Vi taler om frygten for at miste venskaber og om at tro på, at man er noget værd som menneske og veninde. Bathsheba åbner op for, hvor svært det altid har været for hende at tro på, at relationer holder. Hun sagde til sin bedste veninde, at hun ikke skulle regne med, at venskabet ville vare længe, fordi hun havde det med at skubbe folk væk. Den følelse har siddet i hende siden hendes barndom, hvor hun fik sit livs største afvisning af sine forældre. Det har taget tid at acceptere, at det ikke er alle relationer, der varer for altid, og at man ikke skal være så ked af det faktum. Hun lærer af nye relationer hver dag og med en karriere, der buldrer derudaf og et hoved der overtænker, så er det vigtigt for hende at finde pusterummene og ånde ud. Hvordan hun gør det, giver hun også videre i afsnittet.

Vært: Mathilde Margrethe Graulund
Musik: Panamah