande mig ind i det men jeg har hele tiden sagt jeg ikke vil blandes ind i deres uenigheder og jalusi. Men jeg er jo også ked af at det vist er ved og være slut med vores venindegruppe. Er jeg en kylling at jeg ikke blander mig? eller kan kan jeg gøre noget?
GirlTalks svar
Kære dig,
Det lyder rigtig svært at stå midt i, og også som om du har nogle virkelig gode overvejelser og ærlige tanker. Jeg vil prøve at besvare dit brev så godt som muligt <3
Jeg synes, det lyder helt rigtigt af dig at undgå at blande venskaber og konkurrence sammen, det kan blive meget svært noget og fjerne fokus fra, at man bare er en gruppe piger, som rigtig godt kan lide hinanden. Jeg kan til gengæld også godt se fra de andre pigers perspektiv, som måske hviler mindre end dig i deres plads i gruppen, at man bliver revet med af stemningen og føler, at man bliver nødt til at kæmpe for at få en plads. Og hvis man får meget opmærksomhed, så er det naturligt i en gruppe, at de er mere "inde i varmen" end andre - og det kan jo godt være at B også gerne vil være det.
Jeg synes, det virker som et rigtig sundt karaktertræk, at du ikke har haft behov for at deltage i konkurrencen og blande dig på den måde. Du kan selvfølgelig ikke styre, hvad de andre gør, men jeg synes, at dine refleksioner og tanker er gode og rationelle, og noget som de andre måske kunne have godt af at høre. Måske det kunne være din måde at blande dig i situationen på? De ville nok alle blive lidt forlegne og indse, hvilket slags spil de hver især har spillet med på, hvis du fortalte dem om dine tanker. Det er ikke fordi, pointen er, at de skal blive forlegne eller få dårlig samvittighed, men hvis de får af vide, hvordan det ser ud udefra, kan det være, at det bringer det nødvendige perspektiv på sagen, som gør at de kan komme ud af de mønstre og roller, som de har påtaget sig, og at I alle kan komme tilbage til at være gode veninder igen.
I forhold til deres soveaftale så vil jeg bare sige, at man selvfølgelig godt kan være sammen på kryds og tværs uden, at det betyder noget større. Men hvis I altid plejer at være sammen alle fire, så kan jeg godt forstå, at det virker lidt særligt, at de nu pludselig sover selv. Det var måske også noget, som du kunne prøve at vende med dem. Eller måske spørge C, om hun har tænkt særligt over det nu, hvor hun heller ikke var med til soveaftalen.
Venner kommer og går hele livet. Men hvis der er nogle venskaber, som man gerne vil holde fast i, så ligger der faktisk et stykke arbejde ved, at man er ærlig og siger, hvordan man har det. Det skal man selvfølgelig gøre på en ordentlig måde - også for ens egen skyld, så man ikke føler, at det er en ubehagelig oplevelse. Det kan være, at du skal overveje at sige til A, B og C, at du kan mærke, at der er sket et skifte, og det vil du gerne snakke med dem om? Så kan du jo gøre det på en god måde ved at gøre det, når det kun er jer fire sammen alene for eksempel ved at invitere dem alle på en soveaftale sammen - kunne det måske give mening for dig? Så blander I heller ikke alle de andre ind, som er en del af den konkurrence, som der foregår hos jer :)
Jeg håber, at brevet her kunne hjælpe. Du lyder super sej og velovervejet, så jeg er sikker på, at du kan finde ud af at formulere dine tanker til dem på en respektfuld og rolig måde uden at dømme dem. Hvis du vil have konkret hjælp til, hvordan du kan gøre det, så er du meget velkommen til at skrive ind til os i chatten<3
Bedste hilsner fra Girltalk og al held og lykke<3!
Knus fra Katrine
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Bagefter er jeg kommet til at tænke på, om jeg nu ikke er jomfru mere?
-
Det er lidt et turn-off med de beskidte fingre, selvom jeg elsker at blive rørt af ham
-
Er det attraktivt, at man har sådan et tydeligt venusbjerg, eller er det no go?
-
Det er så træls, at alle kan se min største hemmelighed, før de overhovedet lærer mig at kende
-
Det er ret hårdt at høre hende kalde ham skat
-
Hvordan siger man til sine forældre, at man er blevet kærester med en, som er to år ældre, og man aldrig har mødt?
-
Skal jeg spørge min mor, om jeg må komme på p-piller, så vi ikke skal vente mere?
-
Jeg kan ikke kommunikere med andre, fordi tankerne i mit hoved kun er rettet mod, hvad de mon synes om mig
-
Hvorfor vil kommunen gerne skille min mor og far fra os?
-
Jeg har et crush på min ven, men han har fortalt at han har et crush på en anden pige. Jeg er knust - har i nogle gode råd til mig?
-
Hvordan ved jeg om mit crush kan lide mig?
-
Jeg har et VIRKELIGT dårligt forhold til min krop