Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00
Viden om

GirlTalk

Artikler

6 gode råd til studielivet

Karakterræs, eksamensangst og præstationspres - livet som studerende kan være hårdt. Her får du vores bedste råd til studielivet.

1. Mærk efter

Interesserer det du læser dig, eller valgte du det, fordi andre synes, du skulle gøre det? Det kan være enormt hårdt at læse noget, der egentlig ikke interesserer dig. Så husk at mærke efter, om det er det rigtige studie for dig.  

2. Husk, at studiet ikke er hele dit liv

Studielivet kræver meget tid og energi, men husk på, at det ikke er hele dit liv og identitet. Prioriter tid til at lave det, der gør dig glad ved siden af studiet. Du er lige meget værd, selvom det ikke altid går som forventet. Hvis studiet fylder alt, kan karakterræs, præstationspres og eksamensangst let tage over.

3. Lad være med at sammenligne dig med de andre

Vi er alle sammen forskellige, også i den måde vi studerer på. Lad være med at blive presset over, hvor mange siders noter dine medstuderende har skrevet, eller hvis de mestrer noget, du synes er svært. Lyt til dig selv og find den måde, der fungerer bedst for dig at studere på. 

4. Vær realistisk 

Din værdi afhænger ikke af din præstation og karakterer. Vi har alle sammen ting, vi er gode og dårlige til. Så hvis den eksamen ikke lige gik som håbet, så er det også okay. Læg et realistisk ambitionsniveau, så du ikke bliver stresset over din præstation. 

5. Brug dine studiekammerater

Spørg om hjælp, hvis du har brug for det! Bed dem sende noter, hvis du har været syg og missede undervisningen. Spørg dem om at forklare noget, du synes var svært at forstå. Hvis man bruger hinanden, kommer man længst. Det er altid rart at have nogen på studiet, man kan betro sig til, når det er hårdt og presset. De gennemgår netop det samme som dig. 

6. Lav en struktur

Det kan være rart at planlægge sin uge med studietid og fritid. Sørg for at sprede læsningen ud, så du ikke drukner i lektier om søndagen. På den måde kan du sørge for, at du både får læst, men også ser dine venner og familie.

 

Føler du dig presset eller stresset?

Chat med os

Se mere

Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.


Filtre
Filter viden

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Se, lyt eller læs:

  • Video
  • Blogindlæg
  • Podcast
Vis flere filtre Vis færre filtre
121 Resultater