Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Anonym, 12 år
27. maj 2024

De har siddet og sagt grimme ting om mig, jeg slet ikke har gjort

Hej girltalk
Jeg har et problem. Min bedste veninde har siddet sammen med de populære piger og har bagtalt mug mega meget. Hvad skal jeg gøre? Vi har skrevet sammen og blevet uvenner over snap og hver gang vl er uvenner får hun det altid til at lyde som om det er min skyld, og det er også tilfældet idag. Jeg vil ikke sige det til mine forældre, men jeg vil gerne sige det til en lærer imorgen. Jeg ved det lyder underligt, men kan du\i ikke være søde at sige nogle søde ting til mig. Jeg har én gang skrevet til børnetelefonen og det skrev også søde ting til mig og det fik mig til at tro på mig selv igen. Tilbage til min bedste veninde: hun skulle være sammen med dem og jeg har lokket ud af hende at de har siddet (2 piger+ hende) og sagt grimme ting om mig og ting jeg slet ikke har gjort. Hvad er der galt med hende? Og hun siger at jeg også nogle gange bagtaler hende men det passer ikke. Hver gang nogen bagtaler hende forsvarer jeg hende. Er det her det jeg får som tak? Pls pls pls hjælp mig!!

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Hej du! 

Tusinde tak for dit fine brev og dele din historie! <3 Hvor er det mega sejt, at du sætter ord på dine følelser og de oplevelser, du har med din bedste veninde.

Det lyder bestemt ikke rart for dig, at din veninde har bagtalt dig mega meget, og at du får skylden, når I er uvenner over snap. Jeg synes det lyder som en god idé at snakke med din lærer om det. Det er vigtigt at stå op for sig selv, når der er nogen, som ikke behandler dig ordentligt! <3 Du fortjener bestemt ikke at blive behandlet dårligt af din bedste veninde, eller nogen andre. Har du mon overvejet at tage en snak med din bedste veninde ansigt-til-ansigt, så I kan snakke om, hvad der mon sker mellem jer, når I er uvenner? Nogle gange kan det nemlig være svært at have en god samtale over snap eller beskeder, fordi man hurtigt kan komme til at misforstå hinanden. Det har jeg i hvert fald også selv oplevet, hvor det så har vist sig, at det var bedre og mere behageligt at snakke med personen i virkeligheden. Måske du så kan få lov til at sætte ord på de følelser, du har og får, når I er uvenner, og når du hører om de ting de andre siger om dig... - og så kan det måske være hun også vil sætte ord på, hvordan hun har det <3

Du fortjener i hvert fald at have en veninde, som behandler dig ordentlig og som vil dig det bedste, for du er super værdifuld, ligesom du er! <3 Det lyder virkelig dejligt, at du har kunne skrive ind til andre og så få den kærlighed og omsorg som du har fortjent. Jeg sætter virkelig også pris på, at du har delt din oplevelse og dine tanker med mig. Jeg kan virkelig mærke, hvor hjertevarm og kærlig du er. Det håber jeg, at du vil huske dig selv på i fremtiden, når tingene bliver lidt svære! 

Jeg håber, at du på en eller anden måde kan bruge mit svar til noget, eller at det har sat nogle tanker i gang <3 Du er altid velkommen til at skrive ind igen og til at bruge vores sms- eller chatrådgivning, hvis du får lyst eller brug for det <3 

Kæmpe virtuelt kram <3
Emilia 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater