Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00
Skriv et brev
Marie, 16 år
15. januar 2024

Jeg er så usikker omkring drenge

Jeg har det fkn sværte men drenge, jeg er selv en meget drenge pige og r meget sammen med drenge i skole og bare i min fritid, Men jeg sys det svært fordi hvis jeg har noget med en dreng så jeg bange for han ik kan lid mig, bange for hvad han synes om mig og jeg r for tyk og jeg grim om jeg ik lever op til han forventninger fordi vil jeg jo rigtig gerne, men jeg bare alt for usikker, fordi jeg plejer bare for af vide at det skal jeg ik være men nå de så møder mig så jeg bare fed og grim og jeg bliver bare svinet til især af de fleste drenge, hvad skal man gøre??

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Marie,

Tak for dit brev! Hvor er det godt du skriver ind til os <3

Du skriver, at du er bange for du ikke lever op til drenges forventninger til dig, og det tror jeg at rigtig mange kan genkende. Der er mange piger, som skriver ind med lignende problemstillinger som dig, så du er bestemt ikke alene<3

I GirlTalk er en af vores værdier, at du er værdifuld - alle er værdifulde! Hvad andre synes om dig, siger ikke noget om hvorvidt du er god nok. Hvis der er en dreng som godt kan lide dig, så er jeg helt sikker på, at han kan lide dig præcis som du er. Det er vigtigt at du ikke føler at du skal lave om på dig selv, på grund af en dreng, og hvis en dreng synes at han skal nedgøre dig, så er han måske hele ikke den rette at samle på.

Det er aldrig let at skulle møde nye mennesker, især ikke hvis man desværre flere gange har oplevet at blive såret. Måske kan det hjælpe at huske på, at de fleste af os kan blive nervøse for at møde nye mennesker, og at alle kan blive usikre på sig selv en gang i mellem. Det er helt naturligt, at man gerne vil accepteres af andre, men det skal ikke være for en hver pris. Jeg vil helt klart anbefale dig at sørge for at dyrke de gode relationer og sørge for at skabe god energi for dig selv.

Dem vi omgiver os med i vores liv, skal være nogle gode mennesker, som bidrager med gode ting i ens liv. Hvis man har en kæreste, flirt eller en ven, som ikke behandler en pænt eller på anden måde får en til at have det dårligt, så er det værd at overveje om de skal forblive i ens liv. 

Når jeg læser dit brev kan jeg godt fornemme at du kæmper med en del usikkerheder omkring dig selv - og det kan alle opleve at have! Jeg kan også genkende det fra mig selv. Det er vigtigt at huske på, at du skal leve med dig selv resten af livet, så du fortjener at behandle dig selv pænt. Når jeg har tænkt dumme tanker om mig selv, har jeg spurgt mig selv "ville jeg tale sådan her til min gode ven?" og svaret er som regel altid nej! Så måske kunne øve dig i at tale til dig selv, som du ville tale til din allerbedste ven? <3

En god øvelse er også at sige 3 gode ting om sig selv, hver eneste dag. Det lyder svært og man kan også opleve at det kan virke fjollet i starten, men over tid vil du lære din hjerne at fokusere på de gode ting ved dig selv. Vores tanker og følelser bliver påvirket af det fokus vi har, så hvis vi hele tiden kun ser det mørke og negative, så blive vores tanker og følelser også negative. Giver det mening?

Jeg vil gerne give dig et par hjælpesætninger, som du kan bruge i starten til øvelsen. Du kunne f.eks. sige til dig selv: "Jeg er et godt menneske" - "Jeg er god nok, lige som jeg er" - "Jeg kan godt lide hvem jeg er". Hvis du siger 3 gode ting om dig selv, hver dag foran spejlet, så lover jeg at over tid vil du kunne mærke en forskel!

Her til sidst vil jeg bare sige at du lyder som en rigtig skøn person, og du fortjener virkelig at have det godt med dig selv! Dem som ikke kan se hvor fantastisk du er, fortjener slet ikke din tid. Og det er aldrig andres mening om dig, som skal være den vigtigste, men derimod din egen mening. Den "værdi" vi kan få tillagt af andre, kan de også fjerne fra os igen, så husk at give dig selv en masse gode værdier, for dem kan ingen tage fra dig <3 

Hvis du har brug for at tale mere om det hele, så er du altid velkommen til at skrive ind til vores gratis rådgivning, som har åbent hver aften. Her vil du møde unge kvinder, som er frivillige rådgivere, og som godt ved hvor svært det hele kan være nogle gange <3

Kærlig Hilsen
Anne

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1227 Resultater