Kære Karla <3

Først og fremmest tusind tak for dit brev! Det er så sejt, at du skriver herind og deler dine tanker <3 Du skal vide, at jeg førhen har skrevet med flere piger i din alder, som har det på præcis samme måde som dig, så du er derfor ikke alene med de tanker. Jeg vil gøre mit bedste for at besvare dit spørgsmål. 

Det lyder til, at du havde en rigtig god oplevelse med din kæreste, hvor du at du mærkede efter og følte dig tryg, inden I havde sex for første gang <3 Det hele virker til at være sket meget naturligt, og fordi I begge havde lyst. Det er jeg glad for, og godt at I også huskede kondom! Man må altid gerne mærke efter, når det kommer til sex og kroppen, så man ikke føler, at ens grænser bliver overskredet. Men ud fra hvad du skriver, så tror jeg, at du har været rigtig god til at lytte til dine egne grænser, lyster og behov. Det håber jeg, at du vil blive ved med i fremtiden også. 

Når jeg læser dit brev, så kan jeg fornemme, at du har haft det lidt underligt i maven efter, at du har været sammen med din kæreste. Det kan jeg godt forstå. Det er noget særligt, når man er sammen på den måde for første gang. Det er vigtigt for mig at sige, at den følelse ikke nødvendigvis går væk med det samme, men samtidig er det også helt naturligt, at den er der. Det er jo første gang, at du har prøvet noget helt nyt og sårbart på den måde, så det er jo bare spændingen, der kommer til udtryk som en følelse i din krop. Hvis du har lyst, så kan du jo prøve at snakke med din kæreste om det? Det kan være, at han har haft det på helt samme måde, og I så kan give hinanden lidt ro i kroppen igen <3

Du skriver også, at du er i tvivl, om du skal sige det til din mor, hvilket jeg rigtig godt kan forstå. Det kan være rigtig svært at vide, hvor meget man skal dele med sine forældre. Men i sidste ende, så handler det om at du mærker efter indeni, hvad der følelse rigtig for dig. Du behøver hverken fortælle din mor, din far eller dine veninder, at du har haft sex med din kæreste. Det er helt op til dig selv, hvem du vælger at fortælle det til, og hvor meget du så har lyst til at dele af det. Giv det noget tid og noget plads, hvor du kan mærke efter, hvad der følelse godt.

Måske du så finder ud af, at det alligevel er dejligt at dele det med nogen, så du ikke skal gå rundt med det selv. Og hvis du føler, at du kan snakke med din mor om det, så håber jeg, at det bliver en rigtig fin og tryg snak <3 Noget som du måske kan overveje er, hvordan du vil sige det til din mor. Et råd kunne være, at du sørger for at gøre det på et tidspunkt, hvor du ved, at I har god tid, og hvor I ikke bliver forstyrret. Og så kan det være, at du inden samtalen skal fortælle hende, at det er noget sårbart, som du gerne vil dele med hende, så hun på den måde også bedre forstår dig. Kan du bruge de råd? 

Jeg håber, at du har kunne bruge mit svar til noget. Du er altid velkommen til at skrive ind til os i rådgivningen <3 Vi står klar til at besvare alle spørgsmål mellem himmel og jord <3 

Knus Camilla <3