Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Viden om

Laura Mørk, praktikant

Artikler

Kropsbilleder - hvordan påvirker de os?

Hvorfor sammenligner vi vores kroppe med andres, og hvad kan vi gøre for at undgå det? Det prøver recoverycoach Parnian Yaghoubi at svare på i GirlTalks podcast.

Du kender det sikkert godt - somme tider kan du vågne op og føle dig glad og tilfreds i din egen krop, mens du et par timer efter kan føle dig intenst utilpas og utilfreds i den. Det er helt normalt at føle, at ens kropsbillede svinger, men det er også vigtigt at være opmærksom på, at der er rigtig mange ting, der spiller ind i, hvordan du ser dig selv og din krop. I vores podcast GirlTalks har vi talt med recoverycoach Parnian Yaghoubi om, hvad et kropsbillede er for noget, og hvordan vi kan arbejde med det.

Hvad er et kropsbillede?

Dit kropsbillede er defineret af den måde, du oplever din krop på. Det er stykket sammen af mange forskellige faktorer: Hvad vi ser i spejlet, hvordan vi opfatter os selv, tanker og følelser om vores egne kroppe, personlighed, erfaringer, samfundets indflydelse og skønhedsstandarder.

Det er altså både defineret af den måde, du rent fysisk opfatter din krop på, men også af de følelser og tanker du forbinder med din krop.

Derfor kan din kropsopfattelse og dit kropsbillede have stor påvirkning på dit humør. 

Hvad kan jeg gøre for at ændre mit kropsbillede?

Vi er ofte for gode til at fokusere på de følelser og tanker, som vi har om vores krop - og jo mere, vi fokuserer på vores tanker, desto mere fylder de.
Det kan være rigtig svært at ændre vores kropsbillede, men det vi kan gøre er at fokusere på noget andet i stedet:

Tag et skridt tilbage og se på, hvad der ellers sker i din dag.Er du stresset? Ked af det? Har du haft et skænderi med din kæreste eller din veninde? Og kan det have en sammenhæng med dit negative kropsbillede?

Prøv at flyt fokus fra, hvordan din krop ser ud og tænk i stedet på alle de ting, din krop kan og hjælper dig med. Ting som:

  • Min krop gør det muligt for mig at bevæge mig dagligt.
  • Min krop fortæller mig, når den har brug for hvile, eller når den har ondt.
I tvivl? Chat med os

 

Flyt dit fokus ud i verden

Det kan være ved at gøre noget godt for en du holder af eller mennesker, der har brug for hjælp, eller at tænke over, hvilke kvaliteter du beundrer ved andre mennesker.
Pas på ikke at sammenligne dig for meget med folk på sociale medier. 

Selvom vi godt intellektuelt ved, at vi ikke kan stole på alt på de sociale medier, så er det ikke altid, at vores hjerne kan følge med. Du kan overveje at skifte ud i dit feed eller gøre det mere forskelligt.
Det kan du gøre ved at:

  • Undgå udelukkende at følge profiler, hvor krop og sundhed er et stort fokus - og gør samtidigt op med dig selv om de påvirker dig skidt eller inspirerer dig?
  • Skab et feed, som også kan afspejle verden udenfor sociale medier. Vær opmærksom på at følge personer med forskellige kroppe, etniciteter eller handicap - så dit feed også afspejler den virkelige verden. 
  • Følg profiler, som gør dig glad eller oplyser dig om andre interesser i dit liv. Det kan være hundehvalpe, planter eller bare meme-profiler. 

Øv dig i at være god ved din krop og dig selv

Det er helt okay ikke at elske din krop, men du behøver ikke tale dårligt om hverken den eller dig selv. 

Gør noget godt for både dig og din krop hver dag: Tag et langt bad, lyt til din krop og slap af, eller bruge en ansigtsmaske.

Og til slut: Husk, at du er så meget mere end en krop.

Hvis du har lyst til at høre Parnian fortælle mere om emnet, så kan du lytte til GirlTalks Podcast: “Hvorfor er vi så utilfredse med vores kroppe?” fra den 2. Februar 2023 på Spotify, Podimo, Apple Podcast eller Soundcloud.

Se mere

Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.


Filtre
Filter viden

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Se, lyt eller læs:

  • Video
  • Blogindlæg
  • Podcast
Vis flere filtre Vis færre filtre
110 Resultater