“Du er god nok, som du er. Det er ikke altid, mængden har ret, stol på dig selv, du er god, du er glad og det er det vigtigste.” Det citat er Rasmus Andersen opdraget med. Boris Hiort er opvokset med samme værdier, og selvom han som barn havde svært ved at passe ind, har han altid været god til at sætte ord på sine følelser og følt sig elsket, som han var. For både Boris og Rasmus, der er med i tv-programmet ‘bachelorette’ er det vigtigt at stå ved dem selv og ikke blive sat i en bestemt boks. Om det handler om usikkerheder, dating, klassisk “feminine” hobbyer eller om at krænge hele følelseslivet ud foran hele Danmark, så står de ved dem selv. I podcastafsnittet taler vi om at blive portrætteret som føle-fyrene, hvorfor de hader begrebet ‘den moderne mand’, hvad der førte dem til Bachelorette og ikke mindst til dem, de er i dag.
Vært: Mathilde Margrethe Graulund
Musik: Panamah