Nu går jeg med en kæmpe klump i maven og kan ikke sige det til nogen i min familie
Kære girltalk,
Jeg opdagede i dag noget mystisk ved min far, det skal lige siges at min mor og far bor sammen og har været gift i 23 år, og har sammen 4 børn, hvoraf jeg er den ældste, nåh men, vi skulle ud og køre en længere tur, han sidder på passagersædet og jeg spotter ud af øjenkrogen at han sidder med sin telefon og prøver at skjule den lidt, hvilken han aldrig har gjort før, vi har aldrig haft hemmeligheder eller lign, så jeg synes det er underligt, jeg spotter så også at han skriver en masse hjerter og af det hverken ligner at han er inde på beskeder eller Messenger, jeg får det så ubehageligt men prøver at ignorere det.
Da vi er kommet hjem skal han kører igen for at hente min yngste søster, og jeg leder desperat efter hans computer, men finder istedet hans iPad. Jeg undersøger både hans mail og Messenger, og finder ud af at han har skrevet med flere kvinder, og bl.a. responderet på vulgære billeder af kvinderne og har haft samtaler om at mødes, nogen af samtalerne lader til at være fake profiler som vi have penge, og hvem han skriver med på andre medier ved jeg ikke.
Det skal lige tilføjes at min far rejser meget med hans arbejde, hvilket i realiteten kunne gøre det nemt at ses med kvinder. Men i hvert fald får jeg det fysisk dårligt, mit hjerte hamre og jeg ryster. Jeg havde allermest lyst til at ringe til en ‘voksen’ men fik skrevet med en veninde istedet, heldigvis. Jeg besluttede mig med det samme for at når min far kom tilbage, ville jeg konfrontere ham.
Jeg lider i forvejen af tankemylder, og mit liv roder meget for tiden, så at gå med det her ville jeg slet ikke kunne holde til.
Da min far kommer hjem, skal han kører igen for at hente noget hos min morfar, jeg skynder mig at hoppe ind i bilen, og får sagt at jeg ved alt, at jeg har kigget i hans ting, og ved det hele. Han blev ikke sur, men fortalte at han ikke havde været utro, og det lettede mit hjerte en del. Jeg sagde til ham at jeg synes han skulle snakke med en psykolog, så han kunne få hjælp til hans tanker og snakke med nogen som ikke var mig.
Det var han dog skeptisk overfor, og vi aftalte at han kunne tænke over det. Indtil jeg var tilbage fra ferie (min mor, og 2 af mine søskende, skal på ferie i næste uge).
Jeg bad ham også om at slette samtalerne og få styr på hvis han havde betalt nogen af kvinderne\fake profilerne osv. og at han skulle beslutte om han vil blive i vores nuværende familiekonstellation eller blive skilt, og at han skulle finde ud af det snart, så han ikke gik og holdte nogen for nar.
Jeg tror det endte med en aftale, jeg sagde i hvert fald at jeg ville følge op på forslaget med psykologen når jeg var tilbage fra ferie.
Nu føler jeg bare lidt at jeg står i en lortesituation, jeg har ikke lyst til at sige noget til min mor, da min far ikke har været hende utro, men helt klart har søgt andre steder hen for at få opfyldt nogen behov min mor ikke har kunne give, og det er noget han selv skal finde ud af.
Så nu går jeg med en kæmpe klump i maven, og ikke føler jeg kan sige det til nogen i min familie.
Jeg har for 3 måneder siden afsluttet et forløb hos min psykolog da jeg døjede med søvnløshed men blev så udredt for adhd, og hende skal jeg have en opfølgende samtale med mens jeg er på ferie, hun er bare ikke særlig god, og ved ikke hvor meget jeg ville få ud af at snakke med hende om det her, men hvis jeg skal have en ny psykolog så bliver det af egen lomme, og det har jeg heller ikke rigtig råd til, men hvis udbyttet er bedre der, vil det jo være det bedste.
Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op, følte ligesom at jeg havde rigeligt problemer i forvejen, og er i chok over at det her sker for min familie! Det knuser mit hjerte hvis vi ikke skal være den familie vi plejer at være, men det går jo heller ikke hvis mine forældre ikke er glade sammen.
Har i måske et råd til mig, eller måske bare nogle fifs til at komme igennem min situation især her, mens jeg venter på at min far træffer en beslutning❤️
GirlTalks svar
Kære Louise,
Jeg er så glad for at du har skrevet et brev herind, tusind tak. Det er virkelig en hardcore situation du står i, jeg kan virkelig godt forstå alle dine tanker. Det er slet ikke dig, der skal have det kæmpe ansvar som du har taget overfor både din far og din mor. Jeg synes du er så modig og sej for at have sagt fra over for din far. Og så synes jeg at du virker som om at du har enormt meget empati, når du både prøver at hjælpe ham ved også at lægge en plan for ham, ift. hvordan han skal stoppe det han har gang i og gå til psykolog. Det må være så svært som datter at tage det ansvar, og det kan jeg godt forstå har sat gang i mange ting hos dig <3 Og det dur jo ikke at du skal gå med sådan en kæmpe hemmelighed og ondt i maven hver dag.
Jeg synes det lyder som en rigtig god idé at få lettet hjertet med en psykolog, som måske også kan hjælpe dig med at udarbejde en plan for, at det ikke skal være din hemmelighed og dit ansvar. Det økonomiske i det er mega svært, og det er benhårdt. Det er heller ikke sikkert, at hun din psykolog ville kunne hjælpe, som du også skriver, fordi det i højere grad er din far, som skal se tingene i øjenene og tage en beslutning. Det gør det ikke mindre svært for dig, men det er desværre en meget hård virkelighed. Hvis du har lyst, så kunne et forslag måske være, at du skrev ind til GirlTalks rådgivning? Den har åbent hver aften, og der kan du snakke med andre rådgivere ligesom mig om, hvordan du har det, og hvordan vi kan løse denne problematik sammen. Du er i hvert fald meget velkommen til at starte der <3
Jeg forstår virkelig godt, at du føler, at du har så mange andre ting lige nu ved siden af det her kæmpe chok du har fået. Det kan også gøre knuden i maven endnu større :( Men jeg synes virkelig du kan være stolt af den måde du har håndteret det hele på. Du har handlet og du har sat grænser, og du har samtidig gjort det med stor empati. Rigtig godt gået <3 Og så husk på, at det er aldrig dit ansvar, selvom det godt kan føles sådan. Det er din far, der har trådt uden for familien, og det er ham der har truffet de valg, der har ført til at jeres familie nu er i den situation. Og at han har sat dig i den situation nu, gør det ikke til dit ansvar <3
Alligevel føler jeg dog godt, at jeg lige vil skrive til dig, at hvis du føler, at den rigtige beslutning for din egen skyld er at sige noget til din mor, så synes jeg, at du skal gøre det. Du har taget en fin snak med din far, så han ved godt, at du også er klar over det. Og som jeg skriver, så er det her ikke dit ansvar - det er altså ikke dit ansvar at holde på hemmeligheden heller. Så hvis du føler, at det rigtige valg er at sige det til din mor, så synes jeg, at du skal gøre det. Både for din egen og for hendes skyld <3
Jeg håber, at du har kunne bruge mit svar til noget. Du er altid velkommen til at komme ind i rådgivningen eller skrive endnu et brev <3 Så kan vi også hjælpe dig med, hvordan du kan tage en snak med din psykolog eller mor alt efter, hvad du har brug for <3 Vi står klar til at besvare alle spørgsmål mellem himmel og jord - og vi står her også, hvis du "bare" har brug for et lyttende øre <3
Rigtig meget held og lykke. Kæmpe kram fra Frederikke <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Normalt synes jeg egentlig, at jeg ser rimelig pæn ud forneden
-
Det gjorde mig mega glad, fordi jeg er ikke lige drengenes største crush, men nu begynder jeg lidt at mistænke, at de bare lyver for at gøre grin af mig
-
Han virker irriteret, når jeg siger, at der ikke skal ske mere end et kys
-
Er det okay at forestille sig scener med sin eks, selvom man nok godt ved, at man ikke kommer sammen igen?
-
Jeg føler, at alle går i det sammen tøj i nutiden, og hvis jeg bare er lidt ude af den skala, kigger folk underligt på mig
-
Jeg er bare så utryg, når jeg er sammen med min mandlige lærer
-
Hvordan kan jeg blive bedre til at tale mere åbent om min mens?
-
Jeg har en veninde som gang på gang bliver knust af den samme dreng, og hun lader ham komme tilbage hver gang
-
Jeg har fået muligheden for at møde ham, men jeg ved virkelig ikke, om jeg skal
-
Så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, fordi jeg vil gerne være tynd, men jeg ved at sulte mig selv ikke er sundt
-
Vi har været gode venner i lang tid, inden vi blev kærester, og hvis jeg slår op med hende, er jeg bange for, at vi ikke kan være venner mere
-
Jeg ved ikke helt, om han kan lide mig, men jeg gider ikke at spørge ham