Hvordan kan jeg stoppe med at føle mig forkert og urolig?
Hej
Jeg er en pige på 18, som tit døjer med følelsen af uro når jeg skal til sociale arrangementer eller jeg prøver måske lidt at leve op til noget jeg ikk er, og bliver så urolig at jeg tager "en maske på". Jeg skal starte på et gymnasie efter ferien, men jeg vil virkelig gerne kunne gå ind i nye ting uden den følelse af uro i kroppen. Noget andet jeg gerne vil blive bedre til, er at være lidt mere ligeglad hvis jeg møder en person der f.eks fester meget eller går i seng med alle mulige- at tænke sådan lidt nåh ja, fint men der er jeg ikke i stedet for at blive urolig. Forstår du?
Jeg føler at selvom jeg trækker vejret dybt, for at slippe de dårlige følelser under begivenheden så hjælper det stadig ikke. Og jeg har også gået til psykolog med det, hvor jeg fik nogle øvelser, emn de virker bare ikke så effektivt når jeg laver dem alene.
Så.. tror egentlig mit spørgsmål er om i har nogle råd til at opnå en bedre selvaccept og ikke føle sig så forkert og urolig?
Tak.
GirlTalks svar
Kære Linnea,
Tusind tak for dit brev og dine fine overvejelser og tanker <3
Først og fremmest skal du vide at du altid er god nok og det bedste du kan være, er dig selv. Jeg forstår vildt godt at du gerne vil have at de følelser fylder mindre, og selvom det er frustrerende, så er det meget normalt og for mange begynder det automatisk at fylde mindre når man bliver ældre. Med det sagt er der jo også ting du kan gøre nu og her men det bliver også bare generelt nemmere med tiden <3
Jeg kan selv genkende den følelse af uro og overtænkning du beskriver. Du er virkelig ikke alene og den oplevelse af at "tage en maske på" tænker jeg er noget alle kan genkende og noget alle kommer til i et forskelligt omfang. Jeg tænker at det for mange handler om, at vi jo bare gerne vil passe ind i sociale grupper og føle at vi har en værdi blandt andre - hvilket er helt naturligt fordi vi er flokdyr! Men det kan selvfølgelig blive en udfordring, hvis det begynder at fylde meget, som det lyder som om det gør hos dig.
Du skriver at du før har gået til psykolog med netop denne udfordring, og har fået nogle redskaber til at håndtere følelserne når de opstår - det er i sig selv mega sejt at du har gjort det! Men det kan selvfølgelig være svært at omsætte alt det man har lært hos sin psykolog til de virkelige situationer. Så i forhold til at du ikke oplever at redskaberne er ligeså effektive lige for tiden, kan jeg sige at det kræver også meget øvelse, og at det for mange ikke løser deres udfordringer lige med det samme. Men "øvelse gør mester", så fortsæt endelig med at bruge dem <3
Du spørger ind til et råd omkring at opnå mere selvaccept, og det er virkelig også et godt spørgsmål! Selvaccept eller selvværd er noget vi oplever indefra om os selv. En følelse af at være god nok som man er og hvile i hvem man er. Jeg tænker at rigtig mange, særligt i din alder, kæmper med sit selvværd og det kan i sig selv, være vigtigt at huske på i den proces hvor ens selvværd skal vokse.
Jeg vil også understrege at selvom man kan være meget sikker på sig selv og have det godt med hvem man er, så kan alle opleve at føle sig udenfor, usikre eller forkerte. Følelsen af selvværd er ikke bare givet, men noget man er nødt til at værne om og hele tiden sørge for at "fodre". Et godt sted at starte udviklingen af et godt selvværd er, at være sin egen bedste ven!
For at uddybe det lidt betyder det, at man skal behandle sig selv godt, hvilket man gør ved at tale pænt til og om sig selv, fejre de succeser man oplever og ikke fokusere på de ting man hele tiden kan gøre bedre. Husk at du skal leve med dig selv resten af livet, så du kan lige så godt være en god ven og heppe på dig selv <3
Nu ved jeg ikke så meget om, hvornår og hvordan dine følelser om at være forkert i sociale sammenhænge er opstået, men det kan være behjælpeligt at prøve at tænke tilbage på første gang man oplevede følelsen. Var der en bestemt situation som udløste de følelser i dig? Husk på at de ting vi kæmper med altid er startet et sted, og ligesom med ukrudt kan det være en god idé at gå tilbage dertil og få ryddet op i de "rådne rødder" for at man kan slippe følelserne- giver den metafor mon mening for dig?
Det kan også være rart at tale om de ting med en psykolog eller en anden som du stoler på, fordi de kan være med til at udforske de svære følelser sammen med dig og hjælpe dig med at stille de rigtige spørgsmål, så du kan forstå hvor det hele kommer fra. Det kan også være at du allerede har gjort dette med din psykolog?
Et andet råd jeg selv synes hjælper, er at snakke højt med mine venner og omgangskreds om den slags ting. Det kan hjælpe da det både gør man ikke føler sig lige så alene og så kan det gøre det nemmere ikke at føle at man behøver at have den maske på, i hvert fald lige med de mennesker. Måske er der også flere i din omgangskreds som kan genkende de følelser du har?
Uanset hvad så lyder dine følelser meget genkendelige og jeg kan godt forstå at det er frustrerende at de fylder så meget. Jeg håber at du kan tage lidt med fra mit svar og du er altid velkommen til at skrive ind til os igen i rådgivningen, hvis du skulle få brug for det <3
Kæmpe GirlTalk kram herfra!
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg elsker virkelig Melanie og hendes musik, men jeg føler bare, at det er forkert at lytte til hende nu
-
Vi har projektuge, og vi vil godt høre jer, om I har nogle ideer til nogle svar om mistrivsel
-
Jeg har en mega god veninde, men hun er tarvelig
-
Jeg har lyst til at lægge makeup, men hvordan taler jeg med mine forældre om det?
-
Vi havde sex hjemme hos ham i løbet af aftenen og natten, og den sidste gang glemte jeg at tisse. Nu gør det ekstremt ondt
-
Nu går jeg og er bange for, at de syntes jeg er for meget sammen med ham stedet for dem, eller at han måske bliver sur på mig over, at jeg altid vælger mine veninder frem for ham
-
Hvornår er det okay at onaner?
-
Sagen er bare den, at jeg simpelthen ikke kan slippe tanken om at tabe mig
-
Er der risiko for, at jeg er gravid, eller er min menstruation bare forsinket?
-
Jeg er jo sygt ulykkelig over det og synes, at min veninde snakker alt for meget om det eventyr, hun skal på
-
Men jeg er alligevel utålmodig, selvom jeg nok er slem til at overtænke omkring min udvikling, min pupertet, min sexualitet og så videre
-
Det kan godt være lidt svært at stå udenfor pigegruppen, og nogle gange har jeg da også tænkt på bare at klæde mig som de andre