Venner eller mere end det?
Hej
Der er den her dreng jeg snakker ret godt med og ham er også vildt sød, men tror ikke jeg kan lide ham, mine venner siger at han er helt skudt i mig.
Men jeg hved ikke helt rigtigt.
Vi skiver en del sammen og da vi skrev sammen igår aftes fortalte han at han var ude og hike (det vil sige gå fra et sted til et andet sted) og spurgte om jeg ville med idag og det ville jeg gerne. Så jeg stod mega tidligt op for at tage bussen ud til ham. Det var mega hyggeligt og der var ikke de der akavet tidspunkter hvor der ikke er nogen der siger noget.
Nu er mit problem bare kan han lide mig eller er vi bare gode venner
Ved heller ikke om jeg kan lide ham
Jeg er bare 14 og ham er 19 så aldersgrænsen er ret stor
GirlTalks svar
Hejsa <3
Mange tak for dit brev <3 Det er rigtig godt, at du skriver ind til os, når der er noget, som du er i tvivl om. Det er super sejt, at du deler dine følelser.
Du skriver, at der er en dreng, som du synes er sød og har været ude at hike med, hvor I havde en rigtig god dag uden akavede øjeblikke. Det kan jeg godt forstå har gjort indtryk på dig. Så kan man få en rigtig rar følelse i kroppen bagefter. Du skriver også, at du ikke helt ved, om du kan lide ham. Det skal du vide er helt okay ikke at vide. Giv dig selv plads til at være i det og mærke efter. Det er noget af det bedste, du kan gøre lige nu. Så hopper man ikke ud i noget forhastet, som man måske ikke har lyst til. Man kan også blive smigret af, at nogen kan lide en og derfor finde det interessant. Det er derfor en god ide at mærke efter, om du virkelig også kan lide ham. Man kan også sagtens ses som venner til at starte med og på den måde finde ud af, om det er noget, som man vil gå videre med.
Du skriver også noget om jeres aldersforskel, fordi han er 19 år og du er 14 år. Jeg kan ikke lade vær med at tænke over, om det er noget, som du tænker over eller som går dig på. Det kan være en god ide at gøre sig nogle tanker om den aldersforskel, og om det er noget, som du har lyst til. 5 år kan være meget, når du er 14 år, men det er helt okay at blive draget eller være interesseret i nogen, som er ældre end en selv. Måske har du nogle andre, som du også kan snakke med det om. Hvis du har lyst, kan det være din mor eller far. Det kan også være en god ven eller veninde. Hvis det er en, der kender dig rigtig godt, kan det være en stor hjælp at snakke med dem om det. Du må også altid gerne skrive ind til vores ungerådgivning, hvor du kan snakke med en rådgiver om dine tanker og følelser - og det er endda helt anonymt.
Det er i hvert fald rigtig godt, at du tænker over det med jeres alder for det kan have betydning for jeres relation. I Danmark har vi det, som hedder den seksuelle lavalder, som betyder, at man som voksen ikke må have et seksuelt forhold til en person under 15 år. Selvom jeg godt ved, at det kan virke irriterende eller voldsomt, at det er en lov, som skal bestemme over jeres forhold, så er den altså lavet for at passe på unge mennesker og børn under 15 år.
Jeg kan godt forstå, at det måde er spændende og dejligt, når en anden person er interesseret i en selv, men jeg håber, at du vil give dig selv god tid til at mærke efter, hvad du egentlig selv har lyst til, og om du overhovedet rigtig kan lide ham. Jeg håber, at du kan bruge svaret til noget <3
Knus Anna
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Han har sagt til andre, at vi havde sex, og nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre.
-
Min mor giver mig ikke opmærksomhed, men giver mig penge.
-
Jeg bliver ved med at sige til mig selv, jeg kan ikke
-
Hun fandt ud af det, da hun viste mig en tiktok om mens. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg finder det grænseoverskridende
-
Jeg føler mig dårlig til gymnastik, fordi jeg lærer langsomt
-
Det er svært, når man det ene øjeblik var mega gode venner, og det næste er man glemt eller personen lige pludselig opfører sig underligt
-
Nu kilder det helt vildt dernede og føles underligt
-
Skal jeg bare prøve at være ligeglad med, at hun virker til at vælge alle over mig?
-
Jeg elsker virkelig Melanie og hendes musik, men jeg føler bare, at det er forkert at lytte til hende nu
-
Vi har projektuge, og vi vil godt høre jer, om I har nogle ideer til nogle svar om mistrivsel
-
Jeg har en mega god veninde, men hun er tarvelig
-
Jeg har lyst til at lægge makeup, men hvordan taler jeg med mine forældre om det?