Kære dig <3 

Tusind tak for dit brev herind til os <3 Det er så sejt af dig, at du har lyst til at dele dine tanker, og sikke et mod du viser ved bare at sende det <3 Jeg tænker, at mange andre kender til den situation, som du sidder i nu, hvor man er usikker på ens forhold, og måske også en selv <3 

Hvor er det så mega skønt for dig, at du har fundet dig en kæreste, og at du godt kan lide ham <3 Det må være en vidunderlig følelse at få og sikke en dejlig oplevelse <3 

Dog skriver du, at du ikke er sikker på, om han kan lide dig - det lyder som en ubehagelig og usikker situation at stå i for dig, det må være så forvirrende <3 Har du oplevet noget, som gør, at du tænker det her? Måske han har sagt noget eller gjort noget, som har skabt den her tvivl? <3 Uanset om du har oplevet noget, så er det helt okay at have en tvivl i ny og næ - så længe man kan få den be- eller afkræftet, så man ikke går og tænker for meget over det <3 Jeg kommer til at tænke på, om du måske kunne have fået den her tvivl på, om han kan lide dig, fordi dine venner siger, at han ikke er god nok til dig? Det er ikke nødvendigvis derfor, det ved jeg jo ikke, men vi mennesker er gode til at blive påvirket af andre - så måske dine venners ord har haft mere påvirkning end du tænker? <3 

Og når det så kommer til dine venner, og at de ikke synes, han er god nok til dig - så tænker jeg, at det måske godt kan være lidt forvirrende at stå i for dig <3 Hvordan har du det med, at de har sagt det her? <3 Når jeg læser dit brev, så lyder det til, at de er omsorgsfulde og tænker på det bedste for dig - men samtidig så tænker jeg også, at du måske bare gerne vil have deres støtte i jeres forhold, især når du godt kan lide ham? <3 Alt afhængig af, hvordan du har det med det de har sagt, så kunne det måske være en ide at snakke med dem og fortælle dem, hvordan du har det med det de har sagt, og at du gerne vil have deres støtte? Så kan I jo i hvert fald ikke gå skævt af hinanden <3 

Du nævner også, at du er lidt usikker på din krop <3 Det er helt normalt, at man er det - især når man er i teenagealderen, alt ændrer sig på én <3 Man kan lige pludselig gå fra den ene kropsform til anden, og der er det absolut intet galt med <3 Vi udvikler os alle forskelligt, og det gør ikke nogen mindre værdifuld bare af den grund <3 Det er helt normalt, at man kan føle sig utilpas eller måske uvelkommen i sin egen krop, især hvis den forandrer sig - det er for nogle bare en del af det at blive ældre <3 Du er helt sikkert lige som du skal være - det skal din krop nok sørge for <3 

Jeg håber, at du har kunne bruge mit svar til noget. Du er altid velkommen til at skrive ind til os i rådgivningen eller skrive endnu et brev <3 Vi står klar til at besvare alle spørgsmål mellem himmel og jord - og vi står her også, hvis du "bare" har brug for et lyttende øre <3

Kæmpe krammere, Mille <3