Chat med os nu
Skriv et brev
Pige, 15 år
24. juni 2024

Jeg har undertrykt mine følelser for ham, og jeg har faktisk slet ikke fortalt det til nogen

Hej Girltalk

Jeg er en pige på 15 år, og jeg har aldrig været forelsket eller haft nogen former for kærlighedsliv før.

Der er sket det at jeg er blevet helt vild med en dreng fra min klasse.
Vi snakker tit sammen, joker og sådan noget, og jeg føler mig virkelig tryg og glad når jeg er sammen med ham.

Jeg har været vild med ham i mere end et halvt år nu, men jeg har undertrykt mine følelser for ham, og jeg har faktisk slet ikke fortalt det til nogen…

Nu er skoleårets snart slut og jeg er derfor bange for at jeg ikke kommer til at se ham igen, da vi jo går ud af folkeskolen.
Jeg havde besluttet mig for at konfrontere ham med det, men nu går der et rygte om at han er vild med en anden pige fra min klasse.

Det gør mig bare så ked af det, for det er sikkert sandt, og nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre :(

Jeg bliver nemlig også ret forvirret over de signaler han sender mig, for vi driller også hinanden ret meget (altså for sjov), og vi har det sjovt sammen.
Men pigen, han ifølge rygter, godt kan lide, er ret ny i klassen og derfor ret populær, og nærmest alle drenge er bare vild med hende..

Hvad skal jeg gøre..?

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Hej sødeste du <3 

Tusind tak for dit fine brev, og hvor er du modig at skrive herind! Jeg er helt sikker på at rigtig mange piger kan genkende de følelser du beskriver, og har prøvet at være i den samme situation. 

Først vil jeg lige sige at det lyder mega dejligt at du er blevet vild med en dreng, det kan være en virkelig dejlig følelse <3 Og jeg synes det lyder så dejligt at du er tryg og glad når du er sammen med ham! Jeg bliver helt glad på dine vegne <3 

Som du selv beskriver, så kan der også komme en del bekymringer når man er vild med en. Det kan derfor være rigtig dejligt at snakke med en veninde eller en ven, eller måske endda ens mor omkring det. Så kan man dele glæden med andre, men også få luftet sine tanker og bekymringer med andre. Det kan give lidt mere ro i maven <3 Hvis det føles lidt skræmmende at skulle fortælle det til nogen man kender, så er du også altid velkommen til at skrive til vores rådgivning, hvor der sidder mange søder piger der gerne vil snakke og lytte <3 

Du skriver at du havde besluttet dig for at fortælle det til ham, og det synes jeg lyder helt vildt sejt og modigt af dig! <3 Men at du nu er blevet i tvivl på grund af rygterne. Jeg forstår virkelig godt at det gør situationen sværere, og at man kan bliver nervøs. Jeg synes dog du skal huske, at det er rygter, og at det slet ikke er sikkert at det er sandt. Det kan også være en svær følelse hvis der kommer en ny pige, og hun bliver meget spændende. Det virker dog til at han også synes du er spændende, hvis I to har det sjovt sammen <3 

Som du selv siger, så går I snart ud af folkeskolen, og jeg synes du skal mærke efter hvad der vigtigst for dig. Måske har du brug for at fortælle ham det og sige det højt, eller måske føles det for usikkert og ubehageligt for dig? Det er dig som bedst kan mærke efter hvad der er rigtigt for dig <3 Hvis det føles for skræmmende at sige det direkte til ham, så kan du måske prøve at skrive til ham? Nogle gange kan det være nemmere at snakke over beskeder, hvis det er emner som gør en lidt nervøs. 

Det kan være meget sårbart at skulle fortælle en anden person, at man er vild med dem. Det er bare virkelig vigtigt at du husker på, at du er en skøn og fantastisk pige uanset om han er vild med dig eller måske ser jeres relation mere som et venskab <3 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg ønsker dig alt det bedste <3 

Det største kram fra Freja <3 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1243 Resultater