Hej kære Louise, 

Tak for dit ærlige brev. Jeg vil prøve at give dig et svar, som kan få dig til at reflektere videre over din situation <3

Det er et stort skridt at flytte sammen, og som du siger, er der helt sikkert en periode, hvor man lige skal lande i det. Man skal på en eller anden måde lære at være sammen med hinanden på en helt ny måde. Man er ikke længere gæster hos hinanden, og hvis man skal lave noget sammen, er det ikke altid, at man har det aftalt så meget på forhånd, da man lige pludselig er mere tilgængelig for hinanden på flere tidspunkter. Man skal pludselig også vænne sig til, at den anden person altid er der, når man selv er hjemme, og det kan være lidt svært, hvis man har brug for tid alene. Alt det kan være ret svært at navigere i, og jeg er helt overbevist om, at der vil være mange, der kan relatere til de følelser, som du har fået på bagkant af jeres flytning. 

Først og fremmest vil skriver du, at I i konflikter er endt i et mønster, hvor du føler at du skal tage ansvar og skylden for jeres udfordringer. Det lyder ensomt altid at skulle italesætte, hvad der fylder negativt for jer. Du fortjener, at din partner ønsker at kommunikere med dig - både om det lette og det svære - og at han selv kan pege på, hvad han kunne have gjort anerledes også. Det forstår jeg godt, at du ikke bryder dig om. Jeg tænker her, at du skal prøve at have en snak med ham, når I ikke er i en konflikt, om måden hvorpå I håndterer konflikter, og hvad du ikke kan lide ved jeres nuværende mønster. Måske han bedre kan sætte ord på, hvad han kunne tænke sig, og hvordan jeres konfliktløsning skal udvikle sig, så I netop ikke er irriteret på hinanden i momentet. I kunne fx aftale at I efter enhver konflikt, taler sammen et par dage efter om, hvordan I håndterede konflikten - hvad der gik godt og dårligt ved at være i den for jer hver især? Her er det helt okay at have forskellige oplevelser, og man skal her øve sig i at lytte og give plads til, at man kan have oplevet noget forskelligt. 

Når du nævner det her med jeres forskellige musik- og indretningssmag, tænker jeg, at det er helt naturligt at have interesser der adskiller sig fra sin kærestes. Ligeså vel som at man kan dele en serie eller særlig slags smag i film med sin kæreste, jo oftere sker det nok, at man ikke lige viber med noget, som man ikke selv har valgt. Det her er helt fair, og det siger ikke noget om, hvem man er som personer eller som par. Måden hvorpå man dog udviser velvillighed til at gøre noget den anden bliver glad for kan dog være vigtig, og her kan man sagtens sige, at man ikke lige føler for en specifik koncert, men at man fx gerne vil hænge ud med dem og deres venner inden eller høre noget af musikken derhjemme, mens man går rundt og gør fælles rent. Hvis man er god til at være nysgerrige på hinanden som personer og hinandens interesser, så kan det blive nemmere at have forskellig smag og holdninger. Når man skal forhandle om indretning, må man indstille sig på, at begge parter skal føle sig hjemme. På den måde må man måske leve med, at visse ting ikke bliver præcis, som man ville have valgt det helt selv. Måske I her kan stille hinanden spørgsmålet om hvad for nogle ting, der ville være vigtigst for jer at have i jeres bolig for at føle jer hjemme? <3 <3

Jeg er glad for at høre, at I normalt er gode til at hygge jer sammen og have det sjovt, og hvis i stadig har det sådan ved siden af, at I er en proces med mange skift og nye prøvelser, så tror jeg i kan nå til et sted, hvor I kan være mere trygge ved at bo sammen. Det lyder som om, at nogle seje og gode snakke kunne vente jer forude. De ville kunne gøre noget godt ikke kun for det at bo sammen, men for hele jeres forhold! Man skal ikke kunne det hele selv på forhånd - det er smukt at lære sammen undervejs, så længe begge parter gør en indsats <3 Måske du også kunne snakke med din kæreste om, at du ikke altid synes, at det er lige nemt at bo sammen? Måske din kæreste har det på samme måde, og I kan få en god snak om, hvordan I kan få alt det sjove og trygge tilbage ind i jeres forhold. 

Du skriver også, at det ville være pinligt overfor andre, hvis i skulle vælge at flytte væk fra hinanden igen. Jeg kan godt forstå, at du kommer til at tænke på, hvordan det ville se ud udefra, men det er så vigtigt at huske på, at man aldrig kan dømme et forhold, man ikke selv er i. Dine tætteste ville få at vide årsagerne bag, og alle dem der ikke får dette af vide, er ikke tæt nok med dig, til at burde have en holdning til dit forhold. Deres meninger betyder derfor ingenting. Så husk derfor på, at der intet pinligt er I at flytte fra hinanden, hvis I ikke føler, at det var det rigtige skridt for jer og jeres forhold. Det vigtigste er bare, at I begge mærker efter, og så siger fra, hvis jeres grænser bliver overskredet. 

Jeg håber, at du føler, at mit svar har kunne give dig nogle friske perspektiver på dine tanker og oplevelserne om flytningen. Du er altid velkommen til at skrive ind til Girl Talk på vores chat eller SMS, hvis du vil snakke mere om det.

Knus fra Laura, Girl Talk.