Kære Micka

Tak for dit fine brev og fordi du er så modig at dele dine tanker og følelser med brevkassen og dem, der læser med. Jeg ved at der er mange andre, der kan genkende dine tanker, så du er ikke alene <3

Jeg forstår godt, at du ønsker at gøre dine forældre både glade og stolte. Sådan ved jeg, at de fleste med forældre har det. Jeg læser, at du ikke har lyst til at fortælle dine forældre, at du har svært ved engelsk og er bange for at skuffe dem. Nu ved jeg jo ikke, hvorfor du tror, at dine forældre var skuffede, når de sagde, at de ikke var skuffede over din brors karakter, men dog kede af det. Måske var det deres stemmeføring, måske noget andet. Mange forældre ønsker alt det bedste for deres børn og har store ambitioner på deres vegne. Det kan nogle gange komme til udtryk via følelser som tristhed, hvilket vi som modtagere naturligt kan komme til at føle os ansvarlige for. Jeg for lyst til at sige, at det er vigtigt at huske at andres følelser ikke er vores ansvar - slet ikke når det handler om, hvordan de reagerer på vores præstationer.

Nogle gange bliver vi anerkendt for at præstere, eksempelvis ved at få gode karakterer, og det kan resulterer i, at vi får en følelse af, at vi skal "gøre" eller være perfekte for at blive elsket. Men sagen er, at vi er elsket som vi er. Helt uden at skulle præstere noget. Du er unik og lige som du skal være. Det vil jeg gerne minde dig om <3.

Du skriver, at dine forældre betaler mange penge hver måned. I en sådan situation kan vi nemt føle, at vi skylder dem noget til gengæld. Men det gør vi ikke. Ingen af os er gode til alt, og det er helt okay. Du er ikke mindre værdifuld af den grund <3.

Nu kender jeg jo ikke dit forhold til dine forældre. Så derfor ved jeg ikke hvordan de reagerer, hvis du deler dine tanker og følelser, eller om det overhovedet er en mulighed. Uanset hvad, gætter jeg på, at det kan være hårdt og svært for dig at gå med følelsen af det her pres alene. Det ville det i hvert fald være for mig. Jeg tænker, at det måske ville kunne lette presset for dig, hvis du får delt dine følelser med nogen som du er fortrolig med. Det kan være en ven eller veninde, et familiemedlem eller en lærer? – måske endda din bror, eller hvis du føler dig tryg nok, din mor eller far. Du ved bedst, hvem du kunne forestille dig at dele det med.

Jeg håber min svar har været en hjælp for dig. Du er altid meget velkommen til at skrive til vores chatrådgivning eller sms-rådgivning, hvis du vil tale mere om din situation eller alt muligt andet. 

Kram til dig <3