Jeg er i et langdistanceforhold men savner intimiteten
Jeg har et langdistanceforhold. Jeg blev kærester med en dreng da vi gik på efterskole og vi har fortsat forbindelsen efter vi er startet i 1. g. på hver vores gymnasium l a n g t fra hinanden. Jeg er meget forelsket i ham og derfor har jeg fortsat forbindelsen selv om vi kun ser hinanden sjældent. Der er en lang togtur og det er jo dyrt og ikke særlig nemt. Seksuelt synes jeg det er meget svært. Det er for sjældent og selv om vi skyper og er med os selv imens så er det altså ikke det samme. Ved gym-fester er der tit en dreng der inviterer mig hjem og jeg er tit våd og har lyst og sige ja men siger nej af hensyn til min kæreste. Jeg synes det er uholdbart selv om jeg elsker ham højt. Jeg synes det er svært at blive ved og holde ud, bl.a. af hensyn til seksualiteten. Hvad skal jeg gøre?
GirlTalks svar
Kære Amanda,
Tak for dit brev og for at dele dine tanker her <3
Jeg kan godt forstå, at du synes det er hårdt at være i et langdistanceforhold selvom (og fordi) du elsker din kæreste højt. Jeg synes det fremgår af dit brev, at din seksualitet og lyst betyder meget for dig og at du ikke bliver helt tilfredsstillet af at have sex uden den fysiske berøring. Det er helt okay at finde andre personer attraktive og spændende, og jeg kan godt forstå, at nysgerrigheden og lysten bliver større når din kæreste er så langt væk.
Som jeg ser det må du gøre op med dig selv, om det vigtigste for dig er at være fysisk sammen med nogen og at det er for hårdt med afstanden, eller om du kan holde det ud. Jeg tror i hvert fald det er vigtigt, at du beslutter dig inden du kommer til at sige ja til at tage hjem med ham drengen fra gym-festerne.
Du spørger, hvad du skal gøre. Det er svært for mig, at sige hvad der er det rigtige for dig at gøre. Men jeg lægger mærke til, at du skriver at det er uholdbart, selvom du elsker ham. Måske har du dit svar dér, selvom det er hårdt at skulle give slip? <3
Jeg kommer også til at tænke på om du mon har overvejet at tale med din kæreste om dine tanker om jeres langdistance forhold? Det kan være at han sidder med nogle af de samme tanker om at det er svært. Måske I kan snakke om, at åbne forholdet lidt op for at man gerne må flirte eller kysse med andre så længe I bor langt fra hinanden?
Hvis det slet ikke er noget du eller han har lyst til synes jeg stadig det kan hjælpe at tale med hinanden om hvad der kunne være en god løsning for jer. Hvis du går til ham med kærlighed og ærlighed er jeg sikker på, at han vil prøve at imødekomme dine tanker og følelser om det hele.
Hvis du har brug for, at få vendt flere nuancer i dit dilemma er du altid velkommen til at skrive ind til os i rådgivningen <3
Og så ønsker jeg dig bare rigtig god vind med kærligheden!
Kram fra Helene
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg tror ikke at min kæreste og jeg passer godt sammen..
-
Mit dilemma er, at jeg fortryder, at jeg fik mit første kys med ham
-
Nogle af mine veninder siger, at jeg godt kan lide ham, og nogle siger, at jeg ikke kan. Med alle disse forskellige meninger bliver min hjerne helt manipuleret til at tænke alt muligt
-
Bør jeg ligge mig fladt ned og sige til mine veninder at jeg har overtrådt min egen moral?
-
Normalt synes jeg egentlig, at jeg ser rimelig pæn ud forneden
-
Det gjorde mig mega glad, fordi jeg er ikke lige drengenes største crush, men nu begynder jeg lidt at mistænke, at de bare lyver for at gøre grin af mig
-
Han virker irriteret, når jeg siger, at der ikke skal ske mere end et kys
-
Er det okay at forestille sig scener med sin eks, selvom man nok godt ved, at man ikke kommer sammen igen?
-
Jeg føler, at alle går i det sammen tøj i nutiden, og hvis jeg bare er lidt ude af den skala, kigger folk underligt på mig
-
Jeg er bare så utryg, når jeg er sammen med min mandlige lærer
-
Hvordan kan jeg blive bedre til at tale mere åbent om min mens?
-
Jeg har en veninde som gang på gang bliver knust af den samme dreng, og hun lader ham komme tilbage hver gang