Flere tanker fylder - mine forældre og en fyr
Kære jer derude, Øm.
Jeg er tit bange for at mine forældre bliver skilt..
min mor siger at hvis min far fortsætter med at være så streng og stresset, gider hun ham bare ikke mere. Aner ikke hvad jeg skal gøre.
Den anden dag, mødte jeg en fyr ved navn Tobias. Han spurgte om vi skulle mødes og snakke om tingene istedet begyndte ham at røre ved mig. Jeg løb hurtigt væk. Har ikke talt med nogen om det
GirlTalks svar
Kæreste Asta
Tusind tak for at skrive herind og for at dele med os <3 Jeg vil gøre mit bedste for at besvare dit brev og dine problematikker.
Jeg er ked af at høre at du er bekymret for dine forældre, og jeg forstår virkelig godt, at det kan fylde meget for dig. Det kan være rigtig ubehageligt at opleve sine forældre være uvenner, og det kan være rigtig svært at være i. Dog er det rigtig vigtigt for mig at fortælle, at det har intet med dig at gøre, og der er intet du skal gøre <3
Det kan også være rigtig svært, når man ikke ved hvad der skal ske med ens familie. Hvis man er utryg omkring hvad der skal ske i fremtiden, så kan det fylde ekstra meget i ens tanker. Det oplever jeg ofte selv, måske har du det på samme måde? Hvis du oplever at bekymringerne fylder meget, kan det ofte hjælpe at snakke med andre omkring det. Du kan prøve at snakke med dine forældre omkring det, og fortælle dem at du er bekymret, og at du tænker meget på dem. Hvis du føler det er svært at skulle snakke med dem omkring det, så kan du prøve at snakke med en god veninde du stoler på. Det kan være rigtig dejligt at få lettet sine tanker ved andre, og det gør, at man ikke skal bære rundt på det hele alene <3
Du skriver også at du mødtes med en fyr, Tobias. Det lyder rigtig ubehageligt at han begyndte at røre ved dig, når I havde aftalt at snakke. Siden du løb væk fra ham, så lyder det som om at han overskrider dine grænser. Det er altid vigtigt at lytte til sine egne grænser, og jeg synes det var rigtig flot at du gjorde det. Det er vigtigt at fortælle, at man altid må altid sige nej eller løbe væk, hvis man er i en ubehagelig situation. Du har intet gjort forkert <3
Jeg synes også det er rigtig modigt at du skriver det herinde. Hvis du har brug for at snakke mere om dette, så er du altid velkommen til at skrive til GirlTalks rådgivning. Vi vil altid snakke, lytte og hjælpe dig, uanset hvad det handler om <3
Jeg sender dig det største kram <3 De bedste hilsner, Freja
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg tror ikke at min kæreste og jeg passer godt sammen..
-
Mit dilemma er, at jeg fortryder, at jeg fik mit første kys med ham
-
Nogle af mine veninder siger, at jeg godt kan lide ham, og nogle siger, at jeg ikke kan. Med alle disse forskellige meninger bliver min hjerne helt manipuleret til at tænke alt muligt
-
Bør jeg ligge mig fladt ned og sige til mine veninder at jeg har overtrådt min egen moral?
-
Normalt synes jeg egentlig, at jeg ser rimelig pæn ud forneden
-
Det gjorde mig mega glad, fordi jeg er ikke lige drengenes største crush, men nu begynder jeg lidt at mistænke, at de bare lyver for at gøre grin af mig
-
Han virker irriteret, når jeg siger, at der ikke skal ske mere end et kys
-
Er det okay at forestille sig scener med sin eks, selvom man nok godt ved, at man ikke kommer sammen igen?
-
Jeg føler, at alle går i det sammen tøj i nutiden, og hvis jeg bare er lidt ude af den skala, kigger folk underligt på mig
-
Jeg er bare så utryg, når jeg er sammen med min mandlige lærer
-
Hvordan kan jeg blive bedre til at tale mere åbent om min mens?
-
Jeg har en veninde som gang på gang bliver knust af den samme dreng, og hun lader ham komme tilbage hver gang