At sætte grænser over for venner kan føles som en skrøbelig grund at bevæge sig ud på, men samtidig også en måde vi lærer hinanden og os selv bedre at kende på. Vi skal huske os selv og hinanden på, at det altid er okay at sige fra, når vi føler, at vores grænser er blevet overskredet i et venskab. 

Nedenfor er nogle eksempler på, hvordan venskaber i nogle tilfælde kan være toxic for os, og hvordan vi kan reagere forskelligt, når vi oplever venskaber, der ikke er gode for os. 

#1 Anonym historie - konkurrerende veninder

Da jeg var yngre, havde jeg en veninde, der altid konkurrerede med mig om alt. Alt fra, hvem der børstede tænder i længst tid, når vi sov sammen til, hvem der vejede mindst. Hun blev endda sur på mig, da jeg fik min menstruation før hende. Hun introducerede mig for en, som jeg begyndte at blive veninder med, og hun endte med at blive så misundelig over det, at hun skulle læse beskederne mellem os og blev sur, hvis hende den anden havde sendt mig et hjerte eller søde beskeder.

Fordi jeg var så ung, kunne jeg ikke se, hvor giftigt venskabet var, og hvordan det påvirkede mit selvbillede negativt konstant at blive sammenlignet med og være i ufrivillig konkurrence. Da jeg endelig brød venskabet og kom ud på den anden side, kunne jeg mærke, hvor usundt venskabet havde været for mig. Jeg er taknemmelig over, at jeg lyttede til mig selv og sagde fra.

#2 Anonym historie - fra barn til teenager 

Da jeg var yngre, havde jeg en meget tæt veninde. Hun var altid firstmover på nye trends, vellidt og virkelig sjov. Hun var helt sikkert længere fremme i skoene end jeg - og specielt når det gjaldt udseende og tøj. Jeg var ret distræt, da jeg var yngre og nok egentlig ikke så interesseret i mit udseende. Jo ældre vi blev, desto mere begyndte vores udseende at komme i fokus.

Min veninde var god til at følge trends og kunne finde ud af at lægge makeup og sætte hår. Det interesserede mig stadig ikke. Men en dag begyndte hun at kommentere på mit udseende: "Kigger du nogensinde dig selv i spejlet, før du går ud af døren?". "Ej, hvordan kan du tage af sted med sådan noget hår?" 

Da vi ramte teenagealderen og (helt naturligt!) begyndte at få flere former, kneb hun mig engang i lårene og foreslog, om jeg måske skulle overveje at springe nogle måltider over? Det resulterede i, at jeg blev enormt usikker og i stedet for at trække mig fra venskabet, klyngede jeg mig fast til hende, fordi jeg var overbevist om, at jeg havde brug for hende.

Der var nok ikke andre, der ville være sammen med en som mig, så jeg følte mig heldig. Den dag i dag kan jeg godt se, at venskabet var ekstremt usundt. Og jeg ville ønske, at jeg havde trukket mig, men det var svært at navigere i, når jeg var så ung og endnu ikke vidste, hvordan man skulle sige fra og sætte grænser. 

////

Husk at du aldrig er alene, og hvis et venskab giver dig en følelse af at føle dig mindre værd, er det altid okay at sætte en grænse og sige fra.

Er du i tvivl om, du er i et usundt venskab?